Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Radisson Hotels er på banen med endnu en generøs kampagne. Nu kan du optjene 50,000 Radisson Rewards Point ved blot at bo minimum fire nætter på et af kædens hoteller.
For nylig annoncerede Radisson to andre kampagner der, ligesom denne ser ud til, at være målrettet udvalgte Radisson Rewards medlemmer. De to forgående kampagner bød på henholdsvis 15,000 point for en overnatning booket og benyttet inden 28. december og dobbelt op på elitekvalificerende nætter.
Simpelt at tilmelde dig
Har du modtaget en mail om kampagnen er det blot at klikke på linket til Radisson´s hjemmeside og derefter melde dig til. Når det er gjort skal du inden 28. december 2018 bo fire nætter på et hvilken som helst Radisson hotel for at optjene de 50,000 bonus point. Jeg har ikke personligt modtaget nogen mail, men havde ingen problemer med at tilmelde mig via ovenstående link(s).
De fire nætter behøver ikke være sammenhængende og kan altså splittes ud på flere ophold. Ophold booket før d. 17. september tæller ikke med i denne kampagne om 50,ooo point. Derimod vil ophold booket med en kombination af point og penge tælle med. Du kan finde alle betingelserne for kampagnen her.
Kombiner de tre kampagner!
Det er ikke lykkedes mig, at finde en passus der siger, at du ikke kan kombinere denne ny kampagne med de to foregående. Hvis du melder dig til alle tre kampagner er der altså mulighed for, at opnå an fantastisk værdi for dine kommende Radisson ophold.
Eksempelvis vil et 4-nætters ophold i kampagne perioden udløse følgende hvis du har tilmeldt dig alle tre kampagner:
- 15,000 Radisson Rewards point for en overnatning.
- 50,000 Radisson Rewards point når du har haft fire overnatninger.
- 4 bonus elitekvalificerende nætter ved et ophold (på 4 nætter).
Samlet kan du optjene 65,000 bonus point ud over hvad du normalt vil optjene på et fire nætters ophold.
Konklusion
Kombinerer du denne nye kampagne med de to andre vi nævner i denne artikel kan du potentielt optjene en ordentlig bunke point! Som nævnt ser det ud til, at kampagnerne er målrettet. Jeg har dog meldt mig til alle tre kampagner og modtaget bekræftelse fra Radisson på, at jeg er meldt til. Tilbage er der blot at se om pointene ruller ind senere på året.
Kilde: livefromalounge.boardingarea.com
[…] var booket som en del af en Radisson Rewards kampagne som vi skrev om tilbage i starten af oktober, som burde give mig 50.000 Rewards Point for 4 […]