Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Når man fylder rundt er det normalt at se tilbage i fortiden. British Airways har derudover også fundet krystalkuglen frem og kigget ind i fremtiden. Her følger nogle forudsigerne om hvordan luftfarten kan komme til at se ud om 100 år.
Luftfarten har ændret sig betydeligt i de seneste årtier. Selvfølgelig gennem introduktionen af nye flytyper, men for eksempel også gennem væksten af lavprisselskaber. British Airways har givet et glimt af fremtiden som en del af selskabets fødselsdag. Det britiske flyselskab undersøgte, hvordan luftfart kunne se ud om 100 år. Digitale teknologier vil under alle omstændigheder spille en større rolle. Derudover skal oplevelsen i luften være meget mere personlig.
Flight of the Future
British Airways har en rig historie at se tilbage på, selvom den ikke altid har været under samme navn. De sidste 100 år har selvfølgelig betydet meget for flyselskabet. Med forskningsprojektet, kaldet “Flight of the Future”, ser selskabet frem i tiden. Mere end 13.000 mennesker fra ti forskellige lande blev spurgt om deres syn på fremtiden.
Et af de vigtigste resultater af forskningen er, at rejsende ønsker en meget mere personlig rejseoplevelse. Derudover ønsker 46% et dedikeret sted på flyet, hvor folk kan mødes sammen. Altså en slags socialt mødested. Et eksempel kunne være Emirates, som allerede i dag tilbyder en bar til premium rejsende i deres Airbus A380.
Det andet resultat af forskningen er, at kunstig intelligens bør gøre rejseoplevelsen meget mere personlig. Det kunne endda gå så langt, at et hologram af en stewardesse personligt introducerer alle rejsende for de oftest stillede spørgsmål. Dette giver kabinebesætningen mere tid til at føre personlige samtaler med passagerer.
Nye digitale teknologier skal også sikre, at immigrationsformaliteterne er hurtigere og lettere. For eksempel kunne disse formaliteter allerede udføres på flyet gennem underholdningssystemet.
Undersøgelsen viser endvidere, at flere tjenester kommer til at være tilgængelige om bord. En af de mest almindelige ting, der oftest først arrangeres i ankomstlufthavnen, er videre transport fra lufthavnen til f.eks. hotellet. Dette kunne i fremtiden lettere arrangeres gennem en “Inflight Concierge”.
Slut på economy vs. business class
Et af de andre resultater, som undersøgelsen viste, er, at det vil være slut med dedikerede rejseklasser. Der vil være et system, hvor du selv kan sammensætte dit produkt og vælge, hvilke ekstra optioner du ønsker at betale for. Måske kan du til den tid vælge et amenity kit og ekstra benplads, men med standard economy class måltider.
Bæredygtighed
Selvom undersøgelsen siger, at man ønsker at betale mere for mere bæredygtige transportmuligheder, er dette i øjeblikket anderledes i praksis. Mange rejsende er endnu ikke parate til at betale ekstra for CO2-kompensation. Flere og flere flyselskaber, som KLM og Lufthansa tilbyder allerede muligheden for tilkøb af CO2-kompensation, mens SAS har lovet at kompensere for alle ungdoms- og bonusbilletter, og Nordic Seaplanes enda kompenserer alle fllyvninger. Om ikke andet, vil udviklingen af fly drevet af elektriske motorer eller mere bæredygtigt brændstof spille en vigtig rolle i fremtiden.
Du kan læse alle konklusionerne fra undersøgelsen af Flight of the Future her.
Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.
Skriv et svar