Denne artikel er lige kommet på DRs hjemmeside: Det store tyske luftfartsselskab Lufthansa aflyser ifølge Ritzau nu mere end 3.000 afgange. Lufthansas lavprisselskab Eurowings forventes også at være nødt til at aflyse en række afgange. Det er primært tyske indenrigsruter og ruter i Europa. Læse hele artiklen her: Flere problemer for luftfarten: Lufthansa aflyser 3.000 afgange | Seneste nyt | DR
Ja, det er noget rod! Halvdelen af min arbejdsdag i går, blev brugt på at hjælpe rejsebureauer med at ombooke kunder ramt af LH ændringer og aflysninger.
...men de siger pænt da i det mindste "rundstykke" på forhånd. Fik et fint og uddybende brev fra deres ledelse på mail i dag, der forklarer hvor vanskeligt det er at gå fra 0 til 90 pct på kort tid. Jo egentlig forståeligt nok. "Men de har jo selv solgt billetterne"....- som man siger..
Jeg synes, det er positivt, at de sender en ydmyg forklarende mail; respekt! Fra SAS har man da intet hørt ud over de stakkels mennesker, som ved en it-fejl har fået aflyst deres afgange, og end ikke det er blevet håndteret ud over en halvforkølet forklaring i pressen.
...og så var det ikke engang en fejl, men en bevidst handling: https://www.bt.dk/erhverv/sas-annullerede-bevidst-billetter-paa-ledige-afgange
Jeg er berørt af en af aflysningerne på min tur fra Seattle til CPH over Frankfurt. Flyet fra FRA til CPH er aflyst og jeg er blevet ombooket til et senere fly med afgang lidt over 4 timer senere. Jeg kan se at der i den mellemliggende periode afgår et SAS fly. Kan jeg kræve at blive ombooket til dette? Og har jeg mulighed for at søge erstatning for den ekstra ventetid?
Hvis der afgår et tidligere fly kan du bede om at blive booket om til det i steder, jeg mener ikke du har krav på erstatning, da du er blevet informeret mere end 14 dage før din afgang.
- Der er ikke noget forgjort i at forsøge. - Præciser at det er en involuntary rebooking (free of charge). - Ved mange flyaflysninger er selskabet fuldt ud klar over, at de fly, der opererer, hurtigt fyldes, dvs psgrs skal spredes på så mange afgange som muligt.
Gør forsøget, men som stort set alle andre selskaber ombooker LH efter interne retningslinier udelukkende inden for LH Group (LH, SWISS, Austrian etc.) medmindre der vitterligt ikke er andre alternativer. Du kan ombooke en (1) gang gratis efter involuntary change, og de er ret fleksible inden for LH Group selskaberne. En ting er hvad EU-forordning osv. siger, en anden ting er hvad man kommer igennem med hos selskabet uden at få en advokat ind over. Erstatning nej, som @Nj4220 siger (mere end 14 dage til afgang).
SAS-flyet har jo egentlig codeshare med LH så bedste bud er nok at forsøge at blive ombooket til LH6032 og håbe medarbejderen ikke opdager det er et SAS fly
Tak for de gode råd. Jeg fik fat i Lufthansa i går aftes - efter 40 minutter i kø - og fik lov til at blive ombooket til SAS-flyet. Da det skulle eksekveres gik deres system desværre ned, men de lovede at ringe tilbage indenfor et par timer. Det skete selvfølgelig ikke, så jeg sidder nu i telefonkø igen
Jeg skal gerne være behjælpelig med noget juridisk sparring og lave udkast til mailbesvarelser. Så er det ikke direkte juristen her, der har taget sagen, men passageren selv og med mig i baggrunden. Det kan også noget
Fik ombooket mig til det tidligere SAS-fly sidst i juni. I dag - 2 dage før flyvningen - bliver jeg så rykket tilbage til det senere LH fly igen, uden anden varsel end en push-notifikation fra min SAS app på telefonen. Endnu en tur i Lufthansa-telefonkøen (denne gang dog kun 10 minutter), og jeg kunne igen blive rykket til SAS flyet. Efterfølgende modtager jeg en email om at jeg skal kontakte dem igen, hvilket jeg netop har gjort, og har nu fået en meget mærkelig forklaring om manglende "compatible compartments", der gjorde det umuligt for dem at ombooke mig til SAS-flyet. På SAS.dk kan jeg se at der stadig kan bookes billetter både i SAS Go og SAS Plus! Efter en længere diskussion med en uduelig kundeservice-medarbejder, ender det med at jeg bliver ombooket til et helt 3. fly; LH826, der afgår fra Frankfurt kl. 09:50, hvilket kun er 45 minutter efter jeg er ankommet fra Seattle. Det skal nok blive spændende med to indtjekkede kufferter..
Pas på, for netop i Frankfurt er Mininium Connection Time (MCT) på 1 time og ikke kun 45 minutter. Dette skyldes at der skal være afsat tid nok til at komme igennem tolden / security. Det kan godt være at du når flyet, men det er ikke sikkert at din bagage når at komme med. Det kan også blive meget snævert at nå flyet fra Frankfurt, hvis det første fly fra Seattle er forsinket. Jeg har haft en lignende sag tilbage i 2018 og der måtte to familier vente i Frankfurt i flere timer på at komme hjem, fordi de ikke nåede forbindelsesflyet videre til Billund. Det kan godt være at 45 minutter ser fint ud på rejseplanen, men i praksis kan det vise sig at være noget helt andet.
Meget profetisk indlæg! Mit fly fra Seattle kom ind 25 minutter forsinket, men jeg gav det et skud, da FRA-CPH afgik fra samme terminal, men selvfølgelig på den anden side af både paskontrol og security. Jeg nåede det lige præcis, da flyet videre også var forsinket. Men mine to kufferter nåede det selvfølgelig ikke, og da indholdet skal benyttes på et firmaseminar på onsdag, var jeg nødsaget til at tage tilbage til CPH for at hente kufferterne, da de ankom 5 timer senere..