Optjen uafhængige miles med Mileways

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Rejseapps er der efterhånden mange af. Den nye app Mileways (gratis til iPhone) vil også markere sig i denne kategori og byder på en særlig feature, nemlig optjening af miles, som kan indløses til forskellige præmier.

Med Mileways kan du samle miles uafhængigt af flyselskaberne. Inden afgang skal du checke ind på appen, og efter ankomst skal du huske at checke ud igen. Din geografiske placering bliver registreret og bekræfter, at du virkelig har været ude at flyve.

Du tilføjer sine flyrejser i app’en, men det er vigtigt at huske, at for at optjene miles skal du manuelt checke ind og ud.

Derudover tilbyder app’en funktioner til deling af flyoplysninger med dine venner og opsamling af statistik (som dog ikke er specielt detaljeret). Du får også besked, hvis du på grund af forsinkelse kan være berettiget til erstatning.

Mileways skærmbilleder

Præmier fra 500 miles

Når du har 500 miles eller derover, kan du indløse dine miles til præmier i form af rabatkuponer. Der kræves således ikke mange miles, men præmiernes værdi er heller ikke specielt god.

For eksempel kan du for 1.000 miles få et rabatkupon på €20 til taxa-alternativet Uber. Den gælder dog kun for nye brugere, og du kan få den samme rabatkupon gratis uden at bruge miles, blot ved at søge på nettet.

Et andet alternativ til 1.000 miles er en €20 rabatkupon til Escapio (udvalgte luksushoteller). Betingelsen er, at du overnatter minimum to nætter. Da hotellerne er temmelig dyre, er €20 ikke nogen stor rabat.

Mest interessant er nok en €20 rabatkupon til AirBNB (for 1.000 miles) eller €10 rabat hos Sixt (for 500 miles). Disse rabatter har umiddelbart ingen begrænsende betingelser – ud over at man kun kan bruge én rabatkupon per booking.

Oversigt over præmier

500 miles

€10 rabatkupon til Sixt (formodentlig kun én rabatkupon per booking)

1.000 miles

€20 rabatkupon til Uber (kun for nye kunder og kan opnås gratis andre steder)

€20 rabatkupon til Escapio (mindst to nætter)

€20 rabatkupon til AirBNB (max én rabatkupon per booking)

2.000 miles

€29 rabatkupon til DriveNow (kun for nye kunder)

Konklusion

Det er tydeligt, at udviklerne af app’en ikke har så meget at dele ud af. Konceptet med optjening af miles er spændende, men da præmierne har så ringe værdi, er app’ens nytteværdi egentlig ikke ret stor. Hvis belønningerne var bedre, ville det være betydeligt mere interessant – også selv om man skulle bruge flere miles, fx 10.000 miles for at opnå €40 rabat. Med de rette sponsorer kunne konceptet blive godt – indtil da fortaber app’en sig i junglen af middelmådige rejse-apps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *