Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der er luftfartskrig i Skandinavien Der er en voldsom luftfartskrig i Skandinavien og Vi hos InsideFlyer har nu testet et af de nyere selskaber på en Intra-skandinavisk flyvning
For nogle mennesker er Ryanair “No Go” grundet potentielt kritisable forhold for de ansatte, for andre mennesker er de nødt til at vælge billigt på trods af at de egentlig gerne vil se bedre forhold. Og til slut er der den gruppe, der er ligeglade og blot vil have billige flybilletter.
I denne uge var lejligheden der til at få prøvet en af selskabets nyere intra-skandinaviske ruter og flyvningen gik fra Aalborg og til Stockholm Arlanda på rute FR5721.
Hvordan flyvningen foregik, hvor meget den kostede og hvad bedømmelsen om selskabet i helhed kan man læse om i denne anmeldelse.
Den skandinaviske luftfartskrig
Ryanair er den ene af de nye selskaber der ønsker en bid af kagen i Skandinavien. Ryanair har derfor placeret 3 fly i Stockholm Arlanda hvor selskabet er gået ind på blandt andet det svenske Indenrigsmarked og forsøger at erobre marked fra blandt andet SAS og Norwegian der i alt for mange år har domineret markedet ifølge det irske selskab. Nok snak om luftkrigen for nu og lad os gå til anmeldelsen.
Læs mere her: Den skandinaviske luftfartskrig
Flyvningen
Velankommet til Aalborg Lufthavn og efter sikkerhedskontrollen skulle vi nu vente på vores fly til Stockholm og ventetiden var smertefri.
Faktisk så smertefri at flyet ankom før tid til Aalborg lufthavn og grundet et lav antal passagerer der var fløjet fra Stockholm på udturen, så kunne flyet efter 5 minutter på jorden allerede begynde at boarde og early boarding ser jeg personligt ingen problemer i.
Vel ombord kunne vi finde vores pladser på række 10A og C, som vi var blevet tildelt ved check-in 24 timer før men selv om vi var blevet tildelt disse sæder kunne det næsten være lige meget hvor vi havde sat os ombord på dagens flyvning idet at flyet kun var cirka 30% loadet på afgangen fra Aalborg til Stockholm.
På trods af manglende passagerer på denne flyvning, kan man dog ved Ryanair ikke klage over benpladsen. Sædebredden hos Ryanair er absolut intet at råbe hurra for, sæderne er alt for smalle i bredde men til gengæld er benpladsen stor nok til at en fuldvoksen mand kan sidde der uden det største besvær.
I forhold til flere andre selskaber jeg har fløjet med, men den er ligeledes smal nok til at man ikke kan strække sine ben ud i fuld længde og derved få den fulde afslapning som man kan have brug for på længere flyvninger med selskabet.
Service og komfort ombord ved Ryanair
Foruden alt for smalle sæder hos Ryanair hvad kan man så forvente af service? Svaret må jeg være ærlig at sige. Absolut INTET.
Ryanair er ligesom easyJet og PLAY som vi tidligere har anmeldt et lavprisselskab. Lavprisselskaber har bogstavlig talt ingen service medmindre man har penge på lommen til at betale. Jeg endte som sædvanlig med at købe en kop kaffe og en cola ombord på denne flyvning.
Kaffen var i sig selv en form for pulverkaffe fra Lavazza der var smidt i en kop og tilsat varmt vand. Kopperne var en type kaffekopper som jeg ikke selv har set før hvor låget var et lille filter man skulle drikke af så selve kaffen blev sorteret fra når man drak og pulveret blev blandet sammen med det varme vand på samme tid.
Ryanair har i modsætning til andre selskaber jeg har fløjet med ingen “Meal Deal” tilbud, hvor der følger lidt sødt med til kaffen, her betaler man for hver ting man køber bortset fra mælk og sukker, som dog er inkluderet i prisen på en kaffe.
Landingen i Arlanda
Flyvningen varede 54 minutter fra da vi steg til vejr i Aalborg til vi atter skulle lande. Vi landede 20 minutter før reel slottid i Arlanda, hvilket vidst var ret så positivt, da flyet efter at havde sat os af skulle en tur til Warszava.
Vi landede i Arlanda på bane 26 i efter vi lige havde slået et sving op over Uppsala under indflyvningen til Arlanda, selve indflyvningen var vindstille men undertegnede havde propper og tryg i ørene som ligeledes udviklede sig til kvalme, denne kvalme skyldes dog ikke Ryanair så det skal lige påepeges.
Konklusion
Hvad er så helheden omkring at rejse med Ryanair internt i Skandinavien? Jo, jeg har personligt ikke fløjet med selskabet igennem flere år idet at de ikke har fløjet til de steder som jeg har ønsket at besøge så det var et lidt blandet gensyn med det irske selskab.
Først og fremmest synes jeg at manglende WiFi er en pinsel når jeg flyver, men dette kan man ikke forvente af et lavprisselskab, derimod mener jeg dog at selv lavprisselskaber burde have som minimum betalingswifi ombord på deres fly så dette trækker selvfølgelig en ned i skalaen.
At man skal betale for mad eller drikke ombord kommer ikke bag på mig eftersom Ryanair er et lavprisselskab og derfor havde jeg som sædvane, når jeg flyver med lavprisselskaber, også kontanter klar til at betale for min kaffe.
Det der dog kommer bag på mig er at Ryanair ingen Meal Deal har i forhold til deres mange konkurrenter og dette gjorde mig faktisk talt lidt skuffet.
Skiltet for sikkerhedsbæltet blev under flyvningen aldrig slukket, så jeg kunne komme på toilettet og give en anmeldelse herfra, men jeg går ud fra at toiletterne hos Ryanair er standardstørrelse for et lavprisselskab.
Den endelige konklusion med Ryanair er at jeg gerne vælger et andet selskab hvis prisen ved en konkurrent er den rigtige men jeg kan sagtens finde på at flyve med de irske/maltesiske fly igen hvis jeg kan få et slagtilbud smidt i nakken som jeg blandt andet fik i denne omgang hvor billetterne til Stockholm kun kostede 59,- kr per vej fra Aalborg.
Skriv et svar