Hej jeg står at skal til Grækenland og har lejet bil hos et mindre selskab der kun accepterer snabba cash, så skal lige skaffe omkring 1000 Euro. Hvad er jeres anbefalinger eller erfaringer? - har en del kort men de fleste har em hæve limit på omkring 2500 .- dagen , så det kræver alligevel min 4 hævninger + 4x ATM gebyr. Har kigget på Forex i DK, men kursen er latterlig lav. Ved godt det er nogle få hundreder DKK i sidste ende, men vil helst gøre det billigst muligt
Hvilken bank bruger du? De fleste banker kan du hæve mellem 10-15.000 dkr / omregnet til euro i åbningstiden.
Jeg har lige hævet 260 euro på mit Dankort i automaten hos Sydbank (hvor jeg har konto). Betalte 1982,19 kr (altså kurs 762,38). Det har jeg altid anset for at være det billigste. Hvis du hæver i en automat i udlandet, så pas på. Euronet (som har automater i mange lufthavne og på mange hoteller) tager et gebyr på omkring 10%, Jeg har også oplevet at en rumænsk bank i Bukarest tog et gebyr på over 8%.
Jeg bruger Revolut og Curve i udlandet til valuta. Hvis man finder en ATM (i en bank), der ikke opkræver gebyr, får man jo middelkursen på ca. 7.45. Men der er naturligvis et cap på hvor meget man kan hæve gratis per måned. Det næst-billigste er som Henry nævner at bruge et almindeligt dansk betalingskort i udlandet, hvor man så får kurs ca. 7.45+2% (7.62ish). Mine LSB kort har ikke noget hævegebyr i udlandet, men der er selvfølgelig nogle banker, hvor det koster et gebyr (udover kurs-gebyret). Jeg kender ikke andre konkurrencedygtige metoder - men hører gerne andres erfaringer, for har selv ofte skullet hæve mange kontanter til betaling af husleje i udlandet kontant. Og der har jeg anvendt ovenstående metode.
Husk også, at der kan være et max på hvor meget du kan hæve om dagen (det nævner @Daniel K også i sit indlæg). Jeg går ud fra, at du skal bruge pengene den aller første dag. Derfor ville jeg nok have kontanterne med fra Danmark. Så risikerer du ikke at stå i lufthavnen med begrænset udvalg i hæveautomater - og hvor den eneste mulighed er nogle med hundedyre gebyrer.
Jeg fandt min kvittering fra hæveautomaten. EBC's reference kurs: 745,80 Bankens vekselkurs: 759,3050 Gebyr for veksling: 8 kr. Samlet gebyr i %: 2,22 (incl vekslingsgebyr) Mener, at hvis jeg hæver i udlandet, så betaler jeg et gebyr på 40 kroner til min bank. Så min konklusion er stadig: Hvis du hæver i udlandet, så pas på med automater, der er ejet af Euronet eller andre dyre udbydere, som tager 10% i gebyr for kontanthævning.
Det er netop de mange gebyr fælder med ATM Én ting er at man aldrig skal vælge DCC på ATM eller Euronet ATM, en anden ting er hvis ens bank ikke kræver gebyr så kan ejeren af Atm banken kræve et gebyr og så varierer kursen derudover fra bank til bank. Og Revolut kort har weekend kurs tillæg,så det er noget af en jungle .
Jo, min bank har to atm der spytter euro ud, i kbh men de kan ikke oplyse mig kursen ,meget mærkeligt. Men jeg må køre forbi og se hvad kursen er.
Danske Banks (air side) filial er lukket for flere år siden. Ellers vores foretrukne sted at veksle. Nu hæver vi Euro i en dansk automat. Andre valutaer i lokale ATM’ere på et visakort (MCs gebyr er både i DDB og SAS/SEB latterlig høje).
Jeg har flere gange brugt Forex, men den eneste tilbageværende filial i Jylland er beliggende i Aarhus efter at filialen i Aalborg lukkede for nogle år siden. Et godt generelt rejseråd er som udgangspunkt at have en blanding af kontanter og betalingskort, men da jeg senest var i London erfarede jeg at det var ufatteligt svært at kunne betale med kontanter i det hele taget, efter at mange butikker og restauranter som følge af Coronapandemien er overgået til kontantløs betaling. Og det var samtidigt også svært at finde hæveautomater, men nu ved jeg at der er nogle stykker ved siden af Harry Potter butikken på King's Cross stationen. Og grunden til at jeg skulle bruge kontanter var fordi jeg havde lavet en god deal med hotellet jeg plejer at bo på og her var aftalen så betinget af betalingen i kontanter.
Næsten uden undtagelse er det billigste altid en lokal hæveautomat fra en lokal bank (ikke EuroNet eller lignende, og selvfølgelig ved betaling i lokal valuta). En lokal bank kunne finde på at tage et gebyr på 1-4 EUR, men det oplyser de som en del af transaktionen. Hvis man kan finde Raiffeisen Bank, så tager de ikke gebyr (i hvert fald ikke når jeg har brugt dem i Central- og Østeuropa). Men google “Land jeg skal til + ATM Fee”. Det ser ud til, at man i Grækenland skal forvente at kunne hæve omkring 600 EUR pr. transaktion, så der ville skulle to transaktioner til for at hæve 1000 EUR. Få et Revolut eller Curve-kort, så slipper man for valutagebyrer - aldrig brug SAS MasterCard eller lignende til at hæve kontanter. Til nød Dankortet. Man kan komme tæt på at gøre det gebyrfrit med Curve/Revolut + hæveautomat der ikke tager gebyr (Raiffeisen er min goto, men der findes også andre). Det eneste, man ikke kan slippe for, er spread mellem den officielle kurs og MasterCards kurs, men det er i 0,1% territoriet normalt. Forex er mega dyrt, brug kun i en nødsituation.