Amerikanske flyselskaber forbyder “Intelligent bagage” — hvad betyder dette for flypassagerer?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Mange amerikanske flyselskaber har for nyligt annonceret et forbud mod såkaldt ”intelligent bagage”, dvs. kufferter med indbyggede batterier, der kan oplade mobile enheder og som kan bruges til at spore kufferten via GPS signal. Forbuddet vil gælde allerede fra den 15. januar 2018 og kan således få betydning for flypassagerer, der i forvejen har investeret i intelligent bagage.

Flyselskabernes annoncering af forbuddet kommer samtidigt med en række ændringer af amerikanske regelsæt, der omhandler lithium-ion batterier. Det overordnede mål er, at reducere antallet af disse batterier både i passagerernes håndbagage og indchekket bagage, for at forhindre at der opstår brand ombord i flyets kabine eller i lastrummet.

Fra den 15. januar 2018 vil det være tilladt for flypassagerer maksimalt at medbringe 15 stk. af personlige elektroniske enheder (dvs. alle enheder, som enten kan tændes eller slukkes) og et maksimum på 20 lithium-ion batterier (inklusive pakker med genopladelige batterier) pr. person. Løse eller reserve mobilbatterier (inklusive mobile power banks) skal beskyttes mod kortslutninger og må kun transporteres i håndbagagen. Personlige elektroniske enheder skal også transporteres i håndbagagen. Såfremt dette ikke er muligt, skal den elektroniske enhed slukkes og der skal foretages foranstaltninger, således at enheden ikke pludselig kan tændes af sig selv, når den opbevares i den indchekkede bagage.

Flyselskabet Alaska Airlines vil fortsat tillade, at batterier kan blive i den “intelligente bagage”, så længe at batteriet kan adskilles separat og lægges i håndbagagen.

To store kuffertproducenter, Away og Raden, har i forvejen produceret kufferter med separate og aftagelige batterier. Således vil ejere af ”smarte” kufferter fra de to producenter efter den 15. januar 2018 kunne flyve videre uden problemer. Hvis kufferten er chekket ind, skal batteriet fjernes, have nedsænket batteriniveauet og lægges i håndbagagen. Hvis kufferten skal tages med som håndbagage, skal batteriet fortsat være i kufferten, medmindre kufferten er blevet gate-chekket. I dette specifikke tilfælde skal batteriet fjernes og opbevares separat. Batterier i håndbagagen skal beskyttes mod kontakt med andre batterier eller andre kilder, der kan give mulighed for kortslutninger.

I de amerikanske lufthavne, skal passagerer være opmærksomme på håndteringen af den intelligente bagage. Hvis passagereren forsøger at medbringe en kuffert med et ikke-aftageligt batteri som håndbagage, vil kufferten kunne komme forbi det såkaldte TSA kuffertcheckpoint. Det vil udelukkende være op til det pågældende flyselskabs gate-medarbejder at sikre, at håndbagagen lever op til flyselskabets kuffertpolitik. Hvis den indchekkede kuffert med indbygget batteri passerer check-in skranken, vil TSA bagage kontrolmedarbejdere enten forsøge at adskille batteriet fra kufferten, eller tage kuffertindholdet ud og lægge det i en anden kuffert eller transportkasse.

Forbuddet mod intelligent bagage gælder, uanset om producenten af kufferten hævder, at den er FAA eller TSA godkendt. Forbuddet gælder også for andre enheder med aftageligt lithium-ion batterier, såsom batteripakker, elektroniske bagage tags, elektroniske låse og andre personlige transportenheder som f.eks. scootere and elektriske foldecykler. Forbuddet vil gælde både for indenrigs- og udenrigsruter, der opereres af amerikanske flyselskaber. Passagerer med mobilitetsvanskeligheder, som benytter batteridrevede transport- eller hjælpeenheder, rådes til at kontakte flyselskabet med hensyn til, hvordan flyselskabet vil håndtere disse i forhold til de nye regler.

Herunder er der links til de specifikke flyselskabers nye regler angående batterier og anden “speciel bagage”:



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *