Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Cargo afdelingen af Air France og KLM står klar til at transportere COVID-19 vacciner under de rette forhold, også ved ekstrem lave temperaturer.
I de seneste uger har forskellige rapporter været i nyhederne om en mulig vaccine mod COVID-19 virussen. Flere medicinalvirksomheder har kandidater i den sidste testfase for en endelig vaccine. Når vaccinen mod COVID-19-virus er tilgængelig, skal distributionen finde sted så hurtigt som muligt. Flere virksomheder har forberedt sig på denne distribution af vaccinen i nogen tid nu. Dette inkluderer også fragtafdelingen i Air France KLM Martinair, der vil være med til at udbrede COVID-19-vaccinen til verdens befolkningen.
Vaccine
I øjeblikket er en række farmaceutiske selskaber allerede kommet langt med at udvikle en potentielt effektiv vaccine. For eksempel rapporterede firmaet Pfizer, at vaccinen er i sin tredje fase, og at de foreløbige resultater er positive. Virksomhederne AstraZeneca og Moderna er også langt fremme i deres forskning. Det vil snart blive tydeligt, om vaccinerne virkelig fungerer tilstrækkeligt. Hvis det er tilfældet, skal vaccinen udbredes over hele verden så hurtigt som muligt. Hastighed og forsigtighed er meget vigtig. F.eks. skal Pfizer-vaccinen transporteres ved en temperatur på -70°C. Og der er meget mere involveret.
Air France KLM Martinair Cargo
Kort efter udbruddet af coronapandemien reagerede blandt andet KLM Cargo allerede på transporten af mange medicinske materialer. En luftbro blev oprettet mellem Schiphol og Shanghai. Dette sikrede, at mange titusinder af masker kom til Holland, ligesom meget andet medicinsk udstyr. Herhjemme bidrog også SAS i samarbejde med Blue Water shipping til at flyve medicinsk udstyr fra Kina til Danmark.
En del virksomheder har i nogen tid forberedt sig på at kunne transportere den fremtidige vaccine. Dette er også tilfældet med Air France KLM Martinair Cargo. Denne fragtafdeling af Air France-KLM gruppen har ledt efter løsninger sammen med sine logistikpartnere. Der skal bl.a. tages højde for at vaccinerne skal sendes ved den korrekte temperatur under hele rejsen.
Transport
Det forventes, at omkring 15 milliarder vacciner skal distribueres over hele verden. Mange af dem ved meget lave temperaturer eller mellem +2 og + 8°C. Hos Air France KLM Martinair Cargo har de mange års erfaring med temperaturstyret transport. Virksomheden var også den første luftfartsgruppe, der modtog et CEIV-certifikat fra IATA. For fire måneder siden oprettede Air France KLM Martinair Cargo en særlig afdeling til transport af COVID-19-vaccinen. Denne afdeling er begyndt at sikre, at virksomheden er klar til at transportere vaccinen.
For et par måneder siden blev Schiphol Pharma Hub åbnet på lufthavnen ved Amsterdam med mere end 1.118 m3 klimastyrede rum. Dette udvides yderligere med endnu et køligt rum på 2.061 m3. Ved lufthavnen i Paris (CDG) bygges der også et klimakontrolleret lager. Dette er næsten klar til at blivet taget i brug. Derudover anvendes specielle beholdere, der holder temperaturen stabil under hele rejsen. Cargoselskabet siger, at den er helt klar til at distribuere den fremtidige COVID-19-vaccine.
Udsigten til at der kommer en COVID-19-vaccine er en meget god nyhed. Samtidig bringer det en ny udfordring; transporteren af milliarder af vacciner hurtigt og sikkert over hele verden. Vi er klar til dette, og det er takket være kolleger og partnere, der har arbejdet hårdt på dette sammen.
KLM fik tidligere lov til at bidrage til luftbroen til en mængde af ca. 90 millioner mundmasker, beskyttelsesbeklædning og åndedrætsværn. Nu skal vi bringe vaccinen hurtigt og sikkert til Holland og resten af verden.
Jeg er stolt over, at vores Cargo-kolleger vil udføre denne komplekse og ansvarlige opgave.Pieter Elbers, CEO KLM
Kilde og billeder: KLM, Air France KLM Martinair Cargo
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Marco og bragt på vores hollandske søsterside.
Skriv et svar