TUI Lancerer nyt globalt hotelvaremærke med over 100 hoteller.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Verdens største rejseselskab samler velkendte hotelkoncepter under én og samme paraply i dét, der bliver rejsegigantens største konsolideringsprojekt af dets hotelvaremærker nogensinde. Det nye koncept, TUI Blue, sigter efter i fremtiden at blive verdens største kæde for ferie- og fritidshoteller, med over 100 hoteller i porteføljen og mere end en million besøgende.

Ændringen skal blandt andet skabe et mere personaliseret udbud, styrke TUIs globale rolle og støtte den omfattende bæredygtighedsstrategi.

Den individuelle styrke ved vores eksisterende brands løftes til én.

Mikkel Hansen, TUI Danmark

62 hoteller af en samlet portefølje på 97 hoteller i 18 lande tilbydes til nordiske gæster. Begge tal forventes at stige i den nærmeste fremtid. Det er muligt at bestille hotellerne fra d. 7. november 2019. Nordiske kunder kan som en start se frem til at bo på et TUI Blue-hotel på destinationerne: Tyrkiet, Portugal, Kroatien, Spanien, Egypten, Grækenland, Cypern, Kap Verde, Mauritius, Marokko, Thailand og Mexico.

TUI Blue – for par, for familier, for alle

Konceptet, der har været testet på udvalgte hoteller verden over de seneste år, tilbyder livsstils- og oplevelsesorienterede feriegæster et hotel, som dækker deres specifikke behov og præferencer. Tre mærker vil vejlede gæsterne, når de søger efter et hotel, der passer til deres ønske.

Ændringen påvirker ikke de skræddersyede tilbud, vores gæster allerede elsker. Den velkendte Bamseklub og vores voksenhoteller er der eksempelvis stadig. TUI Blue er en brandændring såvel som en tilføjelse til vores nuværende tilbud.

Mikkel Hansen, TUI Danmark

TUI Blue – For Two

Hoteller, som tidligere hed TUI Sensimar, vil fra sommeren 2020 blive til ”TUI Blue – For Two”. Konceptet henvender sig specifikt til gæster, som er 16+ og rejser uden små børn. Hotellerne er skræddersyede til voksne og fokuserer på ”oplevelser sammen”.

TUI Blue – For Families

TUI Family Life-hoteller kommer til at hedde ”TUI Blue – For Families”. Dette er en af TUIs mest populære produkter for familier med børn i alle aldre. Konceptet inkluderer også den velkendte Bamseklub, Hangout for teenagere og flere familievenlige tilbud.

TUI Blue – For All

Gæster, som er specifikt interesserede i autentiske oplevelser i den region, de besøger, kan nu finde et passende hoteltilbud under ”TUI Blue – For All” mærkatet.

Bæredygtighed i fokus

TUI Blue har udviklet ti skridt, som gør det muligt for hotellerne at bidrage til en bedre verden. Det nye brand supporterer TUI Groups strategi om at promovere mere bæredygtig turisme.

Med skabelsen af et moderne livsstilsbrand af denne størrelse, bliver det muligt for os at arbejde endnu tættere sammen for at nå vores bæredygtighedsmål. Med ”Sustainable Blue” har vi sammenfattet ti mål for alle hotellerne. De inkluderer blandt andet initiativer, som skal spare vand, formindske CO2-udledning pr. gæst/nat og reducere engangsplastik.

Anna Kiefer, bæredygtighedsansvarlig hos TUI i Norden

De ti fokusområder indbefatter:

  • 1.10 procent reduktion af vand per gæst/nat (dette svarer til 160 svømmebassiner)
  • 2.20 procent reduceret CO2-udslip per gæst/nat (dette svarer til forbruget for 3.500 biler)
  • 3.30 procent reducereret affald som sendes til affaldsdepot per gæst/nat (dette svarer til 500 skraldevogne)
  • 4.40 procent af alle aktiviteter på børneklubberne skal inkludere bæredygtighed som tema
  • 5.50 procent af al mad og drikke skal være lokalt produceret
  • 6.60 millioner stykker engangsplast skal fjernes
  • 7.70 procent af de ansatte er fra lokalområdet
  • 8.80 procent af de ansatte får erhvervsuddannelse
  • 9.90 procent af alle TUI Blue-hoteller skal være certificeret af en GSTC-godkendt leverandør
  • 10.100 procent af nye og renoverede hoteller skal bygges eller ændres i henhold til bæredygtige retningslinjer for konstruktion

Alle billeder er taget af TUI.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *