Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Den er større, mere stille – og så er der bare noget specielt ved at side forrest på øverste etage i verdens største passagerfly. Lufthansa First Class fra San Francisco til Frankfurt bød ligesom turen ud på god service og god mad, men retterne tog sin tid.
Ja, jeg har allerede skrevet om turen over Atlanten med Lufthansa på første klasse. Er det ikke bare den samme tur igen – men med snuden den anden vej?
Jo – og så alligevel langt fra. Og især hvis du er flyentusiast, så var der væsentlige forskelle blandt de to ture, der på papiret er næsten ens.
Min tur ud på første klasse tog mig fra Frankfurt til Los Angeles, mens hjemrejsen her bringer mig fra San Francisco til Frankfurt – ligeledes på første klasse med Lufthansa. Den umiddelbare forskel (ud over den geografiske) er, at turen ud foregik med “Jumboen”, Boeings 747-8, mens turen hjemad giver mig mulighed for at sætte min ben i Airbus A380 for første gang. Og så tilmed på første klasse!
Jeg må indrømme, at jeg altid har drømt om at flyve med Boeing 747’eren. Den har på sin vis altid været det uopnåelige for mig. Men efter jeg i foråret så Peter Ingemanns udsendelse “Størst”, hvor han var om bord på Emirates’ A380, så må jeg indrømme, at den flytype har stået øverst på ønskelisten. Nu fik jeg muligheden for at prøve dem begge på en og samme rejse.
First kan også være sjov
Cirka 45 minutter før afgang forlod jeg Uniteds Global First Lounge, som jeg skrev om i sidste kapitel, og begav mig mod gate G101. Da jeg kom frem godt 10 minutter senere, var der en forholdsvis lang kø i en bane, som jeg var lidt usikker på, hvad var til. Jeg gik op forbi køen, hen til personalet og spurgte, om det var køen for Business-rejsende, hvortil hun svarede: “ja, det er det. Så du må om bag i køen”.
Fordi jeg på ingen måde har fine fornemmelser eller rejser jævnligt på første klasse, klukkede jeg lidt inden i mig selv, inden jeg så måtte spørge hende, om det også var køen til første klasse.
“uhh, nej den er derhenne,” sagde hun og pegede – lidt som om hun var usikker på, hvad jeg nu ville gøre. Jeg sagde pænt tak og gik så de 10 meter hen – nærmest modsat køen til business – til en lille passage, hvor der stod tre fire personer og kiggede. Jeg spurgte så her, om det var førsteklasse, hvilket jeg fik grønt lys for. Det var nu lidt en sjov oplevelse. Men igen – jeg har ingen fine fornemmelser. Det var nu bare sjovt at prøve at overraske en, der ikke umiddelbart regnede med, at jeg skulle rejse på første klasse. Lidt sjov skal der også være for små 35.000 kroners flyvetur…
Boarding var endnu ikke begyndt, så jeg gik lidt rundt i nærheden af gaten, og gik så hen til en rulletrappe til etagen nedenunder. Der fik jeg en ide om, hvor stor A380’eren egentlig er. For på “nedre dæk” var rejsende på økonomi allerede begyndt at boarde fra den nedre af i alt to gates ud til flyet. Og selvom en pæn portion sikkert allerede var gået om bord, så var området fortsat pænt fyldt. Hold fast det var mange mennesker til én flyver! Og det foruden endda de vel små 80 pladser på business plus de otte på First.
I det samme gik boarding i gang af Business og First. Vi boardede begge via den øverste af de to gates, idet hele øverste dæk på Lufthansas A380 – på nær fem rækker economy helt bagerst – er forbeholdt business-passagerer samt de otte First-pladser forrest i flyet.
Ens design men mere stille
Både Boeing 747-8 og Airbus A380 er ens i designet af kabinen på første klasse. Det gælder i øvrigt også i A330/340-flyene, som opererer fra München. Så jeg var med andre ord ikke vildt overrasket over at se kabinen på første klasse, selvom det var spændende at gå om bord på det store fly. Dog har A380’eren ingen rum i loftet til håndbagage, hvilket får kabinen til at virke mere rummelig. Samtidig skulle sæderne også være en smule bredere på A380 i forhold til Boeing 747-8. Med min størrelse havde jeg nu masser af plads på begge flytyper. Toiletterne er dog også mere rummelig på A380, skal det siges. Hvis du vil vide mere om design osv. så søg på google. Der er masser af billeder og video tilgængelig.
På grund af forskellene i de to kæmpe-flys design af skroget består First på A380’eren af to rækker med fire sæder på hver række. To i midten og et ved hvert vindue. På Boeing 747-8, hvor man sidder på nederste dæk og helt ude i snuden af flyet består første klasse af tre rækker, hvor kun den bagerste har fire sæder mens de to rækker foran kun har én plads i hver side ved vinduet. Det skyldes, at skroget helt fremmer spidser ind, så der er ikke er plads til de fire sæder i bredden, modsat Airbus, hvor du ganske vist sidder helt fremme på første sal, men hvor der længere fremme er en trappe mellem de to dæk.
Lige som på turen ud blev jeg budt velkommen og ledt til min plads med det samme jeg steg indenfor og havde vist min billet. Jeg havde valgt plads 2K, hvilket er i højre bagerste hjørne af kabinen. Det var den eneste tilbageværende plads ud af de fire vinduespladser, der var ledig, da jeg bestilte billetten. Skønt man på ingen måde nødvendigvis “sidder sammen” på de to midterste sæder, så ville jeg alligevel gerne have en plads ud til vinduet – og så jeg var helt sikker på ikke at blive forstyrret af sidemanden.
Kabinen på førsteklasse skulle vise sig at være fuldt booket på hjemturen. Jeg var en af de sidste til at boarde, men der var allerede fin ro i kabinen, eftersom flere af de rejsende havde fået lidt champagne og lidt nødder i en skål. Generelt var der meget stille i kabinen under hele boarding af flyet – af to årsager: For det første er forhænget mellem kabinen og serviceområdet lige bag usædvanlig tykt og veldækkende i hele åbningens bredde. Så den sluger med andre ord en masse bagfra kommende støj. Samtidig er serviceområdet så stort, at det har to tværgange og dermed tre “rækker” med arbejdsplads, hvis man kan sige det sådan. Indgangen på første dæk foregår ved den bagerste tværgang, hvilket betyder, at folk ikke kommer om bord lige bag ved forhænget til førsteklasses kabinen. Så mens jeg sad i kabinen tænkte jeg egentlig et par gange over, hvorfor mon der gik så længe inden vi lettede. Men jeg kunne ganske enkelt bare ikke høre de andre passagerer på business og økonomi, som fortsat boardede flyet.
Personalet gør forskellen på First Class
Som jeg har skrevet i et tidligere kapitel, så er turen på førsteklasse noget unikt. Men succes-raten afhænger ikke kun af, hvordan kabinen ser ud og maden om bord. Personalet både på jorden og i luften kan nærmest gøre selv den bedste tur til noget hø med dårlig service, mens det omvendte også kan gøre sig gældende. På turen fra Frankfurt til Los Angeles var der ikke en finger at sætte på personalet om bord, mens jeg med mit første møde med stewardessen, der skulle servicere mig, blev lidt i tvivl fra starten.
Som det første, da jeg var kommet om bord kom hun forbi og spurgte på venligt tysk, om jeg kunne tænke mig noget at drikke. Da jeg forstår tysk, men ikke taler det så godt, spurgte jeg, om vi kunne tage den på engelsk i stedet. Derefter svarede hun med en mere bestemt stemme: “So, Mr. Christensen, your first question in English today is, what would you like to drink?”
Jeg studsede lidt over den sætning hun fortalte. Men det var nu mere måden hun fik det sagt på, der fik mig til at tænke over, om turen hjem nu blev så god som ud. Jo, jeg er måske fintfølende, men havde hun nu sagt det med et smil og fortsat den venlige tone, hun startede med at anlægge på tysk, så kunne hun som havde fyret hvad som helst af. Men kombinationen af et mere snerpet toneleje sammen med selve formuleringen gjorde mig lidt betænksom.
Selvom jeg under rejsen forsøgte at bløde hende lidt op og at det da også blev lidt bedre på turen, så var betjeningen fra den givne person ikke helt på højde med udturen.
Nå, jeg bestilte lidt champagne, og nød den kølige drik mens jeg kiggede ud af vinduet og ned på personalet omkring flyet. Fra øverste dæk på en Airbus A380 er der det som om alting bare er blevet til miniature-format, for jeg sad så højt over jorden, at alting derned bare var småt. Højden på flyet er godt 24 meter, og selvom det er med haleroret, så vil jeg skyde på, at jeg sad omkring 10-15 meter over jorden.
Tre timer til maden
Kaptajnen kom lidt senere op i kabinen og hilste pænt på os alle otte på førsteklasse – en fin detalje. Og efter omkring 20 minutter lettede vi fra San Francisco i fint vejr.
Der gik vel en halv times tid fra vi var i luften til skiltet med sikkerhedsbæltet blev slukket. Herefter delte personalet menu- og vinkort ud. Jeg var sidste mand på ruten til at få udleveret menukort – og var også sidste mand til at afgive min ordrer. Faktisk var jeg sidst til alt med hensyn til maden. Til forret bestilte jeg en lille tapas menu med lidt hvidvin til. Det smagte fint, og det var lækkert at smage de små forskellige anretninger. Til hovedret bestilte jeg som på turen ud også oksefillet, men denne gang med nogle bønner af en slags til. Mens kødet var mørt og saucen god, så var jeg ikke så meget for tilbehøret.
Til dessert valgte jeg en æbletærte med vaniljeis til. Og da den var konsumeret var jeg stopmæt. Faktisk kom vognen med kaviar også rundt inden forretten, men det takkede jeg pænt nej til. Efter desserten blev det til en kop kaffe med et par lækre stykker chokolade og en kold bailey.
Mens maden på nær tilbehøret til hovedretten var super, så var selve serveringen af den lidt langtrukken. Det tog næsten tre timer, inden jeg var ved vejs ende og tallerknerne samlet ind. Dels var vi en fyldt (alle otte sæder) kabine, dels var jeg sidste mand, hvilket gjorde, at jeg også fik serveret min mad som nummer otte. Det var ikke katastrofalt på nogen måde, for jeg nød såmænd turen, men skulle jeg nå at sove lidt også, så var det snart tid til at få lavet mit sæde om til seng – og som sagt så gjort.
Mens jeg skiftede til den udleverede pyjamas, blev min seng redt op, og jeg tog igen mine meget “anmelderroste” Bose Quit Comfort hørebøffer på sammen med lidt klassisk musik. Det var en anden stewardesse, der redte min seng op, og hun var mere personlig. I samtalen endte vi på et tidspunkt med at det var godt med kaffe om morgenen – og så sagde hun, at det måtte hun huske, når jeg vågnede. Så da jeg vel fire timer senere vågnede, så kom der en kop varm, dampende, sort kaffe på sengen sammen med lidt vand. Dét er førsteklasses service og personlig attendance – hvilket er noget af det, du (forhåbentlig) kommer til at opleve, hvis du en dag tager en tur på First.
Efter at have leget lidt med flyets underholdningssystem på skærmen lige foran mig bestilte jeg lidt morgenmad. På førsteklasse kan du spise nærmest som det passer dig – og når det passer dig, med et bredt udvalg på menuen.
Jeg valgte noget müsli, lidt yoghurt samt lidt ristet brød og lidt frisk frugt. Der var også andre mere delikate ting på menuen, men jeg er lidt speciel om morgenen og skal helst have det jeg plejer :o)
Turen hjemover mod Frankfurt gik i princippet stærkt – også fordi jeg sov en del af turen. Der var selvfølgelig andre små finesser og detaljer, jeg ikke har nævnt her, men i så fald så er det fordi, jeg allerede har nævnt dem i min tidligere artikel om turen fra Frankfurt til Los Angeles. Men generelt må jeg sige, at der var meget lidt at pege fingre af på turen hjemad. En lidt mere kold stewardesse og lidt længere spisetider var nok de største minusser, uden det var katastrofalt på nogen måde.
Og hvis jeg skal vælge mellem A380 og 747-8 en anden gang: Så hælder jeg til A380’eren. Den er mere stille i kabinen under flyvningen end Boeing’en, og den virker lidt større i kabinen, samt at du sidder højere oppe. Når det er sagt, så tror jeg faktisk ikke jeg vil skele så meget til flytype en anden gang. For turen på Første klasse er meget mere end blot det…
1. kapitel – Rejsebeskrivelse: Lufthansa First Class tur/retur – for dummies
2. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Søg grundigt og spar tusindvis af kroner
3. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Review af SAS Lounge OSL og LH OSL-FRA på Business
4. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af Porsche First Class Excitement i Frankfurt
5. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af First Class Terminal – Frankfurt
6. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af Frankfurt-Los Angeles på LH First.
7. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Derfor bør du styre uden om Los Angeles ved mellemlanding
Skriv et svar