Ny lounge i Frankfurt Lufthavn – Primeclass

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I begyndelsen af april fik Frankfurt Lufthavn en ny lounge, da Primeclass loungen åbnede i Non Schengen området i E-fingeren i Terminal 2.

Indretning

Den moderne indrettede lounge råder over i alt 270 kvadratmeter, hvor de rejsende kan slappe af. Loungen har i alt 70 bekvemme siddepladser og tilbyder med de meget rolige omgivelser en behagelig start på flyrejsen. Det store udvalg af forskellige retter og drikkevarer bidrager også til den gode start på rejsen. Gæsterne kan vælge mellem forskellige pindemadder og snacks, ligesom der også er en salatbar og forskellige varme retter. De besøgende har mulighed for at låne en række tidsskrifter og magasiner. Dertil kommer at gæsterne naturligvis kan benytte loungens badeværelser, der er udstyret med bruser.

Adgang

Den nye Primeclass Lounge i Frankfurt er åben hver dag fra 6.00 til 22.30. Adgang til loungen koster 30 euro for 3 timers ophold – og dermed kan alle få adgang uafhængig af hvilket flyselskab og hvilken klasse, man rejser på. Der er endnu ingen flyselskaber, der har indgået en aftale med longen, men det sker forhåbentligt i løbet af de kommende uger eller måneder. Non-Schengen området i terminal 2 har ikke kunnet tilbyde de rejsende nogle ordentlige lounger bortset fra Emirates Loungen. Især de luftfartsselskaber, der henviser passagererne til Sky Longen, kan med fordel skifte til den nye lounge

Primeclass Loungen i Frankfurt drives af det stærkt ekspanderende tyrkiske selskab TAV Operations Services, der har i alt 57 lounger fordelt over hele kloden. Tidligere i år åbnede TAV Operations Services en Primeclass lounge i Københavns Lufthavn. InsideFlyers omtale kan læses her.

Forsidefoto: (c) Fraport AG



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *