A Man's got to have a code, og min er: Don’t ever book Lufthansa Business Class! Kender i det, at man tror man har fundet et rigtig godt tilbud på Google flight, indtil man trykke på prisen, og til sin gru ser at der er Lufthansa der er operating carrier. Uck… Blandt ikke luftfarts nørder er Lufthansa stadig et premium brand - det hører jeg tit blandt venner, familie og endda også nogle kolleger. Vi andre ved dog bedre! Lufthansa er ikke premium, deres produkt halter faktisk en del efter konkurenterne. På economy kan man tilgive dem, fakta er bare at det er et “race to the button”, og de er hverken mere eller mindre agresive end konkurenterne i dette triste kapløb. Men på business class er det anderledes. Her er Lufthansa bare bagud. … eller det har altid været min fordom, og fordi jeg altid er gået uden om dem, har jeg aldrig haft mulighed for at ændre mening. Indtil nu… Jeg faldt over nogle meget billigere biletter til Asien - 10.300 kr t/r. Men igen… uck, det er Lufthansa Group… men man kan normalt lege lidt med ITA Matrix, og komme med Swiss eller Austrian til samme pris… ikke vild luksus man falder på halen over, men bedre end Lufthansa. Men denne gang var der en unik mulighed, man kunne route hjemturen via Singapore, og komme på et Lufthansa codeshare fly… operated by Singapore Airlines. Score! Men hvad så ud… ingen trick virkede, det var Lufthansa metal ud, eller ingenting. Men… man kunne booke 747-8… Lufthansa ja, men en mulighed for at flyve med den nyeste generation af Jumbo Jet. Selvom min Flightrader24 konto lige har rundet 800 flyvninger, så har jeg kun fløjet 747 en gang, med British Airways til Sydafrika, før BA pensionrede den. … og det var 747-400. 8’eren er det aldrig lykkes at flyve med. Så jeg gik mod min egen regler og bookede Lufthansa Business class. Queen of the skies Smag er selvfølgelig personlig, men jeg vil påstår at 747-800 er det flotteste passagefly i aktive tjeneste pt .- og højt på listen over all times greatest (hvor Concorde selvfølgelig er nr 1). Der er bare lidt mere “sense of occasion” når man står i gaten og ser ud på en jumbo jet (i en kedelig ens sø af twin engines). Flyets estetiske kvaliteter siger selvfølglig ikke noget om hvordan oplevelsen er ombord, men man går ind til turen med et lidt andet mindset (hvis man er fly nørd - hovedparten af de andre passager var sikkert totalt ligeglade med at det var en 747). Jeg havde selvfølglig booket et sæde i “mini-kabninen” på første sal, det var jo hele pointen. Lufthansa har første klasse i “næsen” (til venstre efter første dør) og to sektioner med deres elendige business klasse på laveste dæk - seks sæder i bereden. Men mellem de to sektioner business class, er trappen op til øverste dæk. Det virker meget eksklusivt at gå op ad trappen til første sal, og der var da også flere der tog billeder her (og sikkert endnu flere der rullede øjne af flyer nørderne der var ved at flade på halen over en trappe på et fly). På første sal er layoutet 2-2. Sæderne er stadig Lufthansa normale business class sæder, men kabinen er meget mere intim og hyggelig end nedenunder. Måske var dette fordi der ikke var ret mange passagerer med denne afgang, når man tæller på seat map er der faktisk 32 sæder der oppe. Kabinen har 3 toiletter og der var på denne tur tre crew dedikeret til første sal. Der var stort set igen trafik op/ned af trappen undervejs, så man er lidt i sin egen lille verden der oppe, og glemmer lidt man flyver i et fly med 300+ andre passagerer. Det var næsten en smule privatfly følelse over det… Lufthansa hard-product … men man er ikke på et privat fly, man er ude at flyve med Lufthansa… så… “hard product” er bare ikke godt. Det er en 2-2 opstilling, så man skal vælge mellem vindue eller gang, og sæderne har et “specielt” design. Fodenden af sæderne peger ind mod hinanden, og ender i et lille bitte rum, delt af en lille plade. Jeg har læst andre steder, dette design blive beskrevet som “footsie class”, og det er nok en meget god betegnelse. Jeg var heldig, jeg havde ikke nogle vedsiden af mig, kun en foran mig, og de fire sæder overfor mig, var også tomme. Havde det været et fyldt fly, havde oplevelsen nok været en helt anden - Lufthansas kabine har bare meget lidt “privat liv”. Selv uden en “roommate” at flette tær med, er Lufthansas sæder bare ikke ret gode. Selv om man har den lille fod skamme for sig selv, er der ikke plads nok til fødderne når man ligger ned. Sædet er også hårdt og lidt “bullet” når det er fladt (måske pga. af alder). Konklusionen er vel, at det er ok, som “lænestol” og et af de dårligste på markedet som seng. Det er ikke kun fordi det er 2-2 opsætning. Jeg fløj med EVA Air senere på samme tur i en 2-2 konfigurationer, og det var et langt bedre produkt. Herudover er alt gammelt og slidt. IFE systemer virkede som noget fra et museum - det eneste positiv er puden og tæppet, som begge er af god kvalitet, også kan jeg personlig godt lide farverne Lufthansa har valgt. Jeg vil overordnet sige at Lufthansa har det dårligste sæder noget vest europæsik / asiatisk mainstream flyselskab pt. flyver på long haul. Qatar’s 2-2-2 fly som man bander over at møde når man tror man har booket QSuite - bedre. Swiss 2-2-2 sæder - bedre. British Airsways 2-4-2 produkt -tja… jo, de er bedre. Kan nogle komme på noget dårligere - er der stadig nogle angled sæder der ude jeg har glemt? Rengøringen kunne også havde været bedre, der lå krummer på mit sæde da jeg ankom og flere steder kunne man se at der havde været spildt noget der ikke var tørret ordenligt op. Der manglede en falske vand ved mit sæde, men heldigvis var der så mange ledige andre sæder, jeg fandt en efter lidt jagt rundt i kabinen. Det virkede til at hver 3. sæde havde fået en flakse vand, sådan lidt random? Noget der virkelig understreger, hvor lidt dem der havde forberedt dette fly går op i deres job - sikkerhedskortet ved mit sæde fra en A330 og ikke en 747. Man får lidt fornemmelsen af at mottoet hos dem der forbereder kabinen er: Vi er ligeglade. Come on Lufthansa! Lufthansa soft-product Maden var ok. Der blev serveret en virkelig lækker forret, men derefter kom hovedretten bare i et fad direkte fra mikroovnen, og selv om det smagte udemærket, var præsentationen godt nok ikke imponerende. Morgenmaden var nok det kolonariske highlight, to varme retter at vælge imellem og stort udvalg af brød. Personalet var høflige og flinke, men ikke lige frem hjertevarme, og virkede til at have meget travlt selvom kabinen ikke engang var halvt fyldt. Softprodukt var ok, som man forventer det af et europæisk fly selvskab (og grunden til man booker asiatiske når overhoved muligt). Konklusion De fleste af mine fordomme om Lufthansa blev bekræftet. Deres hardprodukt er decideret dårligt, og deres softprodukter er “fine”… Jeg vil stadig sige at turen alt i alt var en positiv oplevelse. For det første er alt skrevet her over toppen af første verdens problemer - jeg er helt med på at jeg fløj halvvejs rundt om jorden i et sæde der kan lægges ned, med gratis mad og drikkevare - og jeg brokker mig over små detaljer omkring den oplevelse. Det var unikt at flyve med 747-8, det er ikke sikkert man får mulighed for det igen, der er ret få i drift, og der bliver ikke bygget flere - der er bare noget helt særligt ved at gå op af den trappe til 1. salg, og at kabinen var så tom, hjalp virkelig med “privat fly” oplevelsen. Ville jeg booke turen igen? Hele pointen var at flyve 747-8 mens det stadig er muligt, og er man den type nørd der går op i sådan noget, så JA. Men nu har jeg fløjet med 747-8 og har fået den oplevelse, så nu hælder jeg nok mod NEJ. Jeg tror oplevelsen havde været noget anderledes hvis flyet var fyldt, og selv halvtomt, er produktet der leveres bare så meget dårligere end konkurenterne. Så samme tur fløj jeg med: EVA Air, Cathy Pacific, China Airlines, Singapore Airlines - alle fire flyvningerne var bare hele vejen rundt bedre - det er bare en anden klasse af service og komfort der leveres hos de selvskaber. Måske det ændre sig, nu hvor farcen omkring Lufthansas nye Allegris produkt faktisk er blevet omsat til et reelt sæde på et fly i drift. … men det virker til at det mere er en øvelse i up-sell end i at forhøje passagerkomfort. Der er syv! forskellige sædetyper, og de seks lyder at ville koste ekstra at vælge, det tror jeg ikke er en business model jeg gider støtte. Installer nu bare et off the shell reverse hiring bone sæde med en dør - det er ikke ret svært Lufthansa! I kunne have lavet en fuld fleet refresh to gange i den tid vi har ventet på det ultra komplekse Allegris produkt. Så reglen er stadig: Don’t ever book Lufthansa Business Class.
