Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er altid noget særligt at tage til London. Byen summer af liv, og uanset om du er til historie, shopping, museer eller bare vil mærke storbystemningen. Du er helt sikkert garanteret, er der er noget at opleve.
Men London er også en af de byer, hvor det virkelig betaler sig at være lidt forberedt hjemmefra. Ellers kan det hurtigt blive lidt stressende. Her får du nogle helt konkrete tips – fra pakkelisten til valg af hotel og de bedste måder at komme rundt på – så du kan nyde turen fuldt ud.
Forberedelse og billetter til oplevelser
Noget af det klogeste, du kan gøre, er at tænke lidt over, hvad du egentlig gerne vil opleve, før du tager afsted. London har så mange kendte attraktioner, at det kan virke helt uoverskueligt. London Eye, Tower of London, Madame Tussauds og Buckingham Palace er bare nogle af de steder, der næsten altid er fyldt med mennesker. Og her kommer et lille tip: Spar tid ved at købe billetter til London attraktioner hjemmefra.
På siden finder du mange forskellige attraktioner. Så undgår du de lange køer, og du kan i stedet bruge tiden på at nyde udsigten eller historien bag stedet. Det kan være en god idé med en lille liste med absolutte nødvendige seværdigheder og så lade resten være mere spontant – på den måde bliver turen både planlagt og fri på én gang.
Valg af fly og flyselskab
Når du skal finde fly, er det selvfølgelig fristende bare at tage den billigste billet, du kan finde. Men i London betyder det faktisk en hel del, hvilken lufthavn du lander i. Heathrow og Gatwick er klart nemmest, fordi du lynhurtigt kan komme ind til centrum med tog eller metroen. Stansted og Luton kan være lidt billigere, men til gengæld bruger du længere tid (og ofte flere penge) på transport bagefter. Husk også at undersøge de forskellige flyselskaber. Det kan være fint nok med lave priser, men husk lige at tjekke, om bagage er inkluderet, så du ikke ender med en dyr overraskelse.
Hvilket hotel skal du vælge?
Hoteller i London findes i alle prisklasser, og det kan være lidt af en jungle at finde det rigtige. Beliggenheden er næsten vigtigere end selve hotellet. Hvis du bor tæt på en metrostation, har du allerede en kæmpestor fordel, fordi det gør det så meget nemmere at komme rundt til alle de ting, du skal se. Du kan få hjælp til, hvilket hotel i London, der giver mest værdi for pengene, så du kan vælge rigtigt.
Kensington, Paddington og Bloomsbury er rigtig gode områder, hvis du vil bo centralt og trygt. Er du mere til det vilde natteliv, caféer og lignende, så er Soho eller Shoreditch oplagt. Når du har udvalgt en håndfuld potentielle hoteller, bør du læse anmeldelser for hvert hotel. Du skal ikke kun kigge på stjernerne, men også hvad tidligere gæster rent faktisk skriver om stedet. Et hotel kan sagtens have tre stjerner og stadig være super hyggeligt, rent og med lækker morgenmad.
At pakke til London
Vejret i London er ikke til at regne med – lidt som i Danmark. Det kan være solskin, regn og blæst på én og samme dag. Det er derfor en god idé at pakke både sommertøj og regntøj. Det er også vigtigt med gode sko, for du kommer til at gå meget, også selvom du tager rundt med det offentlige. Det er ikke så vigtigt med paraply eller lignende, da det altid kan købes, når du er ankommet.
Du bør tage en lille rygsæk eller taske med, hvor du kan opbevare alle dine nødvendigheder. Du kan også overveje en større taske, så der er plads til spontane shoppingindkøb. Du bør også huske et sæt finere tøj, hvis du skal noget kulturelt.
Transport rundt i byen
Når du først er i London, er det heldigvis super nemt at komme rundt. Metroen er hurtig og effektiv – og du kommer til at bruge den meget. Det smarte er, at du kan bruge dit almindelige betalingskort kontaktløst som betalingsmiddel. Busserne er lidt langsommere, men det kan også være en hyggeligere måde at opleve bylivet på, når du alligevel skal sidde stille og kigge. Du bør gå op på øverste etage i de høre busser.
Der er også de klassiske sorte taxaer, som er sjove at prøve mindst én gang, men de kan godt være lidt dyre. Hvis du vil spare penge, kan du sagtens gå en masse – byen er heldigvis ret overskuelig, og mange af seværdighederne ligger faktisk tættere på hinanden, end man tror.
Planlægning af attraktioner og oplevelser
Når du har styr på det praktiske, er det tid til at kigge på alt det sjove. London er en af de mest populære sommerdestinationer for danskerne, og London består ikke kun af de klassiske turistattraktioner – selvom de bestemt er værd at opleve. Det er altid fedt at kombinere de typiske seværdigheder med nogle af de mere lokale områder i nærheden som eksempelvis Camden Market med sin vilde stemning, Notting Hill med de farvede huse og små butikker, samt Greenwich, som bare skal opleves med egne øjne.
Hvis du vil være sikker på at nå det hele, bør du planlægge dine dage. Tiden kan hurtigt løbe afsted med en, når først man er på farten. Det kan være, at du er optimist og tror, at du kan nå at se 3-4 ting på en dag, men du bør nok hellere regne med 1-2 attraktioner og oplevelser om dagen, så du undgår at have for travlt uden at kunne nyde hver ting undervejs.






Skriv et svar