Norwegian med 11 procent passagervækst i februar

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har haft god passagervækst i en måned der normalt er præget af lav efterspørgsel.

Norwegians trafiktal for februar viser, at over 2,3 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned, hvilket er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten er størst på selskabets flyvninger mellrm Europa og USA.

I alt valgte 2.330.006 passagerer at flyve med Norwegian i februar, 239.663 flere end samme måned sidste år. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med 32 procent, og kapacitetsvæksten (ASK) steg med 35 procent. Belægningsgraden var på 84,3 procent, et fald på to procentpoint.

Bjorn Kjos, koncernchef i Norwegian udtaler:

Vi er glade for, at trafiktilvæksten fortsætter i februar og at flere fritids- og forretningsrejsende vælger at rejse med os i en måned, som traditionelt er præget af lavere efterspørgsel. Den globale ekspansion fortsætter, og det er flyvningerne mellem Europa og USA, der bidrager mest til væksten.

Norwegian gennemførte 98,9 procent af de planlagte flyvninger i februar, og punktligheden var på 74,7 procent. Punktligheden blev påvirket af vejrforholdene i flere store lufthavne i Europa.

Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2018. I februar modtog selskabet det sidste fly af typen Boeing 737-800 og en Boeing 787-9 Dreamliner. I alt får Norwegian leveret 11 Boeing 787-9 Dreamlinere, 12 Boeing 737 MAX 8 (og to Boeing 737-800 som allerede er leveret) i år. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *