I får starten på min næste rejseberetning på vej ud af Bolivia
Det blev måske lige interessant nok. Receptionisten ringer 08.20 og fortæller, at der er problemer med at komme til lufthavnen. Med den sædvanlige sprogforvirring finder jeg aldrig ud af, hvad problemet er. Jeg vælger at tjekke to timer tidligere ud - så må der trods alt være tid til ekstra transport.
Det viser sig, at byens minibusser strejker, og ovenikøbet blokerer gaderne. Så receptionisten råder mig til at gå til centrum, tage en cable car til El Alto og så tage en taxa derfra.
På vej til centrum mødte jeg en taxa, som ikke så nogen problemer i at køre mig til lufthavnen. Jeg tror ikke, den var autoriseret, men vi blev enige om 80 kroner.
Så gik der ellers GTA i den med overskridelser af hastigheden på 100%, hornet blev brugt 50% af tiden, rødt i et lyskryds blev kun i visse tilfælde respekteret og fodgængere måtte løbe for livet. På et tidspunkt fik vi fingeren af en 80+årig mand, og det var helt berettiget.
Men engelsk er en by i Rusland for en spansktalende boliviansk taxa-chauffør, så jeg kunne ikke gøre så meget.
På motorvejen var der af en eller anden grund masser af mennesker, som selvfølgelig også skulle undgås. Senere kunne jeg se, at de var begyndt at stille barrikader op, og sørme om de ikke også begyndte at kaste sten efter bilerne! Det må være sympatisører med minibuschaufførerne... Men vi blev ikke ramt.
Tæt på lufthavnen begyndte to mænd i zebra-kostume at danse foran bilerne. Om det var et forsøg på at standse kørslen eller om de bare ville have penge for en opvisning, fandt jeg ikke ud af.
Lidt zigzag-kørsel for at undgå andre biler og fodgængere og så nåede vi lufthavnen, hvor chaufføren med et næsten tandløst grin gav mig thumbs up. Han nåede også triumferende at blære sig over for et par kolleger - sådan tolkede jeg det i hvert fald.
Nu er jeg så i lufthavnen 3½ time før tid. Men her er stille og roligt
