Anmeldelse: Executive Club værelse på Holiday Inn Golden Mile i Hong Kong

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

TheFlyingDutchboy har skrevet en anmeldelse af hotellet Holiday Inn Golden Mile i Hong Kong til InsideFlyer.nl. Denne har vi valgt at oversætte til glæde for vores danske læsere. 

I forbindelse med et ophold i Hong Kong tilbragte jeg to nætter på Hotel Holiday Inn Golden Mile. Dette er et af Intercontinental Hotel Group-hotellerne i Kowloon. Jeg boede på et Executive Club værelse, der b.la gav adgang til loungen på hotellet. I denne anmeldelse vurderer jeg både værelse, lounge samt andre faciliteter på hotellet.

Holiday Inn Golden Mile ligger, som navnet også antyder, i Hong Kong Golden Mile. Dette er et eksklusivt shoppingområde i enden af Nathan Road i Tsim Sha Tsui-området.

Beliggenhed

Beliggenheden på hotellet er så god som noget kan være. Hotellet er omgivet af indkøbscentre og restauranter og hotellet ligger i gåafstand til rigtig mange attraktioner og seværdigheder i Hong Kong.

Avenue of Stars og Star Ferry Terminal er kun ti minutter væk fra hotellet. Derudover er også en indgang til Tsim Sha Tsui MTR station på den anden side af gaden fra hotellet, så du kan nemt komme rundt i Hong Kong hurtigt og effektivt.

Flyver du til Hong Kong International Airport, kan du nemt komme til hotellet herfra. Man kan tage en bus fra Lufthavnen. Denne stopper lige ved Nathan Road. Derudover kan du også tage Airport Express-toget til stationen Kowloon. Fra stationen kan du så tage bus K3 som er helt gratis og kører hver 15. minut. Holiday Inn er herefter det første stop på ruten.

Holiday Inn Golden Mile Hong Kong

Hotellet er øjeblikket i gang med en større ombygning og renovation. Ved mit besøg, var lobbyen allerede færdig og området var flot og meget moderne. Ved siden af den normale check-in var der en priority check-in for IHG Rewards Elite medlemmer. (Guld og højere). Dette var virkelig nyttigt for mig, da der var rigtig meget kø ved den normale check-in. Jeg blev betjent med det samme, men efter de havde tjekket min reservation ud, blev jeg inviteret ind i executive loungen, for at tjekke ind der. Denne lounge lå en etage under stueetagen.

This slideshow requires JavaScript.

I loungen havde de allerede alle de nødvendige papirer klar og check-in tog ikke mere end et par minutter. Til trods for, at jeg ankom tidligt, fik jeg et værelse med det samme. Mit værelse var placeret på 19. etage. Udover at modtage et nøglekort til værelset, modtog jeg også et velkomstbrev der kort fortalte om alle fordelene som Executive Club medlem. Dette inkludere b.la. 50% rabat på vask af tøj og sen check ud. (kl. 15).

Executive Club værelset

Alle Executive Club værelser er nyrenoverede og ligger på hotellets tre øverste etager. Værelset var dejlige og moderne, og i forhold til mange andre hoteller i til Hong Kong, så var værelset ret stort. Jeg havde en stor dobbeltseng med en rigtig fin og hård madras. Ved siden af sengen var der en sofa med chaiselong samt et skrivebord og kontorstol.

This slideshow requires JavaScript.

Badeværelset var udstyret med en bruser samt en enkelt håndvask. Derudover var der et vindue mellem badeværelset og soveværelset med elektriske gardiner.

Badeværelsesprodukterne er hotelkædens eget mærke. Ud over sæbe og shampoo var der også tandbørster og barberskrabere. Derudover fik jeg også vandflasker hver dag.

Pengeskabet er indbygget i sengebordet ved siden af sengen og rigelig stort til at rumme en bærbar computer. På den modsatte side af sengen var der en minibar og en elkedel. Værelset havde også klimaanlæg som fungerede helt fint.

Som på mange andre hoteller var der også en rigtig praktisk smartphone på værelset. Telefonen har ikke kun et kort, men indeholder også vejledninger og anbefalinger omkring byen. Derudover er der mulighed for at lave gratis lokale opkald samt internationale opkald til ti forskellige lande. Man har også mulighed for at tage telefonen med ud i byen og bruge den til at få f.eks. internetadgang. Rigtig praktisk, selvom det er rigtig nemt at få et lokalt SIM-kort til data i Hong Kong.

WiFi’et på hotellet var også gratis og fungerede helt upåklageligt. Selv med VPN er hastigheden god.

Executive Lounge

Loungen er, som jeg også skrev tidligere, placeret på hotellets nederste etage. Selvom dette ikke giver anledning til dagslys, er stemningen i loungen meget komfortabel med moderne interiør. Bedst af alt var, at der aldrig rigtig var fyldt op under mit ophold, hvilket jeg ofte synes er tilfældet i andre hotellounger.

I loungen finder man flere forskellige typer af siddepladser. Drikkevarer, herunder sodavand, vand, øl og kaffe er tilgængeligt hele dagen.

This slideshow requires JavaScript.

Morgenmaden serveres fra kl. 07.30 til 10.30. Buffeten har både vestlig og kinesisk mad og derudover er det også muligt at få kogte æg på bestilling.

This slideshow requires JavaScript.

Happy Hour er fra. 18 til kl. 20. Ud over vin er der også en simpel buffet med tærte, forårsruller, snacks, ost, salat og desserter. For det meste, smagte maden fint, dog uden at være prangende og det er absolut ingen erstatning for en ordentlig middag. Desuden ville det være en skam at spise middag i loungen, når man befinder sig i en by som Hong Kong.

This slideshow requires JavaScript.

Loungen var perfekt til at arbejde om dagen og til afslapning efter en lang dag. Det trådløse netværk fungerede helt upåklageligt og med lidt mad og drikke var det okay, at bruge lidt tid her. Personalet var søde og imødekommende. Det var heller ikke noget problem at benytte sig af loungen, selvom jeg havde tjekket ud før jeg skulle mod lufthavnen.

Faciliteter

Holiday Inn Golden Mile har flere restauranter. Loong Yuen serverer kinesiske retter, mens Osteria Ristoranta tilbyder en italiensk menu.

Bistro on the Mile serverer morgenmad til hotellets andre gæster. Udvalget her er godt med både vestlige, kinesiske og indiske retter. Buffeten havde flere forskellige varme retter og restauranten har også en noodle bar. Medlemmer af IHG Rewards har adgang til et specielt område af restauranter. Efter morgenmaden, serverer restauranten en international buffet resten af dagen.

Hari’s på Golden Mile er en bar med live musik hver aften. IHG Elite medlemmer kan også benytte deres drikke kuponer her.

På 20. etage er der udendørs swimmingpool, fitnesscenter, sauna og dampbad.

Andre værelser

Hotellets marketingschef gav mig en lille rundtur på resten af hotellet. Premium værelserne er også nyrenoverede og minder meget om Executive Club værelserne. Dog mangler de skrivebord og derudover er disse værelser ikke omfattet af lounge tilbuddet.

Holiday Inn Golden Mile tilbyder også et familieværelse med tre senge.

Vær opmærksom på, at standard, superior og deluxe værelser (som er dem du normalt kan bestille til bonuspoint) ikke er renoveret endnu. Efter hvad jeg har læst, er disse værelser langt over deres storhedstid.

Hotellet gav mig en nedsat pris på dette ophold. Vurderingen i denne anmeldelse er forfatterens egen.

Billede: TheFlyingDutchboy

Overblik

Pros

+ Fantastisk beliggenhed
+ De renoverede værelser er moderne og flot indrettet
+ Loungen et et hyggeligt sted at sidde og arbejde eller slappe af med god service
+ Ekstra service til IHG elite medlemmer

Cons

- Morgenmaden var skuffende
- De værelser, der ikke er renoveret, bør undgås

Service

Værelse

Faciliteter

Beliggenhed

Generel Vurdering

Konklusion

For IHG Rewards medlemmer samt rejsende, der ikke sværger til en bestemt hotelkæde, er Holiday Inn et godt hotel i Hong Kong, forudsat at du får et af de renoverede værelser. Disse værelser er moderne og udstyret med alle nødvendige faciliteter. Hvis du har et Executive Club-værelse, har hotellet et godt loungeområde.

4.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *