Sri Lanka udskyder forsøg med visumfri indrejse

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Siden i går den 1. maj skulle det ikke længere være nødvendigt at ansøge om et visum på forhånd for et besøg til Sri Lanka. Ordningen er dog udskudt indtil videre på grund af de blodige angreb i landet på påskemandagen.

Undersøgelsen af terrorangrebene er i fuld gang. Sri Lankas turistminister John Amaratunga sagde, at de nye visumregler ikke bør gøre det endnu nemmere at bringe terror til landet. Det er blandt andet fordi det bliver undersøgt om udenlandske forbindelser har været involveret i angrebene.

St. Sebastian’s Church Sri Lanka
St. Sebastian’s Church i Negombo, hvor et af angrebene fandt sted, da jeg besøgte kirken for to år siden.

Visumfrit indrejse

Den oprindelige plan var, at borgere fra 39 lande fra den 1. maj 2019 ikke længere skulle købe et visum på forhånd. Ud over EU-landene er det Det Forenede Kongerige (for at nævne det separat), USA, Canada, Sydkorea, Thailand, Singapore, Malaysia, New Zealand og Australien.

Det var meningen, at visumfrit indrejse ville vare i en seks måneders prøveperiode, hvorefter det ville blive evalueret. Med forsøget håbede ministeren at give turismen en impuls, som skulle give landet en samlet indtægt på omkring 5 milliarder dollars. Det modsatte er nu sket, for i den kommende periode vil turister nok undgå landet.

Et land som Tunesien kan tale af erfaring. Der var der et angreb på stranden ved Sousse i 2015 som dræbte 39 personer. I de første par år efter var der meget få turister, der valgte Tunesien. Men i mellemtiden er antallet af turister vendt tilbage til samme niveau som før angrebene.

Besøg Sri Lanka

Forhåbentlig vil fred snart vende tilbage til Sri Lanka. Og så snart det igen er sikkert, er det godt at besøge landet. Det er ikke bare et fantastisk land at besøge, men også godt for den lokale turistindustri, som skal kæmpe med et stort faldt i besøgende.

Læs som altid rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet inden du rejser. På grund af den aktuelle situation i landet, har Udenrigsministeriet lavet en speciel side med gode råd når du opholder dig i Sri Lanka.

 

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Theo Sikking fra vores søsterside Insideflyer.nl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *