Slutspurt: Vind 20.000 kroner i en konkurrence fra VisitDenmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Du kan vinde 20.000 kroner, hvis du poster et opslag på Instagram senest 1. juli kl. 12.00. Det skal vise en oplevelse eller ferie i Danmark, som du selv har været på. Husk at bruge hashtagget #baredanmark.

VisitDenmark har en konkurrence. Hvis du er god til at tage billeder, så er det nu, du skal vise dit talent. Tag et foto med de gode oplevelser eller den skønne ferie i Danmark. Eller måske skal du bare kikke lidt i arkivet for at finde billeder, du allerede har på lager. Konkurrencen er en del af kampagnen “Meget mere end bare Danmark”.

Sådan deltager du

Konkurrencen er åbne for alle, der mindst er 18 år og har en eller flere aktive og åbne Instagram-profiler. For at deltage i konkurrencen skal du poste et opslag på Instagram, der indkapsler en fantastisk ferieoplevelse i Danmark. For eksempel et sted, en stemning, en aktivitet eller en skjult perle, der har skabt et vedvarende minde. Det ses gerne, at opslagets tilhørende tekst beskriver, hvorfor netop denne ferieoplevelse har haft en stor betydning. Og så skal du huske at bruge hashtagget #baredanmark.

Deltagelse er gratis, og man kan deltage, så meget man vil, med alle de opslag, og fra de forskellige af ens Instagram-profiler, som man har lyst til, i hele konkurrence perioden.

Vi bager Snobrød over bålet. Foto: © Niclas Jessen, VisitDenmark

Konkurrencen løber frem til 1. juli 2020, kl. 12.00 (Dansk tid). Vinderen udvælges 2. juli 2020 af et panel bestående af bestående af en projektleder og en content manager fra VisitDenmark.

Det kan du vinde

Præmien er en ferie i Danmark til en værdi af 20.000 DKK inklusive moms. Der findes kun én vinder, og der udloddes kun én præmie. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter, og hele beløbet skal efter aftale med VisitDenmark bruges på en ferie i Danmark, der skal være afholdt inden 31. august 2021.

Du kan finde alle betingelserne her.

Forsidefoto: Skaarupøre Vingaard. Foto © Niclas Jessen, VisitDenmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *