Anmeldelse: Hyatt Regency Thessaloniki

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Dette er Hyatt kædens eneste hotel i Grækenland, Regency er en del af Hyatts premium segment, og ligger lige under Park som er Hyatts luksusbrand.

Hyatt Regency ligger 2 kilometer fra Thessalonikis internationale lufthavn og hotellet har shuttletransport for deres gæster til og fra lufthavnen. Du skal dog give hotellet besked i forvejen om hvilket fly man er med, da de holder øje med ens ankomst.

Selvom hotellet ligger forholdsvis tæt på lufthavnen, var man overhovedet ikke generet af fly, der ankom eller fløj derfra.

Til gengæld ligger det et godt stykke vej fra selve Thessaloniki, cirka en halv times kørsel, men hotellet tilbyder igen gratis transport med en lille bus ind til byen, flere gange daglig, Vil du have din hund med – ingen problemer!

Hotellet og velkommen til vores hund

Vi, en lille familie havde bestilt 2 værelser på forhånd med 9 overnatninger, sommerferien skulle afholdes et solsikkert sted og valget faldt på Hyatts hotel, dels fordi det giver god value for pengene, Grækenland er stadig i krise, ungdomsarbejdsløsheden er på ca. 25% og de mangler derfor indtægter og prissætter derfor for at tiltrækker gæster.

En anden årsag til at valget faldt på Hyatt er deres “pet policy”, altså deres gæstfrihed overfor de gæster der medbringer deres kæledyr.

Vi havde taget vores lille Jack Russel terrier med og det var dens første tur med fly, så en tur forbi dyrlægen og få lavet dyrepas, adviceret SAS om at vi tog hund med (650,- dkk per vej). SAS tog rigtig godt imod vores hund og gav den en isterning i vandskålen den kunne slikke på undervejs.

Hotellet var som sagt “pet friendly”, og personalet var utrolig søde mod vores hund, alle ville lige sige “hej” til hende.
Men jeg savnede at selve hotellet var mere “pet friendly”, med en vandskål ved ankomstområdet og måske lige treats til dem, hundeposer havde de ikke, her kan man jo altid sige at det skal man selv sørge for.

Hunde er også velkomne i poolområdet og i restaurantsområdet, hvilket jeg var glad for da vores hund ikke var helt tilfreds med at bliver efterladt alene på værelset.

Ved ankomst, holdt Hyatt klar til at bringe os over til hotellet og check ind gik fuldstændig gnidningsfrit, vi havde i forvejen fortalt at vi havde hund med, og receptionen havde derfor givet os 2 værelser med hvad vi troede var privat have, det viste sig så at være en fliseterrasse på 2 x 3 meter med et højt lidt ureguleret krat omkring.

Værelset

Værelserne var nydelige og helt efter Hyatt standard, en flaske vand og frugtskål stod klar til os, og det var der hver eneste dag, det var også nødvendigt da de 2 første dage var der hedebølge hvor temperaturen var oppe på 38 grader celcius, og hvor en af de medrejsende fandt ud af hvad et hedeslag var. Her reagerede Hyatts reception hurtigt og professionelt og tilkaldte med det samme en læge der tilså den ramte og ordinerede vand, masser af vand.

Rigtig lækkert badeværelse med alle de fornødne amenties som man forventer, køleskab med diverse væsker som vi undlod at benytter os af da jeg selv skulle teste nogle af de græske vine og derfor havde brug for at køleskabet var tomt.

Fine og gode senge, igen helt efter Hyatts standard.

Man skal huske at holde terrassedøren lukket om aftenen hvis man ikke vil spise af myg om natten, lesson learned.

Restauranter og poolområdet

På hotellet er der 2 restauranter. Den ene lå ved poolområdet, kaldet Oceana, og som serverede lette måltider til frokost frem til klokken 18:00. Fra denne kommer personalet også rundt til gæsterne ved poolområdet med isvand eller drink,s hvis man ønsker dette – mod betaling naturligvis.

Hotellets anden restaurant Ambrosia fungere om morgenen og formiddagen som morgenmadsrestaurant, selve morgenmaden har alt hvad hjertet kan begære, man kan særsklit bestille varme retter af æg, spejlæg, omelet, kogte æg og Egg Benedicts.

Restauranten hvor morgenmaden serveres.

Om aftenen er der restaurant som har et ret godt niveau på madsiden, vinene man kan få er overvejende græske og igen med et godt niveau.

Godt men de ligger i den høje ende prismæssigt – dette gælder også på vinsiden.

På hotellet er der udover den store og dejlige udendørs saltvandspool som vi var meget begejstret for, vores datter på 8 var helt oppe og give den maksimal score, også en indendørs pool hvilket vi ikke fik os benyttet af. Dertil var den udendørs alt for god.

Ved den indendørs pool ligger også hotellets spa og træningsfaciliteter, vi oplevede en enkelt gang at de ansatte derfra kom rundt til poolen og gjorde opmærksom på at de var tilstede og samtidig fik vi en lille ”wellness” drinks, igen super søde og meget smilende personale og de var bestemt ikke påtagende.

Hotellet tilbyder også 3 gange om ugen shuttletransport til en nærliggende strand med bar, restaurant og bademuligheder, denne blev testet en af de dage vi var der og det var en god afveksling til selve hotellets pool. Vores hund nød at komme en tur i havet.

 

Denne anmeldelse er lavet af vores forummedlem Kenneth K, som havde sin familie med.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Utrolig hjælpsom og smilende personale
+ Petpolicy, et stort plus at de tager sig godt af ens kæledyr
+ Poolområdet, fremragende og meget velholdt

Cons

- Afstand til nærmeste shoppingmulighed, her ligger hotellet lidt afsidesliggende
- Priserne for mad på hotellet ligger i den lidt høje ende sammenlignet med prisniveauet i byen

Service

Komfort

Bekvemmelighed

Value 4 money

Generel Vurdering

Konklusion

Vores konklusion af hotellet som vi bruget under vores ferie i 10 dage er at det ligger perfekt i forhold til lufthavnen, desværre lidt langt fra butikker hvis du lige står og mangle småfornødenheder, men her tilbyder hotellet shuttle til byen som virkeligt er et stort plus!

Alle de ansatte på hotellet var venlige og altid klar til at assistere hvis man havde et problem.

Helt klart et sted vi vil overveje igen som en feriemulighed eller som en kort weekendophold da hotellet ligger så tæt på lufthavnen hvor der er direkte fly til Danmark.

4.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *