Accor Le Club kampagne med firedobbelt point i Europa, Mellemøsten & Afrika

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det vælter ind med kampagner fra Accor. Udover tredobbelt point i Asien, kan du tjene op til fire gange det normale antal point i Europa, Mellemøsten og Afrika.

For et par dage siden, startede Accor en kampagne hvor du kan tjene tredobbelt point ved ophold i Asien og Stillehavsområdet. I nogle lande kan du udover de ekstra point også vælge en lille ekstra. Nu starter en ny Accor Le Club kampagne med firedobbelt point i Europa, Mellemøsten & Afrika.

Det gælder dog ikke i Frankrig, hjemstavnen for Accor kæden. For at kunne gøre brug af kampagnen, skal du selvfølgeligt være medlem af Le Club loyalitetsprogrammet. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, kan du gøre det på denne side. Du skal også tilmelde dig selve kampagnen, som du kan gøre på denne side.

Ekstra bonus for Platinum medlemmer

Kampagnen gælder for overnatninger fra den 12. juni til den 3. september 2017. Opholdet skal senest være bestilt den 23. juli. Classic, Silver og Gold medlemmer får tredobbelt antal point. Platinum medlemmer kan regne med hele fire gange det normale antal point.

Accor Le Club kampagne med firedobbelt point i Europa, Mellemøsten & Afrika

Som ofte ved den slags kampagner, er det awardpoint du tjener, som ikke tæller med i optjening af status. Fra starten af året er reglerne nemlig lavet om. Tidligere talte kampagner også med i statusberegningen, hvilket gjorde det let at opnå Gold eller Platinum status.

Vilkår

De sædvanlige vilkår gælder også for denne kampagne. Opholdet skal være bestilt direkte hos Accor eller hotellet. Ophold bestilt gennem tredje parts site, som booking.com eller hotels.com, kommer ikke i anmærkning for ekstra pointoptjening. Ophold helt eller delvis betalt med point, tæller heller ikke med.

Det er, sammen med Asien kampagnen, en god måde at tjene flere point på. Nu må vi afvente om Accor også kommer med en kampagne til Frankrig.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Steven Tor fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *