Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det store fragtfly Antonov An124 “Ruslan” lander til formiddag igen i Københavns Lufthavn
OPDATERET: Flyet landede ikke som planlagt og afbrød landingen. Læs her hvorfor.
Overgået af blot 2 andre fragtfly, er Antonovs AN-124 det tredje-største fragtfly i verden. Det enorme fly er en sjælden gæst i Danmark, omend det til tider kan spottes i Billund Lufthavn, hvortil det primært transporterer tekstiler. Flyet har i nattens mulm og mørke dog sneget sig op mod Danmark igen, efter for få uger siden, sidst at have besøgt Danmark.
Hvad flyet transporterer i denne omgang, er InsideFlyer bekendt ikke udmeldt, omend det ville være nærliggende at tro det er værnemidler. Flyet kommer fra Alamaty i Kazakhstan, men forinden er det under samme rutenummer fløjet ind fra Tianjin i Kina. Kina er for øjeblikket verdens største eksportør af værnemidler, og Mærsk har tidligere brugt samme flytype til at transportere værnemidler til Danmark fra Kina.
Flyet forventes at lande i København klokken 11 her til formiddag, men dette kan nå at ændres endnu.
Facts om An-124
Flyet blev produceret fra 1982 til 2004 i Ukraine, og var frem til produktionen af 747-8F det andetstørste fragtfly i verden. Dengang kun overgået af Antonov’s eget AN-225 fly.
Flyet er unikt i det designet tillader flyet at åbne næsen, og “knæle” med næsehjulet, således at der kan laves en direkte kørebane ind i flyet.
Følg flyet
På dette link kan du følge flyveturen fra Alamaty til København.
Mark Thomas Hartmann siger
Hej Peter.
Kan du forklare hvorfor den under indflyvning til CPH, valgte at gå ned i Leipzig.
Mvh
Mark.
Hej Mark,
Vi har ikke fået helt klare informationer endnu om dette. Det tyder på noget med bane og vindforhold. Det er dog ikke bekræftet. Så eneste er at den alternative lufthavn var Leipzig, hvor der også er andre AN-124 stående. Spørgsmålet vi søger svar på lige nu er om den kommer til CPH eller det vælges at cargo sendes med lastbil til DK i stedet for.
Hilsen
InsideFlyer
Tak for svar, og god info i det hele taget.
Mvh
Mark.
Her er lufthavnens forklaring – den var lidt anderledes end vi gættede på: https://insideflyer.dk/hvorfor-landede-kaempeflyet-ikke-i-koebenhavns-lufthavn/
Den er i Billund nu.
Ja – det er lidt en sjov/mærkelig rute de fløj. Det tyder desværre på en meget dårlig planlægning af ejerne af flyet. De burde have set at banen var lukket og ikke først opdage det ved anflyvningen til CPH.