Hvilken lounge skal man vælge i Heathrow Terminal 2? (Air Canada)

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hele 25 flyselskaber i Star Alliance flyver til den nye Heathrow Terminal 2. Så hvis man har et Star guldkort eller flyver på Business/ First, så har man 4 lounger at vælge imellem. InsideFlyer har besøgt Air Canada, Singapore Airlines, United og Lufthansa loungerne i Heathrow og giver gode råd om hvilken lounge man skal vælge. Læs her om Air Canada Maple Leaf lounge.

Efter at Heathrow  Terminal 2 blev indviet i 2014 er alle 25 Star Alliance selskaber samlet i Terminal 2, som også kaldes The Queen’s Terminal. Det betyder, at selskaberne har et fælles check-in område, men ingen fælles lounge, som for eksempel i Los Angeles. Lufthansa har både en Senator og en Business Lounge i Terminal 2A, som betjener europæiske destinationer. United, Singapore Airlines og United har deres lounger i Terminal 2B, som er forbundet via en underjordisk gang, hvor der er rullende fortove fra Terminal 2A til 2B, mens man må gå tilbage, da der kun er rullende fortov den ene vej, hvis man skal tilbage til 2A. Terminal 2B betjener hovedsagelig oversøiske destinationer, så hvis man lander i 2B, så er der også et rullede fortov til 2A, hvis man for eksempel skal videre med SAS til Kastrup.

Desuden er der i Terminal 2A en Plaza Premium lounge, hvor man kan få adgang med Priority Pass eller Diners Club. Det irske flyselskab Air Lingus har også en lounge i Terminal 2A.

Læs anmeldelse af Singapore Airlines loungen her.

Læs anmeldelsen af United Club her.

Læs anmeldelsen af Lufthansa loungen her-

Air Canada Maple Leaf

For at komme til Air Canada Maple Leaf loungen skal man tage en rulletrappe ned og fortsætte videre på det rullende fortov I den lange underjordiske gang, hvor man til sidst kører op igen med en anden rulletrappe til terminal 2B. Herefter fortsætter man med en elevator op til Air Canada og Singapore loungerne, som ligger ved siden af hinanden.

Da jeg kom ved 17 tiden var der god plads, da der ikke var nogen Air Canada afgange de næste timer. Man har direkte udsigt over forpladsen, men kort tid efter blev der trukket et gardin ned, da det var ved at blive mørkt. På opfordring blev det hurtigt trukket op igen.

Der var en buffet med kolde salater, sandwichs ost og kager.  Hertil var der noget lækker brød. Af varme retter kunne man vælge mellem forårsruller, chicken skevers og en kyllingesuppe. Desuden stod der en og lavede paninier med præcis det fyld man ønskede. Desværre fik jeg kun taget et foto af buffeten, da en venlig dame kom og fortalte at jeg ikke måtte tage foto af buffeten, men gerne i resten af loungen.

Der var også en velforsynet bar med betjening. Her var der hele fire fadøl at vælge imellem: Cobra, Canadian Dry, Guiness og Carling. De blev alle serveret i store glas. Af spiritus kunne man blandt andet vælge en Ungave, som er en canadisk premium gin, Canadian Club eller Camus VSOP cognac.  Vinudvalget bestod af gode canadiske vine.

I loungen er der også mulighed for at få et brusebad.

Følgende Star Alliance flyselskaber flyver til Heathrow; Aegean Airlines, Air Canada, Air China, Air India, Air New Zealand, ANA, Asiana Airlines, Austrian, Avianca, Brussels Airlines, Croatia Airlines, EGYPTAIR, Ethiopian Airlines, EVA Air, LOT Polish Airlines, Lufthansa, Scandinavian Airlines, Singapore Airlines, South African Airways, SWISS, TAP Air Portugal, Turkish Airlines, THAI og United.

Tilsammen opererer de 117 fly hver dag til 44 destinationer i 27 lande fra Heathrow. Alle disse fly giver adgang til det fulde Star Alliance netværk med mere end 18.400 daglige fly til 1.300 lufthavne i 191 lande.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *