Surf sikkert på internettet og måske billigere flybilletter med et VPN software

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når du er ude at rejse, så er du helt sikkert på internettet og mange gange er det via trådløse netværk. Disse er usikre og et VPN software kan gøre det mere sikkert. Samtidig kan det i nogle tilfælde også give dig billigere flybilletter.

VPN står for “Virtuelt Privat Netværk” og det er muligheden for at oprette en sikker og beskyttet internetforbindelse, når du bruger offentlige trådløse netværk. Det kunne være i lufthavnen, restauranten du besøger eller på hotellet du overnatter på.

Brug af VPN har også andre fordele – også hvad angår rejser. Vi kaster her et blik på hvad du også kan bruge et VPN software til.

Kan give billigere flybilletter og hotelophold

Priserne på flybilletter og hotelophold kan variere fra land til land. Derfor kan prisen på en flybillet være højere, hvis du søger fra Danmark, end hvis du for eksempel søgte på den samme flybillet fra Tyskland eller Thailand.

Ved hjælp af et VPN software, så kan du faktisk vælge, hvilket land du vil surfe fra. Så du kan derfor prøve at se om du kan få priserne til at ændre sig alt efter landet du surfer fra. Det er ikke hver gang det giver en billigere flybillet, men det sker af og til. Det samme er muligt med hoteller.

De mange søgemaskiner kigger også på hvor du kommer fra, så de kan også hjælpe med at finde billigere flybilletter og hotelovernatninger.

Ekstra sikkerhed på rejsen

VPN softwaren krypterer din internettrafik og skjuler din identitet på nettet. Det gør det sværere for hackere at “lytte med” på det du søger på nettet og eventuelt stjæle dine data.

Denne sikkerhedsrisiko er den som er den ekstra sikkerhed på rejsen. Det er derfor godt at bruge den alle de steder du bruger et offentligt trådsløst netværk (wifi).

Du kan dermed surfe sikkert og ikke blive udsat for et angreb. Du skal dog altid være nysgerrig på at bruge de officielle wifi hotspots på det sted du er, da hackere også kan lade som om de er et hotspot og lokke dig til at bruge dette. Så kan de nemlig læse alle dine data – men skulle det ske, så vil en VPN gøre dette tæt på umuligt at udnytte for en hacker.

Se TV og dine ynglingsserie på rejsen

VPN giver dig også mulighed for at kunne se TV via streaming tjenesterne som var du hjemme. Det samme gælder dine ynglingserier. Nogle gange er indholdet nemlig styret af landet, da rettighederne kan være låst til landet eller EU. Så er du i USA, så er der ting du ikke kan se før du kommer hjem. Dette løses også ved brug af VPN.

Det gode er at VPN software er gratis at prøve og at priserne er rimelige i forhold til værdien af det. Se en liste over VPN software her.

Foto: Peggy und Marco Lachmann-Anke from Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    Det er en alvorlig fejl at sige at VPN skjuler din identitet. Det gør det IKKE. Din identitet ligger i cookies på din PC, og dem gør VPN INTET for at beskytte eller skjule. Udover dette er det meste webtrafik, skype og zoom opkald m.m. i forvejen krypteret. Når det er sagt, giver det fortsat mening at bruge VPN hvis man ikke stoler på sin ISP (Internet Service Provider) eller wifi hotspot.

    VPN handler alene om at krypter trafikken fra din PC til et breakout point. Hvis du hjemme har internet via fiber, telefon nettet (kobber og mobil) eller kabel TV, er dit breakout point din ISP. Fra din ISP’s breakout point og til den service (f.eks. insideflyer.dk) du forsøger at tilgå sker trafikken via ISP’er som du ikke har nogen aftale med eller kontrol over.
    Hvis du bruger VPN, bliver dit breakout point din VPN udbyders breakout point. Kommunikationen er krypteret mellem din enhed og dette breakout point. Fra dette breakout point og til den service (f.eks. insideflyer.dk) du forsøger at tilgå sker trafikken igen via ISP’er som du ikke har nogen aftale med eller kontrol over. Denne trafik er IKKE krypteret via din VPN aftale.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      Tak for din kommentar. Identitet kommer i flere former og det kommer an på hvilken du taler om. En VPN forbindelse vil skjule din online identitet ved at skjule den IP adresse du kommer fra. Dermed også, som du også nnævner, vil det data der sendes frem og tilbage være krypteret. Men korrekt at der er andre ting som også kan bruges som identitet på hjemmesider, som ikke ligger i den almindelige trafik. Fra VPN Breakout point til faktisk hjemmeside er det så via typisk https og dette sikre så også en del – samme som med foreksempel Messenger, WhatsApp, Facebook etc. Men overordnet set så bliver din identitet skjult ved brug af VPN for udenfrakommende, som vil kigge i dine data.
      I detaljen, så bliver det en meget teknisk diskusion, som ikke lige var tiltænkt denne artikelv formål. Du er velkommen til at starte en snak om dette emne på vores forum – det vil være meget velkomment 🙂
      Hilsen
      InsideFlyer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *