Test af American Airlines i First Class fra New York JFK til Los Angeles

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg havde været så heldig, at kunne lave en test af American Airlines i First Class fra New York JFK til Los Angeles. Det var med nok det bedste produkt der i øjeblikket eksistere på det amerikanske indenrigsmarked. Flyet var en Airbus A321T (Transcontinental), som er indrettet med en rigtig first class kabine, som vi normalt ser på oversøiske fly.

Introduktion

Muligheden fik jeg da min oprindelige rute var via Washington Reagan Airport blev lukket grundet snevejr. Det gav mig muligheden for at lave en re-routing og det lykkes mig at få en service agent til at acceptere, en ny rute med netop et af American Airlines Airbus A321T ud af New York JFK lufthavnen.

American Airlines Airbus A321T - Mit fly til Los Angeles.
American Airlines Airbus A321T – Mit fly til Los Angeles.

Da American Airlines startede flyvninger med en A321T mellem New York og Los Angeles for lidt over et år siden (7. januar 2014) var det med et produkt, som havde 3 klasser ombord i konfigurationen:

  • 10 sæder på Første klasse (lie flat sæder)
  • 20 sæder på Business klasse (lie flat sæder)
  • 72 sæder på økonomi klasse (der er 6 rækker med ekstra benplads kaldet “Main Cabin Extra”)

Der er ikke andre selskaber, der har en “rigtig” første klasse – eller som det burde sammenlignes med en international første klasse. Eneste forskel er at det kan føles en smule mere presset, da der trods alt er forskel på en Airbus 321 og en Boeing 777.

Ombord

Boardingen gik fint og hurtigt efter de sædvanelige opdeling. I first class kabinen var der pre-departure drinks, hvor jeg valgte et glas mousserende vin (Gloria Ferrer Sonoma Carneos Brut). Dette blev serveret i et plastikglas, hvilket i min verden altid trækker en smule ned.

Pre-departure drinks.
Pre-departure drinks.

Vi kom lidt sent afsted grundet snevejret, da vi dels skulle have en gang de-iceing, og at der kun var en aktiv bane åben. På den lange tur på tværs af USA gjorde dette ikke noget, da vi ville indhente det meste af den tabte tid på vejen.

Bose QC15 udleveres som hovedtelefoner på first class.
Bose QC15 udleveres som hovedtelefoner på first class.
American Airlines Amenity Kit på first class.
American Airlines Amenity Kit på first class.

Da vi var kommet vel afsted fra New York begyndte servicen. Vi fik udleveret amenity kit og Bose QC15 hovedtelefoner til brug sammen med underholdningssystemet. Dette viser igen at det er et specielt produkt og ikke den normale “domestic first class”.

This slideshow requires JavaScript.

Menuen blev også delt ud og det er en fuld middagsservice som tilbydes.

Menuen blev uddelt, og varme nødder, samt pre-dinner drinks
Menuen blev uddelt, og varme nødder, samt pre-dinner drinks

Første del af selve servicen bestod af de traditionelle varme nødder og pre-dinner drinks, samt et varmt håndklæde.

This slideshow requires JavaScript.

Forretten og hovedretten kom i et fint tempo og kvaliteten af maden var på den gode side af middel. Selve vinmenuen er jeg lidt kristisk overfor. Den halter en del efter min mening. Der kunne sagtens være lidt bedre vine på menuen, når nu selve maden har en god kvalitet. Det samme gælder for brødet der fulgte med. Dette er også et område, hvor USA generelt halter – ikke kun American Airlines.

Til dessert valgte jeg en klassiker. Det var den “berømte” Sunday is med tilbehør. Det var en god afslutning på middagsservicen at få lidt vanillieis ned i maven. Der var også mulighed for ost, men valgte at skippe dette, da der venter en uges hotelmad forude.

This slideshow requires JavaScript.

Sædet er godt og der var god plads til både i bredden og i længden. Jeg kunne snildt ligge og sove godt på både siden og ryggen trods at jeg er 184 cm og vejer måske et kilo eller to for meget.

Der er mange muligheder for afsætningsplads og selve sædet kan indstilles på mange måder, så alle kan få en god stilling.

Med bordet udslået er det også en fantastisk arbejdsplads, og det er nok dette som er den største fordel for samme tur taget i business class.

Selve privatheden er for sin vis stor, da man sidder skævt og kigger mod vinduet. Dog er man “udsat” for alt trafikken op og ned af gangen. Konfigurationen gør også at det er mindre godt, om jeg havde en rejsepartner med. Vi ville ikke kunne tale sammen på turen. Derimod ville business class perfekt, da jeg ville kunne sidde ved siden af min rejsepartner. Denne er også mere velegnet, hvis der er børn med.

Før ankomsten var der en lille let servering af noget frisk frugt, snacks og igen en klassiker i form af “cookies”.

Velankommet til Los Angeles var det blot at gå til nærmeste American Airlines Flagship lounge og vente på det sidste ben til slutdestinationen Las Vegas, som er målet for denne tur.

En slutbemærkning skal gå til personalet om bord, som var virkelige servicemindet, men især den kundeservice agent som i New York hjalp med at sikre at jeg fik den re-routing som jeg bad om. Var lidt “modstander” i starten, men med et par gode argumenter omkring at det var en lovlig routing, og min billet oprindeligt var en rent first class ticket, så lykkes det mig at overtale ham til at få den udstedt. Reelt burde jeg nok være endt på business class, men jeg klager ikke.

 

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Udgivelsesdato

22/02/2015

Pros

- Rigtig lækker first class kabine med kun 5 rækker
- Gode sæder med rigeligt benplads
- Rigeligt med afsætningsplads
- God service og i god kvalitet
- Du kunne spise når du ville på turen

Cons

- Forsinket ankomst til Los Angeles
- Lidt ustabililitet i underholdningssystemet
- Wifi er dyrt og burde være gratis for first class rejsende
- Listepriserne er høje og business class er også med lie flat sæder og fuld service

Sæde

Mad & Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

At rejse med American Airlines og deres Airbus A321T i first class er nok den, i øjeblikket, bedste måde at flyve kyst til kyst på. Produktet er på samme niveau som deres internationale first class (gælder og også for business class) og servicen ombord var god og opmærksom. Der var hele tiden mindst 1 person klar til at hjælpe med noget at drikke eller spise. Det generelle prisniveau trækker dog ned i vurderingen.

4.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *