Eksklusivt – Kom behind the scenes og prøv en såkaldt “Delivery Flight” – Du flyver direkte fra Boeing fabrikken i Seattle og til Europa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

InsideFlyer kan sammen med MegaDo give dig en unik chance, for at komme med på en “Delivery Flight” direkte fra Boeing fabrikken i Seattle. Dette er en “once in a lifetime” chance.

En “Delivery Flight” er når et flyselskab overtager et fabriksnyt fly, som i dette tilfælde fra Boeing. Flyselskabet flyver det hjem til den lufthavn, hvor flyet skal have base eller endeligt klargøres.

Normalt er sådan en tur forbeholdt kun to personer. Disse to personer er kaptajnen og piloten.

Det er sådan en Norwegian Boeing 737 MAX du kan være med til at hente ved Boeing fabrikkerne i Seattle.

Men i anledning af at Norwegian, som det første europæiske selskab får leveret en Boeing 737 MAX fra Boeing fabrikkerne i Seattle, så har flyselskabet besluttet at gøre dette til en helt speciel tur. Udover kaptajnen og piloten, så vil du få mulighed for at deltage i overleveringen af flyet og flyve med det hjem til Europa. På denne flyvning vil du få selskab af Norwegians CEO Bjørn Kjos, som du dermed kan få en eksklusiv snak med om alt mellem himmel og jord.

Alt overskuddet går til UNICEF

Det som gør denne tur endnu bedre, er at alt overskuddet går til det arbejde som UNICEF laver. Så udover at du kan få en unik oplevelse, så er du også med til at give penge til UNICEF og det arbejde de laver rundt om i verden.

Læs mere om UNICEF her.

Programmet

Programmet for turen er således:

  • Klippe det røde bånd for overdragelsen af flyet på Boeings fabrikkens eget “Delivery Center” i Seattle
  • Du får din helt egen række bestående af 3 sæder på turen fra Seattle og til Oslo
  • Ankomst ceremoni i Oslo

Som en del af pakken du kan byde på, er følgende også inkluderet:

  • Udrejsebillet i Premium Økonomi til en hvilken som helst Norwegian destination i USA (New York, Los Angeles, San Francisco/Oakland, Boston, Fort Lauderdale/Florida eller Orlando/Florida).

Du skal selv sørge for den sidste del af turen mod Seattle og Boeing fabrikken, samt eventuelle overnatninger.

Dato for turen

Ceremonien på Boeing fabrikken er sat til den 13. juni klokken 10:00 lokal tid. Afgangen fra Boeing fabrikken er sat til klokken 13:00 lokal tid samme dag, med ankomst til Oslo dagen efter klokken 07:00 lokal tid.

Eneste kommentar er at dette er en Delivery Fligth og forsinkelser kan ske. Så det kan være at du bliver en dag eller to forsinket på hjemturen. Dette skal du have “hul i kalenderen til”.

Hvordan byder du

Det hele foregår på MegaDo’s hjemmeside, hvor der er en auktion med 12 pladser tilgængelige.

Lige nu starter alle pladserne ved 1.000,- dollars. Dette er en helt vildt skarp pris for denne unikke rejse deal. Du kommer til at se noget ikke mange andre har set. Du kommer til at prøve at flyve med et fly på sin første lange tur – og før der har været nogen gæster i flyet.

Sådan ser budsiden ud på MegaDo’s hjemmeside. Der er i alt 12 pladser at byde på, og de starter ved 1.000,- dollars.

Se mere her og byd på en helt unik og fantastisk tur med Norwegians første Boeing 737 MAX.

Auktionen løber indtil den 3. juni klokken 11:00 (pacific time zone).

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *