Som titlen siger, så udgiver jeg en bog
De sidste tre år har jeg holdt sabbatår, hvor jeg har rejst en del. 97 flyvninger og 195.462 fly-kilometer er det blevet til på mine mere end 650 dage i udlandet (billede viser flyvninger siden 2015).
View attachment 23859
I den tid har jeg fundet stor inspiration hos InsideFlyer til alt fra sammensætninger af ruter og gode deals. Herudover gav et venligt medlem mig et guldkort, så jeg på de fleste af flyvningerne kunne nyde godt af gratis bagage og gratis mad i lounge før adgang. Det er ret værdifuldt med et lavt budget i et sabbatår.
View attachment 23860
Et andet venligt medlem har også hjulpet med booking af en Star Alliance billet på Uniteds berømte “Island Hopper” mellem Honolulu og Guam via Mikronesien og Marshalløerne (der desværre blev aflyst og ombooket til den direkte flyvetur over Datolinjen). Jeg var nok den sidste der gik ombord på trods af A* Guld, da flyet var fyldt med militærpersonale.
View attachment 23861
Så tak til InsideFlyer, hvor jeg også selv har fået lov til at udgive nogle forside-indlæg.
Rejserne har gjort, at jeg drømmer om at starte på pilotuddannelsen om to år, og at jeg derfor er i gang med at spare penge sammen. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes, selvom de 700.000 kroner virker som et meget højt beløb.
View attachment 23862
Jeg håber at komme i mål på flere måder. Om en måned starter jeg igen på Oslobåden og derudover har jeg netop offentliggjort det projekt jeg har arbejdet på det sidste år: en bog om sabbatår!
Bogen får titlen “Det Perfekte Sabbatår - 32 råd til studenten med rejsedrømme”, og er en samling af den erfaring jeg har fået i løbet af de seneste tre år. Blandt andet om jobsøgning, opsparing og rejseplanlægning. Alt i alt en bog, der giver råd til at springe ud i sabbatårets muligheder.
View attachment 23863
Jeg har netop startet forsalg, så hvis du kender en kommende student som du gerne vil give luft under vingerne, er “Det Perfekte Sabbatår” en oplagt gave! Den kan forudbestilles til 179,- kroner (gratis levering i Danmark - forventet i maj24) indtil 31. marts, hvor prisen stiger.
Forudbestil ved at sende 179,- kroner til MobilePay nr.: 42 59 45 12 (husk adresse).
Så er du også med til at give min drøm (og mit kommende skolefly) luft under vingerne. Tak for det!
Læs evt. mere her:
www.sabbatårsrejse.dkClick to expand...