Interessant radio om Ryan Air, starter ca. 00:22:00 inde i programmet https://www.dr.dk/radio/p1/foelg-pengene/foelg-pengene
00:23 for at være korrekt - tak for linket. Konklusionen er jo klokkeklar de er mere effektive end andre selskaber.
Ja super interessant. Jeg kan dog ikke helt gennemskue hvad folk her på IF synes om Ryanair? Jeg har personligt fløjet med dem 30+ gange, og har altid haft en god oplevelse. Ja det er en kommerciel flyvning, men det opvejes af den billige pris. Jeg kan også godt se at hvis arbejdsgiveren betaler, og man selv bestiller billetter, så er man måske mere tilbøjelig til at tage de "dyrere" selskaber, men hvis man selv skal betale, kan jeg ikke se hvorfor SAS´ produkt er 3-6 gange bedre.
Det er vist meget blandet hvad folk synes, men der er ikke mange bonus point med dem Vent til noget går galt, så vil netværksselskaber oftest være mere end 3-6 gange bedre. Skal man fra A-B og er klar over at boardingpasset skal printes eller være på app, og man skal være checket ind mindst 2 timer før og alle deres andre regler, så er det sikkert fint når det går godt. Nå ja, jeg vil personligt også helst undgå de der preboarding ting hvor man kommer til at stå i en kø på tarmac (også i regnvejr) og venter, mens passagerene fra det indkomne fly kommer ud. Så er der ting som personale forhold, jeg mener ikke det er rimelige vilkår meget af personalet er ansat under og det har jeg ikke lyst til at støtte op om. Så har der været ting som selskabsstruktur jeg har været modstander af, men der kan vi jo så se at SAS også begynder med SAS Ireland. Jeg håber det hjælper personalet med fagforeninger... kommer det også til kabinepersonalet?, men der er et godt stykke vej igen før jeg får lyst til at støtte dem.
Ryanair er ikke et selskab jeg ønsker at bruge mere end højest nødvendigt. Har prøvet dem en gang, og det er 12 år siden mellem AAR-STN og retur. Der var som sådan ikke problemer, men kabinen bryder jeg mig ikke om. De ansattes kritisable ansættelsesforhold bryder jeg mig heller ikke om. Hvad er det tiltalende ved dem? Ja de er muligvis billige, men de gange jeg har set på deres billetter, så er de ikke specielt billige eller også skulle man rejse på de mest ukristelige tidspunkter. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise at jeg på et tidspunkt vil bruge dem, da udbuddet af flyruter her fra Jylland er ret småt, hvis man som jeg gerne vil flyve direkte
Jeg har fløjet med Ryan Air tur/retur ml. AAR og STN én gang tilbage i 2007, og det er alt rigeligt for mig. Udslagsgivende var den samtale, jeg førte med en af stewardesserne, undervejs på hjemturen. Hun fortalte om de mest horrible arbejdsvilkår. Som forbruger bærer jeg et ansvar for, hvordan markedet ser ud. Det er muligt at Ryan Air er effektive og innovative og bla bla, men når selskabet grundlæggende er en dårlig arbejdsgiver, så siger jeg fra.
Man må jo stemme med fødderne ind i mellem. Det kan godt være det ikke ændrer noget, men man har dog stemt. Vi handler mest i den lokale Brugsen. Det er muligt, at Føtex ude i centeret er billigere, men hvis vi gerne vil have en lokal butik når vi bliver for gamle til at køre bil, så må vi også bruge den nu.
Tak for svar alle. Jeg kan godt se at en grundlæggende ting der går igen er undren over de ansattes arbejdsforhold. Jeg kender dem ikke, men jeg går ud fra de overholder lovgivningen i de pågældende lande de opererer i. Jeg er godt klar over at i DK er der en anden regulering, men i de fleste andre lande er arbejdsforhold reguleret ved lov. MEN når det er sagt, så er jeg overbevist om at de fleste af jer her har et eller flere Apple produkter, og måske tøj fra H&M/Bestseller, osv. Så at gå op i arbejdsforhold gør sig måske kun gældende for Ryanair fordi man er tvunget til at se personalet i øjnene i flyveren, mens man nødvendigvis ikke ser børn i tekstilindustrien i Bangladesh mens man står i køen i Jack and Jones...
Det er en svær ting det der med moral og pengepung og @Fribytter og du har fuldstændig ret med det og tøjet. Det med tøjet er sværere at gennemskue, selv de dyre mærker får deres tøj syet i Fjernøsten. Mht Ryanair bruger jeg dem kun når det er absolut nødvendigt, jeg bryder mig ikke om ret meget af det de gør. Bare det at direktøren siger kunder er et nødvendigt onde gør at ham gider jeg ikke støtte. Så er der hele konceptet med boarding og det faktum at man bliver stuvet sammen som kreaturer til slagtning ( lige der er min viden stor ), i regn, sne og slud og ikke mindst arbejdsforhold selv om de overholder reglerne. Det faktum at de fleste forlader skuden når de kan som det sker i øjeblikket er et tegn på at Ryanair ikke bliver kåret som European Work place of the year. Når alt det er sagt så har de ændret industrien radikalt som har gavnet alle os forbrugere. Så det hele er lidt ambivalent. Dog er Ryanair ikke mit første valg, men jeg er også heldig eller har valgt at kunne eller vil betale lidt ekstra for at undgå dem.
Jeg flyver først og fremmest ikke Ryanair fordi jeg er for snobbet Konceptet tiltaler mig simpelthen bare ikke, mange gode grunde er allerede nævnt herover! Når det er sagt, så er jeg stadigvæk til fals for en god handel. Problemet er blot, at de faktisk aldrig er hverken billige eller på anden vis gavnlige, når jeg har fløjet en rute, hvor de opererer. Jeg flyver ikke i arbejdsmæssig relation, så jeg har altid behov for en kuffert og kendere herinde ved at jeg ikke pakker light Derudover flyver de på nogle absurde tidspunkter, og det passer også rigtig dårligt hvis man skal flyve med et mindre barn. Selvsamme årsag til at jeg heller ikke er vild med charter og ikke benytter mig af det. Summa summarum har det bare aldrig givet mening for mit vedkommende at hoppe på en maskine fra Ryanair. Til gengæld må jeg altså også sige, at jeg har ikke vildt meget tilovers for den med at hovedargumentet skal være deres dårlige arbejdsforhold. Hvad ved vi reelt om arbejdsforholdene i *alle* de andre selskaber, særligt dem fra de mere eksotiske lande? QR bliver f.eks. også revset for dårlige arbejdsforhold, og jeg hører ikke mange herinde have et problem med dem. Er det simpelthen fordi man bare ikke har lyst til at erkende det de er tarvelige og føle man burde boycutte dem fordi de er så dejligt rare at flyve med, fremfor Ryanair hvor det er meget nemmere bare at hade dem fordi de er lidt skod i forvejen? Jeg har da personligt med vilje sådan lidt overset de kommentarer og artikler der har været om QR, da de er mit yndlingsselskab, det vil jeg gerne indrømme. Så skal jeg ikke tage stilling. Og hvad er "gode" arbejdsforhold egentlig, særligt i en international og global sammenhæng, hvad er det vi måler op mod. Nuvel, det bliver blot lidt for helligt for mig, men alle skal have lov at have deres kæpheste og mine er så nogle helt andre Men klart, det får mig da ikke til at få mere lyst til at flyve med dem, at de også har ry for at behandle deres medarbejdere dårligt. Når det er sagt, så aner jeg faktisk ikke noget om detaljerne og så skal man måske lade være med at have en mening om hvorvidt det er ringe eller ej!
Jeg er mere pragmatisk: Jeg synes de leverer et skodprodukt til allerbilligste discountpris. Og jeg handler heller ikke det allermest billige discount mad i Lidl/Aldi (eller hvem der nu er billigst for tiden), jeg køber ikke tøj i Føtex, osv. Jeg synes ikke der er noget galt med at gøre det ligesom jeg ikke synes der er noget galt med at flyve Ryanair, men man får hvad man betaler for. Jeg prøver i alle mine indkøb -- inklusive rejser -- at ramme et rimeligt forhold mellem kvalitet og pris. Og så er noget af det man betaler for bedre kvalitet/råvarer, noget er bedre forhold for de ansatte/dyrene, noget er servicen/garantien, osv.
Jeg har aldrig fløjet med dem, jeg får nemlig migræne bare jeg ser et foto af deres kabine. Derudover har jeg det som Sophie, tidspunket er noget af det vigtigste for mig. Jeg bruger også mest flytransport til ferie og små citybreaks, og jeg gider altså ikke stå i lufthavnen klokken l... om morgenen for at spare et par hundrede kroner. Derfor også sjælent charterferie her.
Ryanair. Jeg brugt dem en del. Læs mine triprapporter fra turene. Er ikke ovenud begejstret men men får hvad man betaler for og det er FR der har fået priserne ned på intra Europa billetter ligesom sandkasse seskaberne EK/EY/QR har fået Østen billetter ned på et niveau hvor alle kan være med. Har fløjet LCC siden begrebet startede i Danmark i 1998 med GO ( British Airways) og har siden da fløjet med dem alle sammen og nogen er bedre end andre. Mange er lukket igen men lige pt ser det ud til Easyjet, Norwegian og Wizz foruden selvfølgelig Ryanair er selskaber der fortsat vil ekspandere. Jeg er meget imponeret af Ryanairs turnaround i CPH og alle andre lufthavne. Har oplevet det mange gange i CPH hvor det ikke er meget mere end 25 minutter før flyet er undervejs igen. Samme med Easy, Wizz og Transavia ved F-terminalen. Logistikken fungerer. Og at transporten så hverken er noget særligt eller servicen ombord er ikke eksisterende er jo bare en del af LCC konceptet.
Fsva. første afsnit, så var hende stewardessen, jeg talte med, dansker. Hun boede dog i Sydspanien, som hun lod mig forstå var et krav for at arbejde for Ryan Air (ihvertfald tilbage i 2007). I midlertid skulle hun altid “møde ind” i England. “Pendlingen” ml. Sydspanien og England betalte Ryan Air, men transporttiden talte ikke som arbejdstid. Jeg husker hende i dag ikke ordret, men hun fortalte, at det naturligt men uofficielt førte til mange meget lange arbejdsdage. Hvor hun arbejdstidsmæssigt lå under 13 timer, men eksl. transporttiden. Muligt det er lovligt i Spanien. Men i min optik arbejdsvilkår, der er under al kritik, og lugtede af en bevidst og strategisk jagt på laveste fællesnævner. Fsva. andet afsnit så forbruger jeg på daglig basis grangiveligt talrige produkter, der er produceret under kritisable forhold. Men det har jeg det ok med, for uden disse ville jeg materielt, underholdningsmæssigt, etc. leve et fattigere liv. Mit liv er til gengæld ikke blevet fattigere af at fravælge Ryan Air.