Emirates lancerer ny rute fra Dubai til Phnom Penh i Cambodia pr. 1. juli 2017

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den nye flyrute etablerer forbindelse mellem to hovedstæder i rivende udvikling på det indonesiske marked

Phnom Penh i Cambodia bliver den næste i rækken af nye destinationer, som Emirates vil operere på fra den 1. juli 2017* og med et Boeing 777-300ER fly inddelt i to klassekonfigurationer.

Det udgående fly EK388 vil afgå fra Dubai kl. 09:15 og vil mellemlande i Yangon kl. 17:25. Det vil derefter afgå fra Yangon kl.18:55 og ankomme til Phnom Penh kl.21:25. Afgangstiden på flyet EK388 fra Dubai har gode forbindelsesmuligheder med en række europæiske storbyer som f.eks. Paris, London, og Frankfurt.  Det hjemadgående fly EK389 vil afgå fra Phnom Penh kl. 23:10, og vil ankomme til Dubai 05:40 næste dag, efter et kort ophold i Yangon. Alle nævnte tider er lokale.

Lanceringen af den daglige rute fra Dubai til Phnom Penh vil falde sammen med introduktionen af den direkte, non-stop rute mellem Dubai og Hanoi. Fra den 1. juli 2017 vil Emirates passagerer, der rejser til den vietnamesiske hovedstad Hanoi, nemlig ikke længere skulle mellemlande i Yangon.

Phnom Penh, som er beliggende i den sydcentrale del af Cambodia, er den mest folkerige by i Cambodia og er et forbindelsesled til det verdensberømte tempelkompleks Angkor Wat, tæt på byen Siem Reap. Med stigende udvikling i både vækst og infrastruktur, har Phnom Penh formået at blive en destination af både økonomisk og turismemæssig karakter. I 2015 var der mere end 4,7 millioner ankomster til Cambodia fra udenlandske turister og tallet forventes at stige til 8 millioner inden år 2020. Indvielsen af terminaludvidelsen i lufthavnen i Phnom Penh i marts 2016 vil også kunne bidrage til væksten, idet der forventes en fordobling af passagerkapaciteten.

Den nye flyrute Dubai-Yangon-Phnom Penh vil gøre det muligt for passagerer fra Yangon at rejse til Phnom Penh og omvendt. Emirates vil være det eneste flyselskab med en direkte forbindelse mellem disse to storbyer.

Med hensyn til godstransport, forventes det at især tøj og anden beklædning vil være populære eksportvarer fra Phnom Penh på denne rute.

Den nye flyrute tilbyder to klassekonfigurationer – Business og Økonomi, med mulighed for fri baggage (max 35 kg i Economi Class og 40 kg i Business Class). Passagerer ombord på Emirates fly kan også glæde sig til det prisvindende  underholdningssystem, Ice, med mere end 2.500 kanaler og gratis Wi-Fi, hvilket er tilgængeligt på udvalgte Emirates fly.

Dubai – Phnom Penh ruten bliver opereret med et Emirates Boeing 777-300ER fly

Billetter kan bookes online via www.emirates.com eller via et godkendt rejsebureau.

*Den officielle tilladelse fra myndighederne afventes stadig



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *