Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I 2021 kan Göteborg fremvise Nordens højeste bygning. Med sine 245 meter bliver Karlatårnet et arkitektonisk pejlemærke for Göteborg. Projektet har påkaldt sig stor opmærksomhed og interessen for at drive hotel- og restaurantvirksomhed i ejendommen har været enorm. Det står nu klart at, det er Petter Stordalens hotelkæde Clarion som har taget stikket hjem.
Der findes dem som tror, at the sky’s the limit. De tager fejl! I 2021 bliver bliver det tydeligt for gæsterne på Clarion Hotel Karlatornet. De vil tro, at de havnet i nirvana når de kigger ud fra tagrestauranten. Det her bliver episk, siger Nordic Choice Hotels ejer og bestyrelseformand Petter A Stordalen.
Det 245 meter høje Karlatårnet kommer til at rumme både hotel, boliger og kontor. Nordic Choice Hotels har en ambition om, at sløre grænserne mellem de forskellige dele.
Petter A Stordalen siger:
En af de værste ting ved at bo på et rigtigt godt hotel er dagen hvor du skal tjekke ud og tage hjem. Du ved, at du kommer til at savne bekvemmelighederne på hotellet. Dette løser vi med Karlatårnet. Bor du i en lejlighed der, så kan du benytte dig af hotellets concierge, bestille room service og rengøring fra hotellet samt træne i hotellets fitnesscenter. Det her bliver Nordens mest bekvemme bolig.
Ud over de godt 300 værelser, får hotellet restauranter, barer, store konferencefaciliteter, fitnesscenter og spa. I juni måned tog Göteborgs byråd beslutningen om zoneinddelingen og dermed er der nu grundlag for, at projektet kan påbegyndes. Når nu også hensigtserklæringen med en hoteloperatør er underskrevet, så er det bare fuld fart fremad!
Bygherre Ola Serneke siger:
Det her er mit drømmeprojekt. Et projekt som er vokset gennem årene og som vi nu endelig kan virkeliggøre. Det føles også uhørt godt, at vi i dag har underskrevet kontrakten med Nordic Choice Hotels. Vi har en fælles ambition om at service og oplevelser i huset skal være mindst ligeså imponerende som tårnet.
Karlatårnet skal efter planen stå klart i 2021 og er den første bygning som påbegyndes i den nye bydel Karlastaden, som omfatter otte kvarterer med cirka 2 000 boliger, kontor og kommercielle lokaler.
Fakta om Karlatårnet:
Byggestart: 2017
Åbning: 2021
Komponenter: Boliger, hotel, restauranter og kontor
Beliggenhed: Lindholmen, Göteborg
Hotelstørrelse: 17 000 kvadratmeter
Arkitekt: Skidmore, Owings & Merrill
Antal hotelværelser: 300, hvoraf de bedste vil findes på 58. etage
Konferencekapacitet: ca 2000 kvm med en max kapacitet på ca. 500 personer.
Restauranter, barer, fitnesscenter og spa.
Skriv et svar