Rejsebrev: Lufthansa First - 11. kapitel: Test af First Class Lounge i den nye Terminal 2 i München

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flot, ren, ny og med masser af servicepersonale klar til at hjælpe. Hvis du rejser på Lufthansa første klasse, bør du besøge den splinternye First Class Lounge i den nye satellit-terminal 2. Ganske få besøgende og udsøgt service er nogle af konklusionerne.

Jeg nærmer mig vejs ende på min drømmerejse, der har taget mig fra Europa til USA og tilbage igen på første klasse med Lufthansa. I sidste kapitel skrev jeg om min oplevelse med Airbus A380 på første klasse fra San Francisco til Frankfurt. Og da jeg landede, havde jeg lige som på turen ud nogle timer at slå ihjel, inden jeg skulle rejse videre. Disse timer snuppede jeg i Lufthansas First Class Terminal, som jeg også har skrevet om i et tidligere kapitel. Derfor springer jeg over den del i dette kapitel – ud over at jeg snuppede et skønt bad i et af de badeværelser, der kan benyttes af besøgende i terminalen. Det var rart efter 11 timer om bord på Airbus’en.

I forhold til turen ud, hvor jeg fløj fra Oslo via Frankfurt og til Los Angeles, så havde jeg på hjemturen tilrettelagt et smut forbi München – Altså San Francisco, Frankfurt, München og Oslo. Normalt vil man tage den direkte tur fra Frankfurt til Oslo, men da mit formål med rejsen var at flyve og opleve den service, der følger med – heriblandt lounges – så valgte jeg en lille omvej omkring München. Prisen var stort set den samme – måske 150 kr. dyrere. Det var til at overse.

Jeg landede i Frankfurt kl. 10:50 dansk tid, og havde så indtil kl. 15.15, hvor jeg skulle videre til München. Turen på business tog en god halv time, og 16:15 landede jeg i München uden problemer. I forhold til de andre lufthavne, så havde jeg ikke forinden luret, hvor Lufthansas First Class Lounge var her. Men med god skiltning, som generelt er rigtig god i Lufthansa-regi, fandt jeg hurtig loungen.

Venligt sendt videre

Lige som i Frankfurt er indgangen til First Class-loungen med støvet glas. Det virker sådan ret “tys tys-, VIP- og eksklusivt-agtigt, for det eneste, der angiver First Class-loungen ud over skiltet, er denne støvede glasdør. Bag den skal du en etage op, hvor selve skranken til loungen er. Her henvendte jeg mig og viste min billet.

“Welcome Mr. Christensen. I can see, that you actually have a departure gate from our new satellite terminal. I would propose, that you visit the new First Class Lounge there,” sagde assistenten ved skranken. Det havde jeg ikke umiddelbart noget imod, så jeg begav mig af sted til terminalen, der byder på en undergrundsmetro for at komme derud. Det tager dog kun et par minutter.

For at komme ud til den nye terminal i München skal du med en lille undergrundsbane.

Jeg må indrømme, at Terminalen er flot. Den er stor i volumen, så man på ingen måde føler sig klemt, og da den blev taget i brug så sent som april måned 2016, var den så godt som ny, da jeg satte mine ben der et par måneder senere. Jeg fandt hurtigt vej til loungen, hvor jeg blev budt høfligt velkommen. Og faktisk havde personalet fra First Class Loungen i den anden terminal ringet til personalet her i den nye lounge for at melde min ankomst – hvad det så end skulle gøre godt for.

Præcision og unik service

Loungen bar i den grad præg af at være ny. Designet er meget lig de andre First Class Lounges, men der var ingen spor af slidtage nogen som helst steder. Alt stod funklende nyt og millimeter præcist placeret lige fra stole til de forskellige snacks på bordene. Det var ret ekstremt så snorlige alting var linet op i loungen.

Der manglede intet på bordene rundt i loungen.

Måske havde det også lidt at gøre med, at jeg på nær en enkelt anden rejsende var den eneste i loungen – og jeg spiste helt alene i restauranten. Mens jeg gjorde det funderede jeg over, hvorfor billetter på førsteklasse er dyrere – det her må være en af grundene. Der var en tjener i baren, to-tre tjenere til restauranten, to-tre til at servicere resten af loungen med kaffe osv. i de blødere møbler og så til slut to i receptionen. Dertil kommer vel et par stykker i køkkenet. Vi snakker altså omkring 10 ansatte til at betjene… mig og en enkelt anden. Dertil kommer så maden, som jo konstant skal være frisk og i fornuftige mængder uanset om der er én eller 10 besøgende i loungen.

Selvfølgelig vil der være tidspunkter med flere besøgende. Men loungen bliver næppe overrendt på noget tidspunkt. Dels er det jo en førsteklasses lounge, dels ligger den i den nye terminal, hvor der i hvert fald ind til videre er forholdsvis få rejsende i forhold til dens kapacitet. Med disse ord vil jeg også klart anbefale at du slår vejen forbi netop denne lounge, hvis du er i München Lufthavn og har adgang til en førsteklasses lounge.

Baren ligger umiddelbart sammen med restauranten.

Midterlængen med opholdsområde og bløde møbler.

Selve indretningen af loungen fungerer fint. Den er designet som en slags trelænget gård. Ankomst og reception ligger i den ene og mindste “længe”, mens hele midterlængen udgør opholdsområdet, hvor du kan kigge lige ud til de forskellige gates. Den sidste længe er så restauranten med tilhørende bar, mens gårdspladsen i dette tilfælde var toiletter, bad, kontorfaciliteter og hvilerum.

Udvalget af mad i buffeten var en anelse mindre end i førsteklassesterminalen i Frankfurt, men til gengæld var også maden snorlige i anretning og udseende. Det var yderst lækkert at se på. Desuden kunne jeg også bestille retter fra ala carte menuen, så jeg synes ikke jeg manglede mad på nogen måde. Jeg blev betjent meget professionelt af personalet, skønt man godt kunne se, de var lidt nervøse for, om alt nu var ok. Tjenerne var ret unge og virkede også nye i jobbet. Men de stod prompte hos mig så snart jeg så ud til at ville have hjælp eller spørge om noget.

Udvalget var lidt mindre en de andre lounges. Men bestemt ikke kedeligt.

Generelt vil jeg sige, at min oplevelse i loungen virkede til at være endnu mere eksklusivt end i førsteklasses terminalen i Frankfurt. Men givetvis også fordi jeg i flere perioder var den eneste i loungen her i München.

Støj fra høns i receptionen

Skønt jeg ikke var sulten, så valgte jeg at få serveret en oksefillet fra ala carte-menuen. Den blev serveret med Pommes Anna og friske asparges, eftersom der i loungen var et helt menukort blot med asparges som tema. Det smagte godt, og jeg valgte en australsk rødvin, Eight Songs, lavet på Shiraz-druen af danske Peter Lehmann. Den passede fint til kødet, og blandt de fire rødvine, der er i vinkortet tænker jeg nu også, at de alle har en vis kvalitet, så man ikke går helt forkert.

Hovedretten. Jeg snuppede det sikre valg. Oksefilet med kartofler og friske asparges.

Til dessert snuppede jeg lidt fra buffeten, og efterfølgende fik jeg serveret en kop kaffe i opholdsafdelingen, hvor der yderst elegant stod små fade med chokolade, kander med koldt isvand og snacks. Der var flere lækkerier på bordene her i loungen end nogle af de andre lounges eller first class terminalen, jeg har opholdt mig i.

Lidt kaffe, rødvin og chokolade. Så er det svært ikke at slappe af.

Der er en fin udsigt til flere gates fra loungen.

Opholdets eneste minus var ironisk nok personalet ved receptionen. Mens jeg spiste, lagde jeg ikke mærke til det, men da jeg satte mig i opholdsafdelingen kunne jeg høre en evindelig knævren og grinen fra de to receptionister. Det skyldes selvfølgelig, at der nærmest var musestille i loungen, men da den samtidig er beklædt med fliser på gulvet visse steder, så er der også en smule rumklang. Det var ikke super professionelt vil jeg sige. Men jeg tror faktisk ikke, personalet er klar over, hvor meget støj, der kan høres i den modsatte ende af loungen.

Lidt over kl. 18.00 begav jeg mig af sted fra loungen mod min gate med flyet til Oslo. Da flyet havde afgang fra en fysisk gate, var der ingen limousinekørsel ud til flyet, men det var fair nok, eftersom jeg kun havde omkring 2 minutters gang fra lounge til gaten. Turen på Lufthansa First Class lakker mod enden. Og i næste og sidste kapitel vil jeg konkludere lidt på hele turen – og samtidig fortælle om, hvordan turen her var med til at give mig EuroBonus Guld på blot 14 dage.