SAS Gold Lounge i København: Sådan er den lige nu

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hverdagen er tilbage i SAS Gold Lounge i København. Både fredag morgen og lørdag middag stod gæsterne i kø for at komme ind. Der var også fyldt godt op i lokalet.

SAS Gold Lounge har gjort klar til feriesæsonen. Der er små malebøger og farver til de mindre børn. Så kan ventetiden formentlig gå hurtigere.

Men ellers har SAS ikke gjort meget for at man kan byde denne målgruppe velkommen. Alt andet er indrettet til forretningsrejsende. Ingen børnehjørne med Ramasjang på fjernsynet, ingen børnebuffet med lidt mad til de mindste og intet legehjørne. Det sidste er helt forståligt i disse Corona tider.

Coronapas giver kø ved indgangen.

Vi kender det fra tidligere: Nye kundegrupper, som ikke kender rutinerne i lufthavnen giver kø. Det ses ved sikkerhedskontrollen og i taxfree, hvor den lille familie stopper op for at kikke på tilbuddene. Men også ved indgangen til loungen, hvor personalet skal tjekke Corona pas eller se anden dokumentation for negativ test eller vaccination.

Der var mange børnefamilier ved bordene i SAS Gold Lounge lørdag først på eftermiddagen.

Morgenmad i loungen

Morgenmaden er, som vi kender den fra de gode gamle dage. Den varme mad består af havregrød og røræg. Ellers et passende udvalg af marmelade, ost, skinke og leverpostej. Yoghurt med müsli og andet drys. Samt det kendte udvalg af kaffe, te, juice og sodavand, som vi kender det fra resten af dagen.

Lørdagsfrokost i loungen

Frokosten i SAS Gold Lounge består af en stor salatbar. Ikke prangende – men et passende udvalg. Selvom der hele tiden var sultne gæster omkring buffeten, så sørgede personalet for, at fadene aldrig blev tomme.

Fredag eftermiddag er pølserne tilbage

Hvad er en fredag eftermiddag i loungen uden pølser og hotdogs?



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *