Island åbner grænserne. Hvad er risikoen?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Din ferie til et land med åbne grænser, kan muligvis resultere i en ødelagt ferie. Eller at du får COVID-19. Tør du tage chancen, kan sommerferien dog måske stadig tilbringes i udlandet.

På en pressekonference i slutningen af sidste uge annoncerede Islands premierminister, Katrín Jakobsdóttir, at de nuværende rejsebegrænsninger til landet vil blive lempet betydeligt over sommeren.

Åbningen er planlagt til at ske i tre faser (datoer kan ændres, hvis der kommer en stigning i antallet af smittede eller ændring i risikovurderingen):

  1. Fra 15. maj kan statsborgere fra Færøerne og Grønland besøge Island uden at gå i karantæne.
  2. På et tidspunkt mellem den 25. maj – den 15. juni kan turister fra lande i Schengen-området rejse ind i Island uden (nødvendigvis) at gå i karantæne
  3. Fra 15. juni kan rejsende fra ikke-Schengen-lande besøge Island uden (nødvendigvis) at gå i karantæne.

Det er planlagt, at de besøgende har tre muligheder at vælge imellem ved ankomsten.

  1. Umiddelbart gå i en 2-ugers karantæne
  2. Bliv testet for COVID-19 ved ankomsten. Det ser ud til, at rejsende har tilladelse til at rejse til deres bolig, mens testen færdigbehandles samme dag. Men hvis testen er positiv, så skal du i karantæne.
  3. Præsentere et bevis for, at du er blevet testet for COVID-19 umiddelbart før afrejsen – og at testen var negativ

Over den kommende måned vil mange lande sikkert åbne deres grænser. Denne artikel præsenterer nogle overvejelser, som kan være relevante, før du rejser på ferie i udlandet. Island bruges her som et eksempel, da landet snart åbner grænserne. Men i realiteten gælder artiklen for alle lande. Du skal dog huske at tjekke om din rejseforsikring dækker. De fleste rejseforsikringer dækker nemlig ikke, så længe Udenrigsministeriet fraråder rejse til det pågældende land

De samme overvejelser gælder naturligvis for ferie i Danmark. Men den væsentligste forskel er, at hvis du bliver syg i Danmark, kan du snakke dansk med din læge – og dels kommer du i karantæne i dit hjemland.

Hvilke risici har vi?

Der er 2 hensyn, man skal tage: Dels hensynet til indbyggerne på Island, der nødigt skulle blive smittet af indrejsende turister. Og dels hensynet til turisterne, som kan risikere at blive smittet under deres ophold på Island. Her vil jeg fokusere på turisternes overvejelser.

Risikoen for en ødelagt ferie

For lande, hvor COVID-19 allerede findes i lokalsamfundet, kan test af nyankomne samme dag eller bevis for en nylig negativ test muligvis ende med at blive en, men pragmatisk måde at åbne grænserne på. Men for lande som Island, der (indtil videre) har begrænset spredningen af sygdommen, kan en åbning uden obligatorisk karantæne måske blive en ny risiko for indbyggerne. Og hvis COVID-19 spredes, kan du risikere at holde din ferie til at land, der har en helt anden sygdomsstatus end på tidspunktet, du bestilte rejsen

Her skal vi også huske på, at mange tager på ferie for at se landets seværdigheder og nyde de lokale retter på øens restauranter. De færreste drømmer om at sidde indespærret på et hotelværelse med en take-away pizza på en plastik tallerken.

Meget afhænger derfor af, hvorvidt turister og landets indbyggere holder afstand og har en god håndhygiejne, så sygdommen ikke spredes.

Risikoen for at blive syg

Hvis du er relativt ung og ikke er i risikogruppen, skulle du være statistisk uheldig for at blive alvorligt syg af COVID-19. Den raske befolkning på Island vil næppe smitte dig. Et meget mere sandsynligt problem er, at nogen i dit fly bliver tester positivt (endda falske positive) efter ankomst. Så du risikerer at komme i karantæne i 14 dage. Dermed kan din forlængede weekend til Island måske pludselig vise sig at være en dårlig idé.

Vælger du at holde ferie i Danmark – eller vil du hellere til udlandet? Og hvilke overvejelser har du? Skriv dem i kommentarfeltet.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Joe Deeney og bragt på vores britiske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *