Tyskland: Transit passagerer skal også vise negativ Covid-19 test

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Alle, der rejser ind i Tyskland fra 30. marts skal kunne fremvise en negativ COVID-19 test. Også transitpassagerer. Testen må højst være 48 timer gammel ved den planlagte ankomst til Tyskland.

Skal du flyve til Tyskland, så tjekker flyselskaberne nu, om du har en negativ COVID-19 test. Som noget nyt gælder denne regel også for transitpassagerer. Testen skal være taget højst 48 timer før den planlagte ankomst til Tyskland. Alle personer fra 6 år skal have en test. Testen kan være PCR, antigen, RT-LAMP eller TMA.

Det har Lufthansa lige oplyst til alle selskabets virksomhedskunder. Lufthansa har også oplyst, at selskabet kun må flyve passagerer til Tyskland, hvis de kan fremvise et negativt testresultat.

I realiteten vil den nye regel ikke påvirke rejsende til Danmark, der har skal skifte fly i Frankfurt eller München. Disse har nemlig altid skulle have taget en test, for at komme videre med flyet til Danmark. Men tidligere har der været nogle rejsende, som har fløjet til Hamborg og derfra krydset den dansk-tyske grænse for at undgå test. Disse slipper fremover ikke fra at tage en test. Men naturligvis slippe de stadig for hurtigtesten i Københavns Lufthavn.

Øvrige indrejseregler

Alle, der planlægger at rejse via Tyskland skal være opmærksom på landets indrejseregler. Specielt, at flyselskaberne kun må transportere tyske statsborgere (og personer med fast bopæl i Tyskland) fra lande med virusvarianter. Vi har tidligere skrevet om denne restriktion i denne artikel.

Da reglerne ændres hele tiden, bør du altid tjekke de aktuelle regler før du rejser til eller via Tyskland. Lufthansa har en oversigt over de gældende regler på denne side

Lufthansa har også lavet en oversigt med Covid-19 test centre i alle lufthavne selskabet flyver til. Kapaciteten på de forskellige testcentre kan variere. Derfor anbefaler vi, at du bestiller tid i forvejen og tjekker svartiderne, så du er helt sikker på at have svaret før du skal med flyet

Forsidefoto er leveret af Lufthansa



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *