Lufthansa lukker fem lounger i Tyskland

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa lukker 5 lounger i tyske lufthavne, hvor selskabet har reduceret antallet af afgange. Det er primært gamle lounger, der er for dyre at renovere.

I marts i år lukkede Lufthansa næsten alle selskabets lounger i hele verden på grund af COVID-19-pandemien og rejsebegrænsningerne. Omkring tre måneder senere blev udvalgte lounger åbnet igen i Frankfurt og München. Om end med et stærkt reduceret udbud af mad- og drikkevarer. Dette er i mellemtiden blevet udvidet, ligesom flere lounger er blevet åbnet. Ud over flere lounger i Frankfurt og München er også Lufthansa-loungerne i f.eks. Berlin Tegel, Düsseldorf, Hamborg og London genåbnet. Jeg besøgte loungen i London – og du kan læse mere om mine indtryk her.

Vi venter på, at en stigende efterspørgsel vil medføre, at endnu flere lounger genåbnes. Men det er også blevet besluttet nogle af selskabets lounger skal lukkes.

Lufthansa Lounges werden geschlossen

Disse Lufthansa-lounger lukkes permanent

En talsmand for flyselskabet har for nylig meddelt, at udvalgte Lufthansa Business Class og Lufthansa Senator Lounger ikke genåbnes. Derfor lukker selskabet følgende lounger permanent:

  • Bremen (BRE)
  • Dresden (DRS)
  • Köln (CGN)
  • Leipzig (LEJ)
  • Nürnberg (NUE)

Disse lounger er valgt, fordi de efterhånden er blevet ret gamle og trænger til en dyr renovering. Dertil kommer at antallet af Lufthansa afgange fra de berørte lufthavne er blevet kraftigt reduceret – og formentlig vil blive på et lavt niveau i en overskuelig fremtid. Eksempelvis har Lufthansa ingen afgange fra München og Frankfurt til Leipzig i vinterplanen.

Det er bestemt overraskende, at ​​Lufthansa lukker loungen i Köln. Selvom Lufthansa kun har haft indenrigsafgange mellem Köln og München, så er der altså flere fly-afgange hver dag. Dertil kommer, at Lufthansas datterselskab Eurowings har flere ruter fra Köln. Selskabets gæster på business class og medlemmer af loyalitetsprogrammet Miles & More med senator status har adgang til loungen. Derfor er det faktisk et stort antal passagerer, der kunne benytte loungen. I det lys virker det rimeligt drastisk at lukke loungen i Köln.

Kommer der alternativer?

Mange passagerer på business class og med status i selskabets loyalitetsprogram er meget glade for at have adgang til loungen. Derfor ser mange sikkert frem til, at Lufthansa tilbyder et alternativ til den lukkede lounge. På nuværende tidspunkt har Lufthansa ikke sådanne planer. Men man kunne håbe, at selskabet i fremtiden vil tilbyde et alternativ til loungen.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske hjemmeside.

Foto: (c) Lufthansa



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *