Anmeldelse: Hawaiian Airlines Economy Class fra Los Angeles til Honolulu

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er ikke godt for min evne til at tage beslutninger, at have for lang tid til at planlægge en rejse.
Fordi vi havde bestilt vores Avios-bonusrejse til den amerikanske vestkyst i virkelig god tid, var der masser af tid til at ændre vores planer, efterhånden som vi fik nye ideer.

En af disse (ret markante) ideer var, da vi besluttede at vi ikke gad køre strækningen mellem Los Angeles og San Francisco.

Jeg begyndte at kigge på mulige fly og så var der pludselig en på mit job, som lidt for sjov sagde, at vi da bare kunne tage til Hawaii, “når nu vi var i nabolaget”.

Køreturen op ad Pacific Coast Highway ville have taget det meste af en dag – der er kun 5½ times flyvning til Hawaii…

Så i forlængelse af den joke, følger her min anmeldelse af vores flyvning med Hawaiian Airlines fra Los Angeles til Honolulu!

Optjening af miles

Før jeg går i dybden med selve flyvningen, skal jeg selvfølgelig gennemgå noget af det vigtigste for en InsideFlyer: Til hvilket program skal man kreditere sine miles.

Det er muligt at optjene miles på Hawaiian´s eget program, HawaiianMiles, men hvis du er bosat i Danmark, er chancerne for at du kommer til at flyve ofte med Hawaiian nok ret små. Kig i stedet på deres partnere.

Deres tre nøglepartnere fra fastlands USA er American Airlines, Delta og Virgin Atlantic.

Jeg valgte at kreditere mine miles til Virgin Atlantic´s program, ved at udfylde en missing miles formular efter vores rejse. Det er vigtigt at påpege, at man både skal bruge sin booking confirmation (PNR) OG sit boardingpas, så gem begge dele!

Vores flyvning fra Los Angeles til Honolulu var på en Standard Economy billet, som gav 2553 Flying Club miles per billet.

Check In og sikkerhedskontrol

Jeg tjekkede ind online til vores flyvninger og printede kopier af vores boarding pas. Det betød at vi i lufthavnen kunne gå direkte til bag drop skranken.

To ting er anderledes ved at flyve indenrigs med et amerikansk selskab, og det gælder ikke kun for Hawaiian:

  • Det er kun muligt at betale for transport af din kuffert ved check-in. Jeg var nødt til at dobbelt tjekke dette, da jeg var bange for at skulle betale gebyrer a la Raynair!

På Economy indenrigsflyvninger opkræver Hawaiian $25 for den første kuffert, $35 for den anden og $100 per kuffert derudover. Vægtgrænsen er 23kg og:

  • En kuffert må ikke overstige 157cm (længe + bredde + højde).

Disse regler førte til et interessant besøg i det lokale shoppingcenter, hvor vi tog mål på et hav af tasker og kufferter. I processen gik det op for os, at de fleste kufferter til salg, overskred de tilladte dimensioner med 5-10cm.

Mange ville nok satse og gå ud fra, at flyselskaberne ikke lægger mærke til et par ekstra centimeter når man tjekker ind. Både American Airlines og Hawaiian oplyser de tilladte dimensioner på deres hjemmesider og truer med gebyrer på henholdsvis $200 og $100 per kuffert hver vej, så besluttede vi at købe to mindre kufferter og dermed betale et ekstra gebyr for taske nummer to. Hellere det end at risikere at betale op til $600 i gebyrer.

Tilbage til lufthavns oplevelsen!

Bagage drop i Los Angeles var en rolig oplevelse, vi fik assistance med det samme og fik udleveret vores boardingkort. Vi fortsatte til sikkerhedskontrollen, som rent ud sagt var skrækkelig.

Nu er sikkerhedskontrollen i en lufthavn sjældent en behagelig oplevelse, men T2 i Los Angeles er en deprimerende oplevelse! Omgivelserne virker gamle og slidte.

Fast-Track for premium passagerer går forbi den almindelige kø ved den første paskontrol, for så blot at smelte sammen med den almindelige kø ved bagagescannerne.

Personalet guidede alle premium passagerer igennem skannerne, hvilket blot resulterede i at køen for os almindelig rejsende blev længere og længere. Godt for dem med premium billetter men frustrerende hvis ikke man var en af dem! Selv om det virkede som en temmelig rolig søndag morgen, så tog det os alligevel 45 minutter at komme gennem sikkerhedstjekket.

Boarding og ombord

Vores fly afgik fra gate 28 i den fjerne ende af terminalen og vi skulle flyve med en af Hawaiian´s Arbus A330´ere, som er en del af deres “nye flåde” der begyndte at erstatte deres Boeing 767´ere tilbage i 2010.

Hawaiian boarder sine fly i grupper, som er indikeret på ens boarding kort og generelt fyldes flyet op bagfra. Boarding var en smule kaotisk da gate området ikke var specelt stort. Det er dog ikke flyselskabets skyld og boarding blev gennemført ret hurtigt, på trods af at flyet var næste fuldt booket.

Da vi kom ombord bevægede vi os ned til vores sæder, 36A og 36B. Normalt er layoutet på en A330´er 2-4-2, hvilket er fantastisk for par, da man kan undgå de lidt pinlige situationer med en fremmed, som et 3-3-3 layout kan afstedkomme.

 

Sæderne 36A og B på Hawaiians A330

Da det var et relativt nyt fly, fremstod kabinen ren og rummelig. Det kan dog også have noget at gøre med de farver Hawaiian bruger til deres sæder – de tropiske farver giver lige lidt ekstra, og kommunikere meget godt selskabets “Aloha spirit”.

På Economy er sæde afstanden på 31-32 tommer, som er typisk for de fleste flyselskaber og jeg fandt pladsen fuldt ud tilstrækkelig.

 

Sæderne 36C-F på Hawaiians A330

På positiv siden tæller også, at armlænene på alle sæder der ikke var placeret ved et bulk head kan hæves, så man lettere kan komme ind og ud af sit sæde.

Alle sæder har egen LCD touch skærm med et USB lade stik. Men det gratis udvalg på Economy er begrænset til et par kanaler med kulturelle indslag om Hawaii.

En pakke med ubegrænset forbrug af TV og klassiske film koster $6.99, blockbuster film koster hver $7.99 og så er der børnepakken Keiki til $4.99.

TV pakken er gratis på Comfort Plus og alt indhold er gratis på First Class.

Irriterende nok var der stadig reklamer før og under TV-programmerne, selv når man havde betalt (Gud bevare amerikansk kapitalisme!).

Hawaiian Airlines acceptere ikke kontanter ombord på sine fly, kun kredit eller debit kort. De forskellige underholdningspakker kan købes ved at swipe sit kort i bunden af skærmen i sædet.

Pau hana snack mix og POG

Kort efter take off begyndte serveringen af drinks. På Economy blev passagerer tilbudt et udvalg af sodavand. Jeg valgte en POG som Hawaii er kendt for: Et miks af passionsfrugt, appelsin og Guava juice. Et spændende kombination!

Man fik også udleveret et snack mix kaldet Pau Hana Snack Mix, hvilket er Hawaiiansk for “efter arbejde”.

Frokost

Hawaiian Airlines servere et gratis måltid under deres flyvninger, hvilket de også husker at påpege er unikt for et amerikansk selskab.

Man får nu ikke kun et måltid. Er man fyldt 21 år, inkludere måltidet et glas rød- eller hvidvin.
Selvom det ikke just var gourmet, og man havde ikke nogen valgmuligheder, så var pastaretten ret lækker og rigelig til frokost. Måltidet blev akkompagneret af en cookie (de er enorme på Hawaii!).

Se det hav!

Resten af turen brugte vi på at lytte til musik og se TV (støj reducerende høretelefoner er et must – der var mange små børn på denne flyvning!).

Før vi vidste af det, var vi ude ved Hawaii øerne, og fik et fantastisk kig ned på Diamond Head og Waikiki Beach under vores indflyvning til Honolulu.

Overordnet indtryk

Hawaiian virker oprigtigt som et selskab der gør en dyd ud af, at efterleve den gæstfrihed øerne er så kendt for, og dermed få deres gæster til at føle sig velkomne. Personalet ombord var utrolig venlige og virkede stolte af deres produkt.

Selskabets flåde er moderne, produktet ombord er af en god kvalitet og deres rettidigheds statistik er fantastisk.

Sæderne var udstyret med et underholdningssystem af en god kvalitet og der var rigeligt med toiletter ombord. Og så serveres der et gratis måltid og gratis drikkevarer på flyvningen.

Det er svært at ønske sig mere på en Economy flyvning af medium længde.

 

Oprindeligt udgivet af Rich Thompson på InsideFlyer.co.uk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *