Test: Huset restaurant i Svalbard

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Huset Restaurant på Svalbard byder på nordiske smage, med indslag af lokale råvarer i kombination med vinkælderen, som er blandt Skandinaviens største med over 20.000 flasker.

Vi besøgte Huset i begyndelsen af marts, som er starten af højsæsonen. Derfor blev der booket restauranter og aktiviteter i god tid.  Det var derfor relativt overraskende, hvor sparsom belægningen var på både Huset og Funktionærmessen, som er en anden anerkendt restaurant på Svalbard.

Huset ligger et stykke fra Longyearbyens centrum, så det anbefales at tage en taxa op og ned. Lokalerne er moderne, men hyggelige. På væggen inderst hænger et isbjørneskind.

Menuen for vinter 2017 på Huset restaurant Svalbard

Denne vinter skal man af med 1.200 NOK (ca. 950 DKK) for at få alle syv retter:

Jomfruhummer fra Tromsø med dild og pære

Blåsæl fra Svalbardmed søgræs og karse

Sellerirod med løjrom fra Kalix

Torsk fra Svalbard med kartoffel og purløg

Rensdyr fra Svalbard med kål og Västerbottensost

Rensdyr fra Lapland med løg og smør

Jordskok og kørvel med crème frâiche fra Sønderhaven Gårdsmejeri

Vi valgte en femretters menu til 1000 NOK (ca. 800 DKK), hvor vi fravalgte blåsæl og rensdyr fra Svalbard. Nabobordet gik all-in, men da vi delte en taxa ned igen til byen, fortalte de at ikke var gået glip af noget.

Sommelierens anbefalinger fra vinkælderen

Husets vinkælder består af over 20.000 flasker og 1.300 titler. Husets vinkort har siden 2006 haft to glas med udmærkelsen Best of Award of Excellence fra Wine Spectator. Det anbefales at købe en vinmenu til 750 eller 950 NOK, afhængig af hvilken menu man vælger.

Som en appetitvækker, blev der serveret rypehjerte. Dette er tre halve hjerter.

Jomfruhummer fra Tromsø

Første ret fra menuen var Jomfruhummer fra Tromsø serveret med dild og pære. Lækkert præsenteret og god smag.

En mellemret bestående af brød præsenteret som en fuglerede sammen med krydret rensdyrlår

 

Sellerirod

Selleriroden var overraskende god og som der har gjort på alle retterne, så har de kombineret det bløde med det mere sprøde. Det gør retten spændende at spise. For de som er specielt interesserede, kan jeg nævne at de fleste tallerkener er fra den norske porselændsfabrik Figgjo.

Torsk fra Svalbard

Så kom det en torsk fra Svalbard serveret med kartoffel og purløg. Jeg er normalt ikke en stor torskeelsker, men dette var godt.

Mellemret, en sød drikkeyoghurt

Rensdyr fra Lapland

Rensdyret var nok det, som jeg har glæder mig mest til at prøve. Tilbehøret var løg præsenteret på tre forskellige måder. Smagen var aldeles fortræffelig.

Nok en mellemret, denne gang en kedelig is.

Jordskok og kørvel

Til sidst en jordskok og kørvel med créme fraiche fra Sønderhaven Gårdmejeri i Danmark. Dette var efter min smag også kedeligt. Isen til højre var smagløs, men pureen i bunden smagte af vældig meget.

Sommelieren vi havde, var fra Bergen og meget dygtig. Hun gav os en god indføring og begrundelse for alle vinene, som var valgt ud til retterne og alle fem var super match. Vinmenuen anbefales, specielt hvis man er få personer. Der bliver dog skænket relativ små glas og selv om vi var fem styk, som i udgangspunktet burde passe med at tømme en flaske, så tog hun af hver vin en deciliter med tilbage i køkkenet. Det burde ikke være nødvendigt, når man betaler 750 NOK for fem glas på en taxfree ø.

Til sidst en lille video, som præsenterer Svalbard og Huset, som har 73 point på White Guides liste over bedste restauranter i Norge.

Oprindelig skrevet af Ipsaker til vores søstersite insideflyer.no

 

Overblik

MAD

DRIKKE

SERVICE

VÆRDI

Generel Vurdering

Konklusion

Huset er en oplevelse, som jeg ikke vil være foruden, men der resterer nogen småting for at få topkarakter. Vinen blev perfekt matchet til maden, men der blev hældt for lidt i glassene. Maden var meget god og jeg vil igen fremhæve kombinationen af blødt og sprødt. Servicen var vældig god; du føler dig velkommen og behandlet godt. For 1.750 NOK per person, er det ikke et sted man kommer, hvis man kommer for at få mest for pengene. Alligevel kan jeg virkelig anbefale et besøg på det, som jeg vil kalde Svalbards bedste restaurant.

4.5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *