Rejsebrev: Lufthansa First Class tur/retur – for “dummies”

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

InsideFlyers medlem John Christensen steg i starten af juni på flyveren i Aalborg med mål San Diego tur/retur med Lufthansa First Class. I Det kommende stykke tid, kan du her på InsideFlyer løbende læse om hans tur og blive klogere på alt, lige fra planlægning, priser og Porscher til lounges, hoteller – og hvorfor Los Angeles lufthavn ikke helt lever op til forventningerne på visse områder.

Lad det være sagt med det samme: Det var en skøn tur. Det var pengene værd. Og ville jeg gøre det igen? Ja, bestemt. Men måske ville jeg ændre nogle ting i forhold til sidst.

Jeg er ikke kæmpe flynørd, men Jeg flyver jævnligt med arbejdet, og det er der, passionen for at flyve kommer fra. Jeg kan ikke finde ud af at skaffe billetter med Fuel Dump eller andre fancy begreber. Jeg er mere på et slags mellem-niveau. Så denne artikel-serie vil komme til at indeholde noget, hvor alle dem, der aldrig selv har fløjet på First før, kan være med på – og forhåbentligt blive inspireret af.

Der vil helt sikkert være mange, som tænker: ”hvorfor gjorde han ikke bare sådan?” Og jo, det kunne jeg måske godt, hvis jeg havde vist det. Er det tilfældet, så kom endelig med input. Artikelserien her kan forhåbentlig skabe en god debat og dermed også give svar på spørgsmål samt give tips og tricks til dig/jer, der tænker på at tage turen på første klasse ud i verden. Og jeg tager gerne mod kasteskyts for mine valg. Men det var nu engang sådan jeg gjorde. For her på InsideFlyer er det jo netop den fælles interesse for flyvningen, hoteller og gode priser, der driver værket.

Lufthansa Duck
Lufthansa Duckie – et bevis på første tur på First Class og et besøg i en Lufthansa First Class lounge.
Turen på Lufthansa First Class endte med at tage mig fra Aalborg-København-Oslo-Frankfurt-Los Angeles-San Diego med retur fra San Diego-San Francisco-Frankfurt-München-Oslo-København-Aalborg. Sikke en tur, tænker du måske – og hvorfor i alverden alle disse stop? Jah, det var sådan JEG valgte at gøre det. Jeg brugte ventetiden i Frankfurt på at drøne rundt i en Porsche 911, samt besøge First Class terminalen. Og trods kun fire dage i San Diego så valgte jeg at booke to forskellige hoteller med 10 minutters mellemrum – hver af to dage. Og jeg rejste, som du kan se af ruten, langt fra den nemmeste vej rundt.

Blandt flere selskaber endte jeg med at vælge Lufthansa. Og derfor gik jeg fra scratch til Guld med SAS Eurobonus ”næsten” på 14 dage.

Alt det og mere til kan du læse om her på siden i den kommende tid, hvor jeg også bringer test af maden, lounges, hoteller og groundservices.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *