Nu kommer regionale rejsevejledninger

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Udenrigsministeriet vil indføre regionale rejsevejledninger. Desuden bliver perioden for selvkarantæne reduceret til 10 dage, når du kommer hjem fra et orange område.

Fra starten af december vil Danmark indføre en regional model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt UK. De regionale rejsevejledninger giver mulighed for at åbne for rejser til regioner med lav smitte i orange lande og lukke for rejser til regioner med høj smitte i ellers gule lande. Det har Udenrigsministeriet lige oplyst i en pressemeddelelse.

Med de nye testdata fra ECDC kan vi fremover lave en markant mere finmasket rejsevejledning, end vi kender i dag. Det giver os mulighed for at holde lav-smitte-regioner åbne, forudsat at landene leverer de her nødvendige sundheds- og testdata. Tilsvarende kan vi nu med større præcision gå ind og lukke ned for regioner med højere smitte. Det vigtigste hensyn vil fortsat være danskernes sundhed, sikkerhed og tryghed. Pandemien raser stadig globalt og i Europa, og det er rejsevejledningerne en afspejling af.

Udenrigsminister Jeppe Kofod

Den regionaliserede model betyder, at rejser til lavrisikoregioner i karantænelande (bedre kendt som orange lande i rejsevejledningerne) fremover vil være mulige, og tilsvarende at ikke-nødvendige rejser til højrisikoregioner i ellers åbne lande (gule lande i rejsevejledningerne) fremover vil blive frarådet. 

I definitionen af en lavrisikoregion fastholdes de velkendte tærskler fra den nuværende model: I et karantæneland holdes rejsevejledningen for en region åben, hvis smittetallet er under 30 pr. 100.000 pr uge. Åbning af lavrisikoregioner i karantænelande forudsætter imidlertid, at landet indberetter valide testdata på regionalt niveau til det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). 

Denne tilpasning af modellen for rejsevejledninger er muliggjort af, at flere lande – blandt andet Italien og Spanien – er begyndt at indberette disse data. Det er blandt andet sket på baggrund af dansk pres i forhandlingerne om EU’s rådshenstilling om rejserestriktioner, som blev vedtaget i oktober.

Definitionen på en højrisikoregion vil være den, som allerede anvendes i forbindelse med indrejse (dvs. højrisikolande). Definitionen følger de tærskler, der også benyttes i EU-rådshenstillingen – blandt andet et smittetal over 75 pr. 100.000 pr. uge. Hvis der i et åbent land er en højrisikoregion, så vil alle ikke-nødvendige rejser fremover frarådes til denne region. 

De regionale rejsevejledninger giver mulighed for at åbne for rejser til regioner med lav smitte i orange lande og lukke for rejser til regioner med høj smitte i ellers gule lande. Tilsvarende kan vi nu med større præcision gå ind og lukke ned for regioner med højere smitte.

Udenrigsminister Jeppe Kofod

Når den regionale model for rejsevejledninger træder i kraft i begyndelsen af december ændres anbefalingen om selvisolation i 14 dage efter hjemkomst fra et orange land eller region. I stedet anbefales selvisolation i 10 dage efter hjemkomst. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark. I praksis vil der således fremover blive tale om selvisolation i fem dage fremfor – som nu – i 14 dage. 

Denne gode nyhed er lige offentliggjort efter et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Mødet blev holdt i morges kl. 8.00. Fra regeringen deltog udenrigsministeren og justitsministeren. Dagsordenens eneste emne var “Orientering om grænserestriktioner og rejsevejledning” 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *