Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Fra og med d. 1. maj klimakompenserer TUI for alle nordiske kunder
De kunder som som rejser med TUI’s eget flyselskab, samt for dem som bor på TUI’s egne hoteller vil blive klimakompenseret for. Det betyder, at udslippet fra rejserne kompenseres, ved at samme mængde udslip mindskes et andet sted. Det drejer sig sammenlagt om 2000 flyafgange og over 200 hoteller, som nu kompenseres. TUI er det første af de store danske rejseselskaber til at klimakompensere.
”Min vision er, at vi skal være klimaneutrale i 2030,” siger Alexander Huber, Direktør for TUI i Norden.
Kompensationen gælder samtlige nordiske kunder og sker uden ekstra omkostning for den rejsende. Kunder kan fra og med i dag se, hvilke hoteller og afgange som kompenseres, og dermed aktivt vælge mellem over 2000 flyafgange og 200 hoteller for en mere bæredygtig rejse. Klimakompensationen er næste skridt i TUI’s omfattende arbejde med bæredygtighed.
Alexander Huber, Direktør for TUI i Norden fortæller:
Vi har arbejdet i mange år med at mindske vores påvirkning på klimaet og nu tager vi næste skridt. Det her er en stor investering, vi gør, for at sikre at vores kunder kan føle, at de kan fortsætte med at rejse. Samme mængde kuldioxid som flyet og hotellet slipper ud, sørger vi for at reducere et andet sted, hvor det er lettere at reducere udslippet. Vores kunder vil rejse mere bæredygtigt og vi har allerede gjort meget for at mindske udslippet. Dette er et yderligere skridt i den retning.
Sådan klimakompenseres din rejse
TUI har valgt South Pole1 som partner til at støtte projekter inden for rammerne for FN’s Clean Development Mechanism (CDM), en ramme defineret under Kyotoprotokollen. Projekterne genererer energi fra sol, vind, vand og biogas i Indien, Thailand og Vietnam, i regioner hvor fossil energi som kulkraft ellers var blevet anvendt, hvilket havde medført høje udslip af drivhusgasser. Men hvor man nu med penge fra klimakompensation investerer i genanvendelig energi og undgår udslip.
Alexander Huber, Direktør for TUI i Norden fortsætter:
At rejse er fantastisk. Det giver mulighed for at tilbringe tid med familien, samt at opleve nye steder og kulturer. Samtidig bidrager turismen til arbejdspladser og udvikling af lokalsamfund. I mange lande er turismen en af de vigtigste indkomstkilder. Vores kunder vil fortsætte med at tage på ferie, og vi må arbejde på at finde smartere måder at rejse på, og udvikle mere effektive løsninger for fremtiden. Min vision er, at vi vil være klimaneutrale i 2030.
[…] et par dage siden var TUI ude at sige at de ville klimakompenserer alle deres rejser fra den 1. maj 2019. Spies går med og starter dagen før. Sådan skriver de i en pressemeddelse i […]