Changi Airport i Singapore annoncerer åbningsdatoen for “The Jewel”

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Changi Lufthavn er måske en af de bedste lufthavne i verden – i hvert fald ifølge mig. Lufthavnen byder allerede på vilde kunstinstallationer, gode shopping muligheder, stort udvalg af mad og drikke samt en række hoteller. Og som om dette ikke var nok, så findes der også en række grønne områder som f.eks. sommerfuglepark og Orchid Garden.

Man kan vel derfor ikke forvente så meget mere af en lufthavn, eller hvad??

Jo! For nu er ventetiden endelig forbi, for de rejsende der besøger Singapore Changi Lufthavn og nu løfter de altså sløret for åbningsdatoen af det nye projekt “The Jewel”. For mere end fem år siden afslørerede man planerne for lufthavnens nye tilføjelse og nu er det altså offentliggjort, at “The Jewel Changi Airport” vil åbne for offentligheden den 17. april 2019.

Billede: Changi Airport

The Jewel

Med det flotte gitterværk af glaspaneler indrammet i stål, er den karakteristiske doughnutformede “Jewel” først og fremmest et centralt knudepunkt, der forbinder tre af de fire nuværende terminaler i lufthavnen. Udover at være et knudepunkt, er “The Jewel” også en hel destination i sig selv, i og med der er blevet bygget et stort indkøbscenter som kan lokke både lokalbefolkning og rejsende til et besøg. The Jewel kommer nemlig til at være åben for både rejsende og besøgende, da den er tilsluttet land-side.

The Jewel Changi Airport er tegnet af arkitekten Moshe Safdie og bliver betegnet som “en ny magisk have”. The Jewel er. ca. 1,4 millioner kvadratmeter fordelt på 10 etager og har kostet ikke mindre end 1,3 milliarder dollar at bygge.
Har man været i Singapore før, er man nok støt på andre af Moshe Safdies værker. Han har f.eks. tegnet ArtScience Museum i Singapore,

Billede: Changi Airport

10 etager med attraktioner

De 10 etager er placeret, så fem af etagerne er over jorden og fem etager er under jorden. Der kommer til at være 280 butikker og restauranter, et hotel med 130 værelser (YOTELAIR Singapore Changi Airport Hotel) samt forskellige attraktioner, haver og en IMAX biograf.

The Jewel er bygget over, hvad der plejede at være Terminal 1’s udendørs parkeringsplads. Udover alle de attraktioner der findes i det nye byggeri, fungere det også som en udvidelse af termnial 1. Her vil det være mulighed for f.eks. tidlig check-ind, bagage opbevaring og en lounge for passagere. Derudover er byggeriet direkte forbundet med terminal 1. For at besøge The Jewel, kan passagerer tage et Sky Train fra enten Terminal 2 eller 3, eller gå på en af de mange linkbroer.

The Jewel åbner for offentligheden den 17. april 2019, men befinder man sig i lufthavnen i perioden op til (11-16 april) kan man tilmelde sig en gratis forhåndsvisning ved at trykke her. 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *