Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Jeg slog til, da Gulf Air først i juli havde gode tilbud på Business Class billetter fra Frankfurt til Bangkok via Bahrain. Gulf Air kalder deres Business Class for “Falcon Gold”. Den spontane rejse begyndte i slutningen af juli, altså 3 uger efter billetterne var købt.
Gulf Air benytter i Frankfurt lufthavn Cathay Pacifics lounge. Vi fløj med en Airbus A320 fra Frankfurt til Bahrain (som er Gulf Airs hjemmebase), mens den videre rejse til Bangkok var med en A330.
Gulf Air Business Class – Kabine og sæder
Check-in var hurtigt overstået, da der var en ekstra skranke uden ventetid. Efter et kort besøg i loungen gik jeg til gaten, hvor jeg først skulle igennem sikkerhedskontrollen. Sikkerhedstjek og boarding var hurtigt overstået takket være den korte kø for passagerer med priority.
Business Class er selv i den mindre A320 udstyret med lie-flat sæder i en 2-2 Konfiguration. Den efterfølgende A330 havde en 2-2-2 Konfiguration. Kabinens business klasse består kun af 4 rækker med i alt 16 siddepladser (A320) og 7 rækker med 42 siddepladser (A330). På hvert sæde lå allerede pude, tæppe og en flaske vand.
Business Class var fyldt på begge flyvninger, formentlig på grund af det gode tilbud.
Da der ikke er enkeltsæder, blev privatsfæren ringe, men man kunne i det mindste lave lidt afskærmning til naboen med de flytbare skillevægge. Jeg synes derimod godt om den rigelige plads til bagage.
Sædet blev forvandlet til en vandret seng, der faktisk både var bekvem og tilstrækkelig stor. Og man var ikke ubehageligt tæt på passageren i nabo-sædet. Desværre var der ikke en ekstra sædehynde til sengen.
Gulf Air Business Class – Service
Umiddelbart efter jeg kom ind i flyet, bød stewarden mig velkommen og tilbød en velkomstdrink. Jeg kunne vælge mellem vand, appelsinjuice eller en speciel mynte-drik. Desværre ingen champagne. På flyet fra Frankfurt kunne jeg endda få tyske aviser og tidsskrifter. Efterfølgende fik vi serveret arabisk kaffe (kaffe som er tilsat kardemomme og måske også andre krydderier så som nellike og safran) samt dadler. Før vi lettede omdelte besætningen endvidere menukortet, støjreducerende hovedtelefoner og Amenity-Kit. Amenity-Kittet indeholdt ud over kosmetik også en sove maske og sågar støttestrømper.
Efter starten blev de varme servietter omdelt og besætningen spurgte til den ønskede hovedret. Desværre var mit første valg udsolgt (lammekølle med biryani ris). Jeg besluttede derfor at prøve en stegt filet af havaborre.
Før maden blev serveret, fik vi endnu en gang drikkevarer, og jeg fik min første glas champagne til de varme nødder.
Som forret havde jeg valgt ”Arabic Mezze”, der både var flot anrettet og smagte godt. Fisken var ligeledes flot serveret og meget velsmagende. Da jeg var rimeligt mæt, besluttede jeg mig for den friske frugt til dessert.
På mit fly fra Bahrain til Bangkok fik jeg kun hovedretten, som var beef brisket (tilnærmelsesvis oksespidsbryst). Desværre var jeg ikke så begejstret for maden, men det kunne også ligge ved, at jeg stadig var godt mæt efter den første flyvning.
Til sidst fik vi tilbudt kaffe, te eller varm chokolade.
Gulf Air Business Class – underholdning
Der var et middelmådigt udvalg af film og serier. Desværre var der kun meget få film på tysk, ligesom der heller ikke var adgang til internettet via WLAN. Derfor besluttede jeg mig for at tage en ekstra lur.
Under min mellemlanding i Bahrain besøgte jeg den fortinnelige ”Gulf Air Falcon Gold Lounge”, som der senere kommer en anmeldelse af.
Artiklen er oprindeligt udgivet på InsideFlyer.de af
Tune Hein siger
Hej. Hvordan opdager man biz-class kampagnerne som fx denne GulfAir – reklamer går altid kun på øko. Har I en smart søge-agent eller hvordan?
Tak for super site.
Tune
Henry Jørgensen siger
Hej Tune,
Flyselskaber har somme tider også tilbud på Business. Man finder disse på de enkelte flyselskabers hjemmesider. Når nogle af os på InsideFlyer finder disse, så bliver der skrevet om dem i vores forum (der er specielle tråde til rejsetilbud samlet under overskriften “Rejsedeals”). https://insideflyer.dk/forums/forums/rejsedeals.25/
Det mest interessante for os i Danmark er SAS “Now or Newer”, som er hver torsdag (somme tider er tilbuddene også på business biletter / plus biletter). Men derudover har andre flyselskaber også tilbud fra Danmark.
Så mit råd: Opret dig som medlem på InsideFlyer og følg “rejsedeals”