Trods stor rejselyst: Danskerne garderer sig med ekstra forsikring

Strand

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så er de store rejseuger for alvor startet og rejselysten har igen indfundet sig hos de danske familier, men frygten for uforudsete corona-udfordringer spirer, og det kan ses i salget af afbestillingsforsikringer, viser tal fra Gouda Rejseforsikring.

Med test og coronapas ved hånden kan danske familier igen rejse udenlands på sommerferie. Men ikke alt er som det plejer, og coronapandemiens fortsatte usikkerheder har gjort, at flere danskere end tidligere investerer i afbestillingsforsikringer.

Gouda Rejseforsikring solgte i juni 2021 tre gange så mange afbestillingsforsikringer som i juni 2019, sommeren inden corona-krisen udbrød.

Vi ser stigningen som et tegn på, at der er et opsparet rejsebehov hos mange danskere, men samtidigt at folk altså vil sikre sig, at de bliver kompenseret, hvis de bliver forhindret i at rejse, eller der skulle opstå uforudsete udfordringer undervejs på rejsen.

Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda Rejseforsikring.

Mere end hver tredje skal ud og rejse

I en ny undersøgelse som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring svarer ca. hver tredje dansker, at de har planlagt en rejse til udlandet i løbet af 2021. Men det er ikke kun rejselysten der er opsparet, der bliver også brugt flere penge på ferierne i år, fortæller Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda rejseforsikring.

”Ud fra de forsikringer vi sælger, kan vi se, at rejserne i juni måned i år er ca. 35% dyrere, end de var i samme måned i 2019. Det kan der være flere grunde til, men det kan tolkes som om, at vi har et behov for lidt større og dyrere oplevelser denne sommer, og at der er blevet gemt midler til at kunne rejse for i de enkelte familier.”

Kunder med afbestillingsforsikring med corona-dækning hos Gouda Rejseforsikring er dækket, hvis deres rejse ikke kan gennemføres grundet corona-hændelser, og hvis rejsen blev bestilt, mens destinationen var gul eller grøn ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i juni 2021 blandt 1025 repræsentativt udvalgte danskere.

Har du allerede planlagte rejser til udlandet i resten af 2021 og 2022?

  • Ja, i sommeren 2021, 16%
  • Ja, i efteråret 2021, 9%
  • Ja, i vinteren 2021/2022, 6%
  • Ja, i foråret 2022, 5%
  • Nej, 68%
  • Ved ikke 2%



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *