Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansas First Class Terminal i Frankfurt er i sandhed en klasse for sig. Terminalen bød på top-service, skøn mad og ikke mindst ”personal attendance”.
I Sidste kapitel sluttede jeg af med at parkere den sorte Porsche 911 Carrera 4 på den lille parkeringsplads lige udenfor min næste store oplevelse: Et besøg i Lufthansas First Class Terminal, Frankfurt. Denne gang kigger vi nærmere på, hvad førsteklasses rejsende egentlig kan vente sig i terminalen.
Lufthansa har som tidligere nævnt to førsteklasses-lounger i Frankfurt en i A-fingeren og en i B-fingeren. Dertil kommer Førsteklasses-terminalen. Groft sagt er setuppet, at A-loungen benyttes af alle, der ankommer fra, eller rejser videre til Schengen-lande, eftersom A-fingeren betjener disse ruter. Omvendt bruges loungen i B-fingeren af rejsende uden for Schengen-landene.
Selve First Class-terminalen er minded på rejsende, der starter sin førsteklasses-oplevelse i Frankfurt – eller alternativt starter sin rejse som indehaver af et HON Circle Member-kort, der er Lufthansa højeste niveau i dets Miles & More fordelsprogram. Det kræver dog, at du optjener svimlende 600.000 såkaldte miles i to på hinanden efterfølgende år. Det svarer nogenlunde til at foretage 15 tur/retur rejser på førsteklasse, hvis man tager udgangspunkt i min rute og dertilhørende pointoptjening. Det er altså en slat!
Nå, men på trods af det tiltænkte mønster fra Lufthansas side, så er der intet til hindre for, at du både slår en tur forbi A- og B-loungen. Du kan bevæge dig frit rundt, men skal blot være opmærksom på, at du skal igennem sikkerhedskontrollen, når du går fra én finger til en anden. Det samme gælder First Class-terminalen, som ligger selvstændig uden for det normale terminal-område.
Du skal med andre ord ud ad terminal A og gå et kort stykke for at komme til First Class-terminalen. Det gælder også selvom du allerede har tjekket ind. Til gengæld må du gerne benytte terminalen selvom du blot mellemlander, og der er ret kort afstand derover – omkring 200 meter. Du skal blot svinge til venstre, når du forlader udgangen af terminal A. Denne gang parkerede jeg Porschen uden for døren, men på min tur hjemad nogle dage senere gik jeg fra terminal A dertil. Det er intet problem.
Personlig assistent sørger for det praktiske
Allerede inden jeg steg ud af mit fine køretøj lagde jeg mærke til en dame, som stod uden for indgangen. Hun var kommet ud få sekunder efter jeg trillede ind på parkeringspladsen. Jeg var i bilen nogle minutter for lige at summere mine Porsche-indtryk, få min taske med og sikre mig, der nu ikke var knapper, jeg havde glemt at lege lidt med.
Hun kom hurtigt hen mod mig, da jeg gik mod indgangen, og det skulle vise sig, at hun var min egen personlige assistent. Jeg kan desværre ikke huske navnet.
Hun bød pænt velkommen til terminalen, viste mig indenfor og bad som det første om at se min billet/bordingkort, for at sikre jeg nu havde adgang til dette meget specielle sted. For det ER specielt – det ser man allerede udefra. For det første er det støvede glas i vinduespartierne ved indgangen vidner om noget eksklusivt, og for det andet er stedet ikke ligefrem fyldt med mennesker.
Lige efter indgangen fra parkeringspladsen er der en lille skranke, hvor man viser billetten. Derefter er der en sikkerhedskontrol, som vi kender det fra alle andre lufthavne. Forskellen er blot, at der i mit specifikke tilfælde ikke var andre mennesker overhovedet ud over de to sikkerhedsfolk samt min assistent og jeg selv! Så jeg kom hurtigt igennem, mens assistenten tog sig tid til at sikre, at alt var i orden.
Dernæst ankommer man til selve loungeområdet, der er meget klassisk og stilrent indrettet. Assistenten spurgte, om det var første gang jeg var her, hvilket jeg svarede ja til. ”Så tillad mig at vise dem rundt hr. Christensen,” svarede hun.
Vi startede ved baren, som rummer langt over 100 forskellige slags whiskey. Den har desuden et hav af forskelig spiritus og selvfølgelig vin, øl og champagne. En fin detalje var, at der på bardisken stod en række store beholdere. De var fyldt med hver deres farve vingummibamser, som man kunne tage nogle med af i en lille skål. Baren var i den grad imponerende.
Næste stop var restaurantområdet, der er meget fint møbleret og har en buffet samt a la carte menu. ”Jeg vil meget anbefale at få lidt frokost i vores restaurant,” sagde Lufthansa-assistenten, da vi kom forbi denne.
Terminalen rummer også en række private arbejdsværelser, hvis man har brug for det. Samtidig er der også en række værelser med senge, hvor man kan tage sig et hvil. Jeg prøvede en af sengene, som dog mere kan betegnes som en slags bænk med en forholdsvis tynd madras. Det er ikke ment som et sted, hvor du tager en lur på 10 timer. Men for en time eller to er det helt fint, tror jeg.
Næste stop var den eksklusive cigar lounge. Den sprang jeg dog hurtigt over.
I den ene ende af terminalen er der badeværelser med brusere. Her er en lille skranke, hvor man blot henvender sig, hvis man vil have et bad. Så snart man er færdig, gøres det rent og er klar til en ny førsteklasse passager. På hjemturen benyttede jeg mig af dette tilbud.
I den modsatte ende af terminalen er et mere afslappet miljø med bløde lænestole og dertil også en række liggestole med tæppe. Terminalen og de to lounges er i princippet meget identiske når det gælder design og udsmykning. Og du får også stort set de samme features på nær baren, der med de mange whiskyer er forbeholdt terminalen. Alligevel er terminalen dog noget helt specielt. Og så er der den dejlige ting ved førsteklasses-terminalen at man i alle tilfælde – uanset dit næste flys holdeplads – bliver kørt ud til flyveren i bil af din egen chauffør.
Da vi var nået rundt, blev jeg bedt om at aflevere mit pas til min assistent, som så ville finde mig i terminalen, når det var tid til at jeg skulle ud til mit fly. Og var der noget, jeg manglede undervejs eller spørgsmål til min rejse i øvrigt skulle jeg endelig give lyd.
Min første oplevelse af mødet med Lufthansa First Class Terminal var bestemt positivt, og der var en helt speciel personal attendance omkring mig som passager, som jeg aldrig har oplevet før. Det var utrolig behageligt, at ”nogen” sørgede for alt for mig og at jeg kom sikkert om bord – og ikke mindst virkede til at ville gøre rejsen så behageligt for mig som overhovedet muligt. Den følelse kom til at afspejle sig i store dele af den kommende tur. Og også her i terminalen videre hen.
Masser af plads under hele opholdet
Der var løbende næppe mere end 10-12 personer i terminalen under mit ophold. Så med 1.800 kvadratmeter totalt set for terminalen er der god plads indenfor. Jeg satte mig i en stol for lige at få styr på lidt papirer, og jeg havde knapt sat mig før en tjener hurtigt, men diskret var hos mig for at høre, om jeg manglede noget. Til trods for den overvældende bar med vin, champagne, whiskey og masser af andre spændende sager bestilte jeg blot danskvand, som kom prompte. Efter fem minutter gik jeg hen til restaurant-området. Igen skulle jeg ikke vente mere end cirka 30 sekunder, før en tjener høfligt spurgte, hvad jeg kunne tænke mig. Nu var det tid til lidt vin, så jeg bestilte et kold glas Riesling årgang 2013, men jeg har misset billedet med producenten – beklager.
På bordene ligger menukort med de forskellige retter, men hvis jeg skal sætte en finger på noget, så var det, at jeg var lidt i tvivl om, hvilken af retterne, der var buffet, og hvilke, der var a la carte og dermed til bestilling hos tjenerne. Og igen om menukortet inkluderede al maden i buffeten og a la carte eller blot en del af udvalget. Det viste sig at være begge dele, mens ikke alt fra buffeten var på menukortet. Til trods for at der var meget lækkert på a la carte-menuen, så valgte jeg at kigge på buffeten. Her snuppede jeg lidt laks, brød og tog et lille stykke parmesan ost ud af en kæmpe af slagsen på vel 15 kg.
Jeg tog også lidt kartofler med noget oksekød og sauce. I princippet var jeg ikke så sulten, så jeg kastede mig over de store stykker kød på menukortet. Og jeg havde også en ide om, at jeg nok skulle få, hvad jeg kunne spise om bord på flyveren senere.
Efter 5-10 minutter kom tjeneren igen og spurgte, om der var noget jeg kunne gøre, og jeg bad om et glas rødvin til kartoflerne og oksekødet. Lad mig sige med det samme, at kvaliteten af drikkevarer og mad hænger sammen med rejseklassen. Jeg havde udset mig en Brunello, men danske Peter Lehmann var også på listen med Eight Songs på Shiraz-druen, så jeg bad tjenere om at anbefaling. Han gik efter Brunello’en, hvilket var et udmærket valg.
Laksen var god, brødet dejligt sprødt med en anelse surhed. Oksekødet med tilhørende sauce smagte også skønt. Dog synes jeg kartoflerne var lidt bløde og virkede lidt som når man smider nogle kartofler på panden til rester dagen efter, de er kogt. Smagen var dog fin. Til dessert valgte jeg igen fra buffeten en lille karamelrand af en slags (Nej, det var ikke Creme Brulée).
Efterhånden var klokken blevet 13.20, og mit fly gik kl. 14.05, så jeg forlod afsnittet med restauranten og gik så over til baren, hvor jeg bestilte endnu et glas rødvin samt en kop kaffe. Vinen fik jeg med det samme, mens hun efterfølgende gik i gang med kaffen. Jeg forklarede, at jeg ville sætte mig over i en af liggestolene. Men jeg nåede nærmest ikke halvvejs, før hun erklærede, at hun nok skulle finde mig. To minutter senere kom kaffen, som jeg snuppede først for derefter at lukke øjnene lidt på liggestolen med vinglasset i hånden.
Og hvis der er noget, man umiddelbart ikke bliver vækket af, så er det fly, der ankommer lige ud for vinduet. Det er faktisk en af de få ting, du må undvære ved at opholde i First Class-terminalen. Den ligger afsides fra de mange gates i lufthavnen, og i stedet kigger du ud på andre bygninger omkring dig. Prikken over i’et ville være, hvis man kunne sidde og følge landende og lettende fly på først parket. Men det er en meget lille detalje.
Jeg fik min lille and
Kl. 13.37 kom assistenten, som havde budt mig velkommen og vist mig rundt tidligere. ”Mr. Christensen, Your plane is now ready for boarding, so whenever you are ready, allow me to escort you down to your car, that will bring you to the plane”. Jeg var klar til afgang, og således blev jeg ledt ind i en elevator i terminalen for at køre en etage ned til en lille forhal, hvor jeg blot skulle oplyse mit navn til en Lufthansa-ansat. Da det var klaret, fik jeg mit pas af min assistent, der sluttede med at ønske mig en god tur, hvorefter min chauffør ledte mig ud til bilen. Ironisk nok denne gang en Porsche Cayenne, som jeg havde takket nej til tidligere på dagen under min Porsche-tur. Denne gang var det helt fint dog.
Som en fin afslutning på mit ophold havde min assistent en lille gave til mig. En fin lille gummiand. Underligt, tænker du måske. Men for flynørder er det lidt af et must have. Og jeg ville naturligvis også meget gerne have en sådan. Du får nemlig kun denne First Class Service Duck, hvis du besøger en af de to First Class-lounges eller First Class Terminalen. Jeg har dog hørt om mange, der spørger efter en and, hver gang, man har været i en lounge. Det har kunnet lade sig gøre at få flere tidligere, men om der er kommet nye procedurer ved jeg ikke. For i hvert fald fik jeg fortalt, at det kun var under ens første besøg, man fik denne lille gave. Anden fulgte med mig i luften senere..
1. kapitel – Rejsebeskrivelse: Lufthansa First Class tur/retur – for dummies
2. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Søg grundigt og spar tusindvis af kroner
3. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Review af SAS Lounge OSL og LH OSL-FRA på Business
4. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af Porsche First Class Excitement i Frankfurt
[…] 5. kapitel – Rejsebeskrivelse LH First: Test af First Class Terminal – Frankfurt […]