Jeg har ikke fløjet longhaul med SAS siden 2014, men nu får familien og jeg fornøjelsen igen om 3 uger. Turen går til Atlanta og Florida. Vi fik for lang tid siden booket nogle billige Go-billetter, og jeg har siddet og kigget på muligheder for upgrade. Ifølge Expert Flyer er Business næsten udsolgt på turen derover, så jeg tror ikke på vi (4 personer) har de helt store chancer for en upgrade på point selvom jeg er Diamond. Så kigger man lidt på plus, men er det det værd. Bevares sædet er lidt bedre, men er der ikke nogen, der har lidt nylige erfaringer med SAS PLus på long haul som kan komme med lidt indspark. På forhånd tak
Har fløjet plus over Atlanten og synes klart at man sidder bedre på Plus, afhængigt af prisen, så synes jeg personligt at det er pengene værd, specielt hvis i har mindre børn og kan få forreste sæder i midterrækken.
Har været på samme tur i sommerferien og opgraderede til Plus på udturen og hjem på Go. Vil helt klart sige at det var bedre at sidde på Plus og det er pengene/pointene værd (Og når man endelig tager derover og skal bruge de mange penge de koster at holde ferie i USA nu, er det kun en lille udgift )
Vil også melde mig på plus holdet. Men med mine 197 så har jeg det også umådeligt stramt med et economysæde på de lange ture. For mig er det pladsen der er afgørende. Vil klart byde på en opgradering. Evt for kr.
GO for it.... PLUS altså. Jeg tilslutter mig øvrige kommentarer. Forudsat prisen i point eller penge er rimelig. Bredere sæder, mere benplads, større skærme, tæpper, valg mellem to hovedretter og gratis drikkevarer under hele turen, hurtigere ud ved ankomst. Hvis en af jer skulle være meget høj (188+), så vil jeg undgå første række, selvom der er mere benplads for man mangler man muligheden for at kunne strække benene.
Helt enig. Først række på Plus er et no go. Det gælder iøvrigt flere selskaber. Havde "fornøjelsen" på LH tidligere på året på første række i Economy Extra. Det var et sted mellem skidt og rigtig dårligt.
Tilslutter mig også delegationen som siger god for SAS+ på longhaul Det sker fra tid til anden at SAS har nogle ret fornuftige priser på SAS+ til USA, så hold øje med dem