Sund og rask i Indien!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Indien er frygtet af mange som ”landet for dårlige maver” no. 1. Pressen har skrevet side op og side ned om at 50% af alle besøgende bliver syge af et besøg i Mumbai, så lad det være sagt med det samme, det var ikke uden frygt at jeg planlagde mit første besøg i Indien. Jeg havde spurgt flere andre frekvente Indiens rejsende om problematikken, og endte op med at skrive denne lille klumme om de råd jeg fik.

De kække stewardesser på Singapore Airlines mente det var vigtigt med malaria medicin, så helt uopfordret kom de anstigende med dette og vækkede mig med et lille puf, inden landingen i Mumbai. Nu mente DE så at jeg skulle være helt tryg!

Men jeg havde fået flere råd:

  • En stærk dram før hvert måltid, og det er jo ikke det værste råd at følge, så stærk dram blev indkøbt.
  • Maveregulerende idoform tabletter til forebyggelse. God ide, de er medbragt
  • Krisestyring – Immodium hvis uheldet er ude.
  • Alkoholholdig desinfektions gel (kun til udvortes brug)

Alle råd blev fulgt. Odoform 2 x dagligt, en ordentlig Glenfiditch hver aften, eller straks efter du måtte have spist noget mistænkeligt. (en så stærk spiritus KAN faktisk dræbe bakterier i mavesækken) Desuden vaskede jeg hænder i et væk med desinfektions gel.

Væske er sundt og det renser maven.
Væske er sundt og det renser maven.

Af andre småregeler jeg normalt altid følger i Aasien er: ALDRIG at børste tænder i vand fra hanen, hotellerne er som regel gode til at sætte gratis vand frem til dette formål. Hold dig altid til flaskevand, og UNDGÅ isterninger. En af mine venner undgår også vestlig mad, da han spekulere på hvor ofte dette bliver udskiftet, men han holder også vejret når han går i bruseren, dette bliver nok liiige lidt for ”langhåret” for mig.

Til sidst havde jeg under en samtale med en fyr der havde arbejdet på flere luksus hoteller i Indien spurgt hvad han mente, og han supplerede med disse råd:

  • Lad være med at bekymre dig for meget, det tager hele glæden fra din rejse
  • Køb ALDRIG vand i kiosker, det er ofte brugte vandflasker med hanevand.
  • Spis ALDRIG salat, selv på de fineste hoteller/restauranter, de friske grøntsager bliver vasket i hanevand

Hvordan gik min tur så?

Well – der er stadig 9 timer til jeg skal køre til lufthavnen, men indtil nu er det gået strålende. Mumbai er og bliver en by der er så anderledes end hvad vi er vant til. Der er lugte, kaos og farver som i sig selv er en oplevelse, mine sidste ord skal være: Glem frygten for at blive syg, brug hovedet og den sunde fornuft, og nyd oplevelsen!

Artikel er oversat fra Bonusfeber.no (forfatteren er Fnate)

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *