Er Qatar Airways ved at udrulle mere generøs forlængelse af status i deres Privilege Club?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ligesom det er gået ekstremt stærkt med, at lukke ned for langt de fleste fly ruter globalt, så har flyselskaberne efterhånden fået ligeså travlt med, at udrulle forlængelser af status i deres bonusprogrammer, eller som minimum mere lempelige vilkår for at opnå status.

Qatar Airways var blandt de første på banen og vi skrev 28. marts om selskabets seneste opdateringer som bl.a. betød, at medlemmer som stod til at miste status i Privilege Club inden 31. januar 2021, ville få forlænget deres status med et år.

Fotokredit: Qatar Airways.

Endnu en forbedring på vej?

Vi har ikke hørt noget officielt fra Qatar Airways endnu, men noget kunne tyde på, at man er på vej med endnu en forbedring for rejsende med status i Privilege Club. I hvert fald modtog denne skribent 6. april en mail fra Privilege Club hvor emne feltet blot læste: “Your Gold tier extended”. Min guld-status stod til at udløbe i februar 2021, så jeg ville ikke nyde godt af førnævnte forlængelse. Det særligt glædelige ved den mail jeg modtog var, at min guld-status nu er forlænget til februar 2022!

Har du oplevet det samme som mig, og er blevet forlænget selvom din status stod til at udløbe efter 31. januar 2021?

Kredit top-foto: Qatar Airways.

Kommentarer

  1. Jan Haastrup siger

    Min guld-status stod til at udløbe 02May20 og er stadig “kun” forlænget til 02May21.

    • Jan Haastrup siger

      Til gengæld er jeg gået fra kun at mangle 71 Qpoints for at opretholde min guld-status (som jeg havde planlagt flyvninger til at kunne nå) til nu at mangle 270 Qpoints! Så jeg ved ikke helt hvor “flot” en gestus det er af QR.

    • Finn Lindgren siger

      I 2015-16 fik jeg mit guldkort og selvom jeg ikke optjente nok point fik jeg en email kort før kortet udløb at guldkortet blev forlænget med et år så måske er det et middel til at holde på kunderne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *