Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Apollo lancerer nu pakkerejser med direkte fly til Tenerife og krydstogter med MSC Musica fra København og Billund.
Er du én af dem, der drømmer om sol og varme, når vintermørket rammer? Så er der gode nyheder: Apollo skruer op for satsningen på De Kanariske Øer og tilbyder nu helt nye pakkerejser med direkte fly til Tenerife kombineret med et krydstogt med MSC Musica, der stævner ud fra Santa Cruz.
På den nye rejseform kombineres det bedste af to verdener: direkte fly fra både Billund og København til Tenerife – og et uforglemmeligt krydstogt til nogle af øgruppens mest ikoniske perler: Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria og Madeira.
Det er den ultimative ferieoplevelse for alle, der elsker De Kanariske Øer. Ikke alene får man lov til at se og opleve fem unikke destinationer, men da både fly og krydstogter bookes som en samlet pakkerejse, gøres det også problemfrit, sikkert og virkelig nemt.
Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Et særligt højdepunkt på turen er Madeira – en ø, der ofte beskrives som Europas svar på New Zealand. Med sine stejle klippevægge, grønne dale, charmerende byliv og velsmagende madscene er det en destination, der sætter sig i hjertet.
Men oplevelserne stopper ikke i land. Ombord på MSC Musica venter der et væld af aktiviteter og afslapning. Du kan starte dagen med en løbetur på dækket, nyde solen ved poolen eller udfordre dig selv med basketball, tennis og minigolf.
Når aftenen falder på, byder skibet på shows, god stemning og en madoplevelse udover det sædvanlige.
MSC’s skibe har alle en virkelig høj standard. Det bedste er dog rederiets oprindelse i Middelhavet, som især er mærkbart, når det kommer til den utroligt gode mad. Heldigvis er all inclusive altid inkluderet på alle MSC Cruises, så den eneste opgave på ferien er blot at nyde.
Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Kort sagt: En komplet feriepakke til varme og eventyr – uden at du skal tænke på andet end at pakke kufferten.
Foto: Apollo/PR






Skriv et svar