Flyselskab: Lufthansa
Rute: BLL-FRA-SFO
Hvornår: marts/april 2017
Havde bestilt premium economy, hvor turen fra/til Billund er på eco. Blev dog upgradet til business på BLL-FRA.
Første billede er derfor af morgenmad på business - ganske velsmagende og lækkert at drikke kaffe af porcelæn.
Turen fra Frankfurt til San Francisco var med A380'eren og som nævnt i premium economy - som kan sammenlignes med SAS Plus på langruterne.
Afgang var fra FRA kl 11ish, så der var 2 gange frokost ombord - serveret hhv kort tid efter start og ca 5 kvarter før landing.
Valgte først kylling og dernæst kylling (????) - kan ikke huske, hvad der var til, men mener, det var noget græskar eller kålroer eller noget i den stil. Hønen smagte ok'ish.
Der var også noget non-kød'ish, men den vej skulle jeg ikke ned af.....
Første servering:
Anden servering:
Hjemturen var også i premium economy og ligeledes med 380'eren. Her var der noget aftensmad og morgenmad. Aftensmaden var noget kylling (og igen valgmulighed for noget non-kød) og så noget morgenmad.
Aftensmad - efterfulgt af noget cognac-noget:
og morgenmaden:
Jeg er normalt ikke kræsen, men de der kålstumper og kartofler var altså i en liga, hvor jeg ikke lige kunne være med. Omeletten var ok.
På hjemturen FRA-BLL blev der serveret en laksesandwich, som der ikke er billede af. Var træt, da jeg ikke rigtigt havde sovet på turen fra SFO, hvilket jeg så fik gjort på den sidste lille tur - men vågnede lige til da de kom rundt med sandwich.
Samlet bedømmelse af turen i premium eco med Lufthansa: Startede med at skrive, at det var sammenligneligt med SAS PLUS på de lange ruter, men SAS vinder altså:
Maden er bedre - betjeningen mere personlig og imødekommende - mere udvalg på drikkevarer - bedre sæder.
Ting spiller med tysk præcision - ingen slinger i valsen og alt er nærmest indøvet og maskinelt, incl maden. Lufthansa får tingene gjort men uden at efterlade det store indtryk.
Valgte Lufthansa denne gang, da prisen på PLUS hos SAS var ca 5000 DKK højere på ruten på de her dage - og pointindtjeningen til EB var det samme som hvis jeg havde taget SAS, selv incl de 25% ekstra til EBG.