Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 68

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er det igen blevet mandag og igen en opdatering fra hverdagslivet som pilotstuderende.

Ugen er som de sidste par uger, primært blevet brugt på teorilæsning og undervisning. Vi havde 3 undervisningsdage i sidste uge, så der skulle køres nogle spørgsmål igennem for at følge med.

Tirsdag blev brugt på planlægning af min flyvetur til Sønderborg sammen med Ziggy. Jeg skulle flyve derned, og han skulle flyve tilbage. Jeg havde planlagt at flyve forbi Odense for en approach og derefter videre til Sønderborg.

Vejret var lidt i mod os, da der lå meget lave skyer, og sigten blev dårligere og dårligere efterhånden som solen stod op. Men vi kørte ud og gjorde flyet klar, fik det tanket og tjekket olie. Vi briefede derefter en halv times tid, før vi satte os ud i flyveren.
På det tidspunkt lå skyerne i 500 fod, og sigten var ligeledes ikke særlig god.

Dog kom vi hurtigt igennem skylaget, og allerede i 1000 fod, var vi fri af skyer, og havde udsigt til en flot blå himmel, mens hele jorden var dækket af et lag skyer.

Efter at have lavet en missed approach i Odense, efterfulgt af en motorfejl, fløj vi videre til Sønderborg og lavede en ILS anflyvning. Herefter skiftede vi, så det nu var Ziggys tur til at flyve, og jeg sad på bagsædet på vej hjem.

Ziggy fløj direkte til Aarhus, og lavede derefter en RNAV approach til bane 28L. Det betyder at anflyvning flyves på GPS, og at flyveren er i stand til selv at anflyve banen ned til minimumshøjden. Derefter kobler man autopiloten fra, og flyver selv de sidste 200 fod ned til banen. Lidt skræmmende at det kan lade sig gøre.

Det var alt for denne uge. Hvis I har nogle spørgsmål eller ting I undrer jer over, er I velkommen til at skrive en kommentar her eller inde på forummet. Hvis I har Instagram kan I følge mig på @Pilot_noehr

Indtil næste gang



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *