Er det tid til modulære flykabiner?

A3 Transpose - Insideflyer.dk

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ser man på evolutionen indenfor luftfart de sidste mange år, er det forbavsende lidt der er sket med indretningen af et fly, siden det kommercielle jetfly blev opfundet. Nu mener Airbus A3 at det er tid til modulære flykabiner!

I dag bliver flysæder, væg paneler og køkkener installeret enkeltvis på skinner – en meget tidskrævende og kostbar affære. Airbus har med deres startup i Silicon Valley udviklet et nyt koncept, hvor fly kan skifte deres indmad efter behov ved hjælp af en enkelt skinne midt i flyets kabine.

Kabinen installeres i moduler med sæder, senge, køkkener, lounges og lignende. Disse moduler indeholder alt fra vægbeklædning til elektronik, interiør og gulvtæpper. Modulerne lastes ind igennem en stor fragtdør på flyet, og sættes nemt på plads ved hjælp af en enkel låsemekanisme.

Med denne løsning kan flyselskaberne let ændre på indretningen af deres fly, fra et standard 3 klasses layout, til et layout der passer bedre til behovet i en periode hvor der eksempelvis er flere discount eller premiumkunder. De kan også lave flyet om til at have en VIP kabine med barer, senge og store bløde møbler til specielle gæster i en ruf!

Se i denne video hvordan konceptet virker:

Bliver dette en realitet, kommer flyselskaberne til at kunne udnytte pladsen i deres fly meget bedre i fremtiden, og vi vil dermed sandsynligvis også se en prisnedgang på ruter som gradvist får flere relevante sæder.

A3 regner allerede med at lave de første “full size” modeller i starten af i år.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *